Do you remember? ~ One Direction

Melody er en helt normal pige, eller sådan virker det i hvert fald. Hun har mistet en del igennem sit liv, og da hendes bedste ven deltager i X-factor, støtter hun ham. Men efter X-factor gav han slip på hende, og selvom det er mere end halvandet år siden, føler hun stadig en stor smerte som ødelægger hende indefra.
Hun besluttede sig for at en dreng ikke skulle ødelægge noget for hende, men hun kan ikke skjule det mere. Hun kan ikke klare at se hendes gamle bedste ven, have alt når hun intet har.

Men har han virkelig glemt hende? Eller har han bare ikke haft modet til at dukke op, for at snakke med hende?

47Likes
100Kommentarer
10661Visninger
AA

8. 7. Melody's synsvinkel.

 

Jeg vidste godt selv at jeg havde nemt ved at tilgive folk, men lige i dette her tilfælde havde jeg vidst i lang tid, at hvis han en dag kom tilbage til mig, ville jeg tilgive ham. For jeg savnede ham, han var helt anderledes end andre, men min tillid til ham skulle opbygges igen. Jeg var usikker på om Zayn kunne finde på at gøre det igen, og hvis han gjorde så ville det såre mig endnu engang. Og nu var der også det med at når han så skulle på turné, hvor jeg ikke kunne være sammen med ham i lang tid, så hvad ville der ske der? Ville han glemme mig helt? Eller hvad? Jeg slog tankerne væk fra mig.

Da jeg vågnede op, var Zayn ikke inde på værelset. Jeg gik ned mod den store dør, som jeg var kommet ind af tideligere i dag. ”Hvem har taget min twix?” spurgte jeg da jeg rodede rundt i min taske, Harry kom frem med en twix i hånden og smilede ”ups” sagde han, ”ej seriøst” sagde jeg snobbet, ”kom vi tager ud og køber nogle” sagde han og tog min hånd ”men folk tager billeder” fniste jeg og han smilede bare til mig ”vil du have din twix eller ej?” sagde han, jeg nikkede. Han havde et stykke tilbage, som han havde ved munden. Jeg pressede ham op af væggen og bed så et stykke af, jeg kunne mærke at han gerne ville mere end det, men jeg trak mig væk. Vi gik rundt i London, det var blevet mørkt hvilket jeg elskede. London når det var mørkt, det var noget helt for sig selv, jeg ville ikke kunne beskrive det. Lyset fra bygninger, restauranter og alle lygterne på gaderne, og parkerne lyste smukt op.

”Så dig og Zayn er blevet venner igen?” spurgte han imens vi gik igennem gaderne ”ja, det tror jeg. Jeg har meget nemt ved at tilgive ham” sagde jeg stille ”han har virkelig snakket om dig et par gange, men her de sidste par dage har det været forfærdeligt, han har bare lukket sig ind for sig selv” sagde han og tog min hånd ”jeg kender ham godt nok til at det der er rigtigt” sagde jeg ”og hvis han virkelig har gjort det, så har hans tanker været utrolige triste og hårde ved sig selv” mumlede jeg.

Jeg satte mig i indkøbsvognen, og så kørte Harry mig rundt. ”Det der skal vi have!” sagde jeg og pegede på en masse appelsin juice ”jeg vil have æble!” sagde han og grinede ”så tager vi begge dele” sagde jeg og smilede stort til ham ”okay” sagde han og puttede tre kartoner af hver i vognen, ”hvad skal vi mere have?” spurgte han mig om ”twix, og hvad mere?” sagde jeg og han rørte blidt mit ansigt, ”hmm.. Vil du drikke lidt med os i aften? Jeg tror vi trænger lidt til det” sagde han og jeg smilede bare. Vi ankom til huset igen, med en masse ting. Vi havde fire poser hver, så det gav otte poser som var fyldt helt op, med mad, drikkevarer og en masse andet.

”Vi er tilbage!” råbte Harry og satte tingene ned, og hjalp bagefter mig. ”Kom nu vi skal feste i aften” grinede Harry og kaldte på drengene. Drengene kom løbende ned af trappen. ”Hej!” råbte de og hoppede nærmeste på Harry ”jeg er her altså stadig” sagde jeg stille. ”Skal hun sove her? Whaat?” sagde Louis og kiggede fra mig til Harry ”hvis jeg må?” mumlede jeg ”det må du da godt, men vi har ikke klaret et værelse til dig” sagde Louis anklagende og grinede så ”det lige meget jeg sover bare på sofaen” sagde jeg og smilede ”hold kæft” sagde Niall og tog mig op i hans arme ”du får et fint sove værelse, og det skal hele gå” sagde han og drejede rundt.

I stedet for at gå i seng, begyndte vi at drikke. Jeg sad op af Niall, og grinede sammen med ham. Han havde den samme syge humor, som før. Han kunne grine af alt, og det gjorde han også for det meste. ”Du kan sove inde ved mig hvis det” grinede han og kyssede min næse ”ja ja, ræk mig nu bare noget” sagde jeg og gabte højt. Jeg drak igennem sammen med drengene, vi dansede. Og jeg må sige, det så godt ud i hvert fald i påvirket tilstand.

Jeg slog mine øjne op, og lige foran mig stod Louis. I kun underbukser. Sikke en røv han havde. Mums! Siger jeg bare lige. ”Godmorgen” sagde jeg og smilede ”Godmorgen” grinede Louis og vendte sig halvt om ”du har en god røv” grinede jeg og han smilede tilfreds ”jeg synes den er lidt piget, men tak” sagde han ”du har kun trusser på ikke?” sagde han, jeg nikkede og han kunne ikke skjule sit smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...