Can You Love Someone You Haven't Met? Yet... {One Direction}

Cindy har boet i Danmark hele sit liv, dog har hun ikke fundet den rette fyr. Hun opretter en profil på en internetside, hvor man kan chatte med andre. Hele idéen omkring det, at folk ikke kan dømme hende på udseendet eller hendes fortid, er lige noget for hende. Under navnet Cindy-pigen96 kan hun være sig selv. Hun behøver ikke gøre eller sige noget, så de andre lader hende være i fred.
Cindy har det ikke nemt i skolen, hun er bagud med lektierne og hun har ikke nogen venner. Alt Cindy ønsker, er en der vil være der for hende, en hun kan stole på.

120Likes
195Kommentarer
18314Visninger
AA

5. Helt alene

'Hey, haft en god dag?:)' spurgte Niall, da jeg loggede på. Han var næsten altid online, når jeg kom hjem. Så stor tidsforskel var der da ikke? I hvert fald ikke nok. Jeg kiggede længe på spørgsmålet og begyndte at skrive.

'Normalt' skrev jeg bare, ikke helt løgn.

'Fedt:) hvad har du lavet?' Jeg krympede mig i stolen og var lige ved at tude. Jeg ville ikke lyve overfor ham.

'Hm... Det gider du nok ikke høre:/'

'Jo! Jeg er god til at lytte, eller læse som det jo er:)' Wow, han var virkelig sød. Jeg trak vejret dybt og mine fingre strøg hen over tastaturet. Jeg skrev, om hvordan en pige fra min klasse, Xenia, og hendes veninde, Sophie, havde tvunget mig til at ryge. Fortalt vores vikar, at jeg havde røget på skolens grund. At han troede på pigerne, fordi de og jeg lugtede af røg. Ingen mistænkt dem for at havde tvunget mig. Vikaren, Martin, der havde givet mig 'en sidste chance' og kigget strengt på mig og flirtet videre med Xenia. Jeg ville trykke send, men det var virkelig svært. Det var jo selvfølgelig bare at trykke på enter, men jeg havde svært ved at få min finger til at ramme. Jeg tog mig sammen og trykkede send. Jeg fortrød.

"Pis!" hviskede jeg og så rundt. Han svarede ikke... Der gik fem minutter inden han svarede.

'Det er jeg vildt ked af at høre:( skal du ikke snart ud af skolen? Så kan du komme væk fra hende Xenia... Men du skal lige vide, du skal ikke tvivle på, om jeg gider læse det:)' Jeg kunne virkelig godt lide Niall, han var sød og forstående. På trods af, at jeg ikke vidste om han var en klam, gammel pædofil bag sin skærm, så stolede jeg faktisk på ham.

'Tak<3' skreg jeg og smilede. Et rigtigt smil, hvilket jeg blev meget overrasket over, for jeg havde ikke smilet rigtigt i lang, lang tid.

 

Min telefon ringede omkring klokken halv otte, loggede jeg af computeren. Min mor spurgt, om jeg ikke ville vente på hende med maden, så jeg var ved at dø af sult. (Igen tænkte jeg på min mor, der havde sagt, at man ikke kunne sulte på så kort tid.)

"Cindy" sagde jeg, da jeg tog min telefon.

"Det er mor" sagde hun kærligt og jeg rystede på hovedet. Det havde jeg jo set inden jeg tog min telefon! "Har du spist?"

"Nej, jeg skulle jo vente på dig"

"Du må gerne bare spise, jeg tror ikke, at jeg kan nå hjem" sagde hun undskyldende og jeg sukkede. Ikke igen! Det var fjerde gang på to uger. Det var meget, når man tænkte på, at hun jo aldrig var hjemme. "Har du snakket med far?"

"Han sagde, at han spiser på arbejdet"

"Undskyld skat, vi ses i morgen" sagde hun og lagde på. Jeg sukkede og kastede min mobil hen ad bordet. Jeg havde lyst til at tude! Hvorfor var de aldrig hjemme? Ville de ikke være sammen med mig? Jeg sank sammen på gulvet og holdt om mig selv. Jeg hulkede lavmælt og følte mig meget alene. Niall var jo bare en person, som jeg sad bag sin skærm ovre i England. Eller, det vidste jeg jo ikke, han kunne jo også være en pædofil! Jeg ville gerne være så godtroende, og tro, at han var en dreng på 18 fra England, som hed Niall. Tårerne trillede ned af mine kinder, jeg kunne se mig selv i spejlet. Tårerne føltes varme mod mine kinder, men stadig kolde. Hvorfor ville ingen være sammen med mig? Var jeg så forfærdelig at være sammen med? Hvad gjorde jeg forkert? Var det kun mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...