What doesn't kill you.

Esmeralda jespersen. Arh, hun hadede det navn, hvordan kunne hendes forældre dog finde på det fantastisk dårlige navn? Men navnet var ikke det værste, slet ikke det værste. Hun var lille og bleg, man kunne faktisk slet ikke se på hende at hun næsten var 16 år gammel. Hun hadede sit liv, ville bare gøre en ende på det, lige nu og her, men så enkelt var det ikke, for da skete det, det som bare ikke måtte ske... Hun blev Forelsket.....Men det var ikke en helt almindelig håbløs kærlighed til det fantastiske.....

12Likes
52Kommentarer
2084Visninger
AA

5. love hurts...

Carmen var den mest kærlige, omsorgsfulde og helt igennem fantastiske person, Hun længe havde mødt. Hun ville ofre alt for deres venskab.

I hverdagen lavede de lektier sammen i weekenderne gik de i biografen eller i svømmehallen. De var de bedste veninder. Carmen havde før sagt at hun så Esmeralda som en søster. Af en eller anden grund blev Esmeralda såret over det, hun kunne ikke selv forklare hvorfor, men hun havde en underlig fornemmelse i maven hver gang Carmen ringede, smsede eller kom hen til hende. Hun blev nervøs og fik sommerfugle i maven. Hver gang de var sammen var det som om hun svævede på en lyserød sky. Hun kunne ikke sætte ord på følelsen og når Carmen sagde ’’Jeg elsker dig Esme’’. havde Esmeralda lyst til at, at kysse hende- hun elskede hende virkelig højere end noget andet, men kunne det være muligt kunne hun være forelsket. I Carmen. Nej man kan da ikke være forelsket i en anden pige!

-Eller kan man?

Hun tænkte, og tænkte. Efter flere ugers intens spekulation, kom hun frem til at hun måtte være blevet forelsket i Carmen. Det umulige var sket Hun var blevet forelsket, for fanden noget lort. Hun kunne jo aldrig, ALDRIG fortælle det til Carmen, det var jo slet ikke gengældt. Årh. Hvad skulle hun dog stille op, måske hun skulle begynde at skrive dagbog. Nej det ville virke for kliché, det gør alle andre tude prinsesser jo også.  Årh. Hvad skulle hun gøre, alting virkede så forvirrende. Hun begyndte at få det dårligt hver gang hun så Carmen eller tænkte på hende hun var utrolig bange for at hun opdagede det. Hun opførte sig barnligt og gemte sig hver gang Carmen kom i nærheden. Denne regnvåde efterårsdag sad hun og spekulerede over mulighederne som var:

-Konfronterer Carmen med følelserne.

-Flytte skole.

-Ignorerer Carmen og droppe venskabet.

-lade som om intet er hændt og forblive veninder og skjule følelserne.

-Tænke mere over det spørge forældre (hvem prøver jeg at narre det ville jo bare gå helt galt).  

-Skrive dagbog.

Hun overvejede mulighederne, grinte lidt af hendes egen humoristiske sans da hun skrev mulighed nummer 6.

Hun gennem gik de andre en for en. Mulighed nummer 1:

+komme ud med alle de forbistrede følelser

-Carmen føler ikke det samme og det ville blive akavet.

Mulighed nummer 2:

+ Slippe for at tænke på Carmen

-starte forfra et nyt sted.

Mulighed nummer 3:

Der kan ikke sættes plusser og minusser, det ville være fuldstændig umuligt at ignorerer så fantastisk et menneske…

Mulighed nummer 4:

En umulig handling, ville ikke kunne skjule følelserne.

Mulighed nummer 5:

At tænke mere over det ville nok hjælpe på beslutningen, men i sidste ende ville det bare gøre mig skør.

Mulighed nummer 6:

Joke!!!

Mulighed nummer 7:

Det er vel en start?...

 

(fortsættes)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...