What doesn't kill you.

Esmeralda jespersen. Arh, hun hadede det navn, hvordan kunne hendes forældre dog finde på det fantastisk dårlige navn? Men navnet var ikke det værste, slet ikke det værste. Hun var lille og bleg, man kunne faktisk slet ikke se på hende at hun næsten var 16 år gammel. Hun hadede sit liv, ville bare gøre en ende på det, lige nu og her, men så enkelt var det ikke, for da skete det, det som bare ikke måtte ske... Hun blev Forelsket.....Men det var ikke en helt almindelig håbløs kærlighed til det fantastiske.....

12Likes
52Kommentarer
2096Visninger
AA

7. Carmen...

Man kan ikke just sige at Carmen kom for at erklære sin Kærlighed. Hun kom blot for at aflevere en bog hun havde lånt af Esmeralda. De to piger gik op på Esmeraldas værelse. Esmeralda kunne ikke lade være med at kigge på Carmen mens hun sad og gennemgik det sidste nye ’kig ind’ magasin. Carmen kiggede pludselig op fra bladet, og lige ind i Esmeraldas øjne. Esmeralda følte sig som verdens heldigste pige, hun kunne flyve, nej hun kunne svæve. Da Carmens mobil pludselig ringede, blev deres intense øjeblik afbrudt. Det var Carmens mor der havde noget vigtigt, hun skulle fortælle hende, så hun skulle komme hjem med det samme. Esmeralda sank sammen på sengen, hun blev søvnigere og søvnigere, hun drømte…

Den fantastiske drøm, endte i et mareridt. Da hun vågnede tog hun sig selv i at græde. Hun fandt dagbogen frem…

Kære dagbog                                                                                                                                           17. september

Carmen kom forbi i går. Hun ville aflevere ’’dødens lille leg’’ (en bog jeg havde lånt hende i sidste uge).

Vi sad på værelset og læste da vi pludselig kiggede hinanden i øjnene. Jeg siger dig, Dagbog. Det var mit livs lykkeligste øjeblik. Det var fantastisk, hun er fantastisk…. Jeg drømte i nat om Carmen, jeg fortalte hende hvad jeg følte og hun smilede til mig, og alt virkede perfekt. Lige indtil hun hviskede: ’’Du er for klam’’ derefter vågnede jeg. Det var den underligste drøm. Nå skole i morgen, om jeg gider…

Hun lukkede dagbogen, nåede kun lige at lægge den ned i skuffen før Eddie brasede ind, han virkede så irriterende glad. Hendes første tanke var at det sikkert var noget med at han var blevet udnævnt som den seje i klassen eller, noget vildt latterligt i samme stil.

’’Mor siger at jeg må få dit værelse’’ sagde han glad.

Det irriterede hende hver gang han omtalte hendes mor, som sin mor. De var ikke engang i familie. Arh hun hadede den lille snot unge…

’’drøm videre og luk døren efter dig’’ vrissede hun irriteret tilbage.

Som om hun ikke havde nok at tænke på, med Carmen og skolen, skulle hendes familie nu også være fuldstændig latterlige?

Hun sad i midt i sine egne ligegyldige tanker da telefonen bippede i hendes lomme…

’’Mød mig i parken om et kvarter. VIGTIGT!!!!’’

Hun svarede kort ’’ok’’

Hvad kunne være så vigtigt at de skulle mødes, for at tale om det?

(fortsættes)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...