Do you remember? ~ One Direction

Melody er en helt normal pige, eller sådan virker det i hvert fald. Hun har mistet en del igennem sit liv, og da hendes bedste ven deltager i X-factor, støtter hun ham. Men efter X-factor gav han slip på hende, og selvom det er mere end halvandet år siden, føler hun stadig en stor smerte som ødelægger hende indefra.
Hun besluttede sig for at en dreng ikke skulle ødelægge noget for hende, men hun kan ikke skjule det mere. Hun kan ikke klare at se hendes gamle bedste ven, have alt når hun intet har.

Men har han virkelig glemt hende? Eller har han bare ikke haft modet til at dukke op, for at snakke med hende?

47Likes
100Kommentarer
10657Visninger
AA

7. 6. Zayn's synsvinkel.

 

Harry og Niall var taget ude og lavede et eller andet sammen. Liam og Louis lod mig være i fred efter de havde prøvet at få mig ud, og spille fodbold, tennis og en masse andet. Men jeg havde sagt nej, for jeg var helt nede. Jeg havde lige været ude og barbere mig, og prøvede også at sætte hår, men det så bare pjusket ud i stedet for hvordan det normalt så ud. Jeg gik stadig rundt i mine natbukser og så bar overkrop. Jeg gik over til vinduet, åbnede det og tog en smøg.

”Zayn, kom her ud” råbte Liams stemme ude i gangen, af mit værelse. Hvorfor fanden kaldte han på mig? Nå men jeg skal nok. Jeg smed smøgen ud af vinduet, og gik så. Jeg kiggede efter Liam, men der stod ingen. Jeg begyndte nærmest at skrige, to kolde hænder ramte min ryg. ”Hej” sagde en stille stemme som dog var fyldt med følelser, jeg vendte mig om. Jeg gispede. Der stod Melody smilede trist, og hun så bare trist ud men hun så stadig smuk ud. ”Hej” stammede jeg, ”Melody og dig skal snakke sammen nu. Så jeg går igen, ring hvis det er” sagde Liam og gik så.

”Hvorfor er du kommet?” stammede jeg og rystede vildt ”det er lige meget lige nu. Vi bliver nød til at snakke” sagde hun og lød rimelig snobbet. ”Undskyld at jeg var sådan overfor dig i centeret, det skulle jeg ikke have gjort mod dig. Undskyld” sagde hun og lød oprigtig, jeg nikkede ”men nu hvor vi snakker om det, så kan vi ligeså godt også snakke om..” sagde jeg ”at du var en dum idiot, som droppede din bedste veninde for en masse liderlige piger, der bare ville kneppe” sagde hun snobbet, jeg rystede lidt på hovedet ”det var ikke meningen” sagde jeg og prøvede at styre min stemme. Vi sad i næsten tre timer, hvor vi snakkede eller diskuterede om dengang. Dengang jeg ligesom kom til at give slip på Melody, kun fordi jeg var ved at få fame. Hun var virkelig såret over det, og jeg kunne også mærke på hende at hun ikke var kommet helt over det endnu. Jeg indrømmede at det hele var min fejl, og at jeg havde lavet mine fejl. ”Kom her hen” sagde jeg pludselig, og Melody gjorde det faktisk. Hun rykkede sig hen til mig, og jeg tog hende ind til mig. Hendes hoved ramte min skulder og jeg kunne mærke noget vådt. Hun græd. ”Rolig nu, det er overstået nu” mumlede jeg stille ”du lovede mig at du altid ville være der for mig! Altid, men du løj” hulkede hun og klemte min ene hånd ”jeg skal nok være her for dig nu og til jeg dør” sagde jeg stille og kyssede hendes hår ”lover du?” hulkede hun, og trak sig lidt tilbage så vi kiggede hinanden i øjne ”jeg lover det” sagde jeg og fjernede en tåre der kørte ned af hendes kind ”undskyld at jeg har været sådan overfor dig” hulkede hun ”at jeg ikke har villet tilgive dig” hulkede hun, jeg smilede halvt ”jeg har været værre. For resten dit værelse, er det rigtigt at du har klippet mig ud af plakaterne?” sagde jeg stille og kærtegnede hendes kind blidt, hun nikkede og jeg grinte bare ”det må vi have gjort noget ved” grinede jeg og hun smilede skævt ”må jeg godt sove lidt? Altså lige om lidt” sagde hun stille, ”ja hvorfor ikke” svarede jeg og skulle til at kysse hendes kind, da en tåre kørte ned. Jeg kyssede den væk.

”Hvad synes du endelig om mit hår?” spurgte Melody efter hun havde fået grædt færdig, sammen med mig ”det er smukt, kan rigtig godt lide det. Men hvorfor lige rød? Og den rød?” sagde jeg og rørte ved hendes hår ”jeg kan godt lide rødt hår, og jeg tænkte at det skulle prøves” sagde hun og smilede ”det ser frækt ud til dig” sagde jeg og hun begyndte bare at grine. Hendes grin var det sjoveste og på samme sødeste grin, jeg nogle sinde havde hørt. Hendes grin gik sådan lidt i hak når hun havde grint i et par sekunder, og så startede det bare igen.

”Det her har jeg savnet” mumlede hun, og jeg kun give hende ret. Jeg havde savnet at snakke med hende, hun var så følsom og forstående, måske ville man bruge ordet mystisk ligesom man gjorde med mig. Vi mindede meget om hinanden med personligheden, hvordan vi reagerede på ting, og vores tankegang. Jeg havde manglet hende, og jeg havde også fortrudt at jeg bare sådan havde droppet hende, for hun var den eneste der forstod mig så godt, ingen andre. Ikke engang Liam eller Niall, forstod mig så godt.

”Hey! Vi er tilbage” råbte drengene, og kom ind til os. Melody lå på mit bryst, og klemte min ene hånd. ”Hvordan gik det?” sagde Liam og satte sig ned til os, ”som du kan se gik det okay, hun er bare et lille tudefjæs” sagde jeg og smilede til hende ”siger du Hr. jeg græder over intet” sagde hun snobbet og smilede skævt ”I er blevet venner igen?” spurgte Niall imens han tyggede på noget pizza ”Niall, jeg vil gerne vide noget” sagde Melody og smilede stort til Niall, ”okay” mumlede han og prøvede at tygge maden færdig ”hvordan fuck, kan det være at du æder så meget men ikke bliver tyk?” spurgte hun, ”jeg ved det ikke” sagde Niall ”det er fordi at han har en engel nede i maven, som får alt maden som han spiser…” startede Liam, ”det er derfor han også synger som en engel” sluttede Melody, og Liam nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...