What doesn't kill you.

Esmeralda jespersen. Arh, hun hadede det navn, hvordan kunne hendes forældre dog finde på det fantastisk dårlige navn? Men navnet var ikke det værste, slet ikke det værste. Hun var lille og bleg, man kunne faktisk slet ikke se på hende at hun næsten var 16 år gammel. Hun hadede sit liv, ville bare gøre en ende på det, lige nu og her, men så enkelt var det ikke, for da skete det, det som bare ikke måtte ske... Hun blev Forelsket.....Men det var ikke en helt almindelig håbløs kærlighed til det fantastiske.....

12Likes
52Kommentarer
2093Visninger
AA

4. Fortiden og Selma

Et tilfældigt møde, mellem to tilfældige piger i, en tilfældig skolegård, på en tilfældig skole, i en tilfældig by, i et tilfældigt land, på en tilfældig klode.

Alting er så fandens tilfældigt. Hvorfor skulle Selma, fantastiske Selma, Løbe ud foran den bil, på en helt tilfældig eftermiddag. Hvorfor skulle den helt tilfældige eftermiddag være den sidste i hendes alt for korte liv?

9år gammel. 9 år gammel blev lille mørke Selma, Selma var fra Uganda men var ligesom Esmeralda blevet adopteret da hun var helt lille. Imod-sætning til Selma var Esmeralda fra Tomsk, en lille russisk by i Sibirien. Hun kunne slet ikke huske byen eller hendes gamle familie. Men hun husker tydeligt den dag hendes nuværende forældre hentede hende hjem. Det var en kold regnvejrsdag, på børnehjemmet i Tomsk. Hun havde fået at vide at de ’’søde mennesker’’ kom og hentede hende i dag. Men af en eller anden grund var hun ikke overdrevet begejstret. Hun havde pakket sine få slidte tøjlaser ned i en gammel bærepose, det eneste hun havde med fra sin familie. Hun var blevet vasket og havde børstet hår mindst hundrede gange. Og nu sad hun der i vinduet og ventede og ventede.  Da ’’mor og far’’ og hun sad i flyveren på vej til Danmark kun 4 år gammel, på sit livs nok vigtigste rejse, mod en bedre fremtid. Knugede hun den lille tøjbamse ind til sig.

Hun boede alene med mor og far det første år, men en varm september dag kom de hjem med lille Selma. Hun huskede hvor yndig hun var blot 7 måneder gammel. Et vidunder af en lille pige, mørke øjne og kulsort hår. Ufattelig smuk. Fra det første øjeblik hun så hende vidste hun at det var ægte kærlighed. De næste år blev søstrene tættere og tættere. Stella blev smukkere og smukkere mens Esmeralda bare forblev sit eget kedelige jeg. Hun var evigt misundelig på Selma og når hun var mest sur på hende ønskede hun hende død, men efter den eftermiddag sidste år, hvor hun blev hentet af mor som fortalte hende at Selma var blevet påkørt af en bil, og lægerne ikke kunne gøre noget for at redde hende. Fortrød hun hvert enkelt ord, hun følte det var hendes skyld, at Selma var væk. Hun savnede hende hver dag, hver time, og det ville hun altid blive ved med.

(fortsættes)

#Undskyld det korte kapitel#

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...