Moment - One Direction

Tiffany Hamilton er en den snobbede diva fra Los Angeles. Hun er datter af Bill Hamilton, den rige hotelejer, hvilket gør hende forkælet. Men da hendes far får nok af, at hun opfører sig som en stjerne, sender han hende til London, over til hendes veninde, Megan, hvor hun skal bo i fem måneder. Tiffany vil bestemt ikke til London, da hun mener, at det er en øde landsby, som ikke lever op til hendes krav overhovedet, men da hun er stucked i en elevator med en ukendt dreng ved navn Zayn, ændres hele hendes mening.

711Likes
629Kommentarer
107581Visninger
AA

19. 18

 

En halvanden time efter åbnede Zayn døren til Louis og Harrys lejlighed. Der var helt mørkt derinde, men lyden fra fjernsynet inde i stuen var ret høj, og man kunne nemt høre at de var ved at se en gyserfilm. Zayns hånd var i min og lå ret trygt der. Han trak mig med indenfor og tog sine sko af. Jeg stillede mine stilletter pænt og stillede så min taske på gulvet. Zayn så på mig imens. Jeg kiggede på ham. Han begyndte at smile. Så lænede han sig frem og kyssede mig blidt på munden. Jeg kunne mærke varmen bruse rundt i kroppen. Han trak sig tilbage og smilede igen.

”Kom.”

Vi gik ind i stuen til de andre drenge, der åbenbart fik et chok, da vi kom gående. De havde åbenbart ikke hørt os før.

”Det var I godt nok længe om!” sagde Louis højt. De havde regnet det ud. Det vidste jeg allerede. Og så havde de garanteret siddet og snakkede om det imens. Måske var det også derfor, at de havde skruet så meget op for fjernsynet. Ej, okay, så meget larmede vi vel heller ikke!

”Ja..” svarede Zayn bare og hev mig med ned i sofaen. Jeg smilede lidt for mig selv imens.

”Gad vide hvad I har lavet,” mumlede Harry, hvilket fik os alle til at se på ham. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme. Godt de ikke kunne se det.

”Ja, det vil jeg egentlig også gerne vide,” sagde Louis og så på Zayn og mig. Jeg skyndte mig at kigge på fjernsynet i stedet for.

”Samme her!” indskød Niall. Nå, Zayn. Fortæl du dem det bare. Jeg kunne lige forestille mig ham gøre det. ”Okay, nu skal I høre. Når man kommer i en hvis alder, får man lyster. Og sådan var det altså med os...” Ej, sådan skulle det nok ikke lige siges!

”Det rager da ikke jer,” svarede Zayn med et smil. Jeg bed mig i læben og kiggede bare videre på skærmen, selvom det var noget klamt stads, der blev vist. Jeg lagde mærke til, at der var helt stille og opdagede så efterfølgende, at alle kiggede på mig. Jeg så hurtigt rundt.

”Hvad?” spurgte jeg dumt. De fnes lidt.

”Er I så kærester nu?” sagde Harry hurtigt. Det spørgsmål havde jeg ikke helt forventet. Men jeg kunne egentlig godt selv stille mig det. Var vi det? Ingen af os havde spurgt hinanden. Men vi havde lige haft sex. Og vi kyssede også ret tit. Hmm....

Jeg så på Zayn, der så på mig. Vi gav hinanden nogle underlige blikke, hvilket de andre tydeligvis morede sig over. Zayn så over på Harry med et skævt smil.

”Mange tak, Hazza,” sagde han. Jeg rynkede panden forvirret. Tak for hvad? Han så hen på mig og smilede så charmerende. Jeg lod det ligge og lænede mig op ad Zayns skulder han lagde en arm mig og trak mig helt ind til sig. Jeg kiggede i smug over i den anden sofa imens, hvor jeg kunne se, at Louis, Niall og Harry sad og gloede opslugt på os. Omg, hvor gamle var de lige?

Jeg valgte at kigge på fjernsynet igen, selvom det stadigvæk var klamt.

”Seriøst, kan vi ikke se noget andet?” udbrød jeg. Igen kunne jeg mærke dem alle glo på mig. Jeg så rundt, og ja, de gloede på mig.

”Hvorfor?” spurgte Louis drillende. Jeg himlede med øjnene og rejste mig. Så gik jeg hen og kiggede alle dvd'erne igennem. De havde en hel hylde kun med gyserfilm. Jesus Christ.

”Den her!” sagde jeg og holdte mit fund oppe – She's The Man. Elskede den film!

”Ej...” mumlede Louis skeptisk. Jeg gloede surt på ham, hvilket fik en stirrekonkurrence sat i gang.

”Come on, Lou,” svarede Zayn, så vi begge så hen på ham. Jeg smilede stort. Louis gryntede bare.

”Ja, ja, ja.”

Han lød som gnavpot, hvilket jeg fnes af. Jeg så hurtigt på Harry og Niall, der bare sad og fulgte med i vores samtale.

”Vil I se den?” spurgte jeg. Harry smilede skævt.

”Har vi noget valg?”

Jeg rystede alvorligt på hovedet og vendte mig om. Så satte jeg filmen på og gik op til Zayn igen og smed mig ved siden af ham.

”Zayn vil du ikke med ud og hente noget at drikke og spise?” spurgte Louis, da der var reklamer. Jeg så på Zayn, der nikkede. Han rejste sig, og så gik de begge ud i køkkenet. Jeg overtog hans plads i sofaen og lagde mig godt til rette.

”Tiffany?” spurgte Harry henne fra den anden sofa af. Jeg så langsomt hen på ham. Han havde et perverst smil på læberne.

”Er han god i sengen?”

Han gjorde nik ud mod køkkenet, hvor Zayn og Louis stod.

Jeg fik lidt røde kinder og var ved at smile, men så var jeg busted. Og jeg vidste, at Harry bare ville kæfte op med det en dag. Niall sad også og så på mig, dog bare med et lille smil. Jeg kunne godt lide, at han var en af de drenge, der ikke spurgte om de ting, de ikke burde spørge om!

”Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde jeg og klemte et grin inde. Han løftede øjenbrynene og begyndte at fnise.

”Okay, du skal ikke sige, at I ikke lavede noget! Så dumme er vi ikke,” svarede han højt. Jeg bed mig lidt i læben og så over på Niall, der bare sad og smilede. Argh! Dumlinger!

”Harry, du ved godt, at du faktisk stiller meget upassende spørgsmål en gang i mellem, ikke?” spurgte alvorligt og så moderligt hen på ham. Han rynkede panden og så forvirret på mig.

”Du sårer mig faktisk. Og endnu værre, du kan ende med at såre Zayn. Hvad hvis han var dårlig? Så ville det jo ikke være særlig fedt for ham at du spørger. Faktisk kan det være en hel del frustrerende, når folk spørger om sådan noget, der ikke rager dem, for du ved... sex er da en privat ting. Samtidig kan man så også godt spørge om det, men det er et yderst upassende spørgsmål!”

Jeg endte med at halvråbe det sidste, hvilket de begge blev ret forskrækket over, så jeg begyndte at smile.

”Zayn, din kæreste driller,” mumlede Harry trist. Jeg grinede lidt og skulle til at sætte mig ned, da mine strømper var så glatte på gulvet, at jeg faldt lige ned på røven. Harry og Niall flækkede af grin, hvilket jeg også gjorde, selvom jeg havde ondt i lænden og hovedet.

”Hvad sker der?” lød det fra en bekymret Zayn. Jeg så over mod køkkenet, hvor Zayn og Louis stak hovedet ud fra døren af.

”Hun... faldt,” grinede Harry og slog sig på maven. Zayn var hurtigt henne ved mig og hjalp mig op og sidde. Han satte sig ned på hug og så alvorligt på mig.

”Er du okay?” spurgte han bekymret. Jeg nikkede og fnes lidt. Han rejste sig og hev mig med i købet. Jeg ømmede mig lidt og gik så hen og satte mig i sofaen. Harry sad stadigvæk og fnes. Jeg rystede på hovedet, tog en pude og kylede lige i hans fjæs.

”HEY!” råbte han og smed den tilbage, så den ramte Zayn i stedet for. Jeg grinede lidt og lagde mig så på maven i sofaen. Zayn så hurtigt på mig.

”Hvor skal jeg så være?” spurgte han trist. Jeg smilede og pegede ned på gulvet. Han gloede dumt på mig og gik så hen ved min røv og satte sig på den.

”Av!” halvråbte jeg og fik fumlet min arm hen til hans lår og prøvede at skubbe ham ned.

”Er man lidt svag?” spurgte han og begyndte at rykke på sig, så jeg begyndte at grine. Det hjalp ikke ligefrem.

”Zayn, din....” begyndte jeg men holdte op.

”Din hvad?” sagde han og stoppede med at rykke på sig. Jeg vendte hovedet lidt om og gloede ondt på ham.

”Din barbar.”

Drengene var de første til at flække af grin, og lidt efter kom Zayn. Han var så optaget af at grine, at jeg kunne rejste mig op på siden, så han faldt ned på gulvet. Så var det min tur til at grine.

”Fuck dig,” mumlede Zayn grinende og tog sig til knæet, som det nok var gået ud over. Jeg smilede og satte mig en smule forpustet til rette igen.

”Tiffany?”

Jeg så hen på Louis, der stod ved fjernsynet og smilede.

”Louis?”

Han fnes lidt.

”Jeg beklager meget, men du bør altså øve dig på at skælde rigtigt ud...”

Jeg så lidt hårdt på ham.

”Du vil ikke opleve den side af mig,” sagde jeg hurtigt og en smule ondt – ondere end regnet med. Han tog hænderne uskyldigt op ved siden af hovedet, for at lege uskyldig. Jeg rystede bare på hovedet af ham med et lille smil på læberne.

”Nej, det vil du ikke, Lou,” blev der sagt nede fra gulvet af. Jeg kiggede derned, og Zayn lå stadigvæk og kiggede på os. Jeg kiggede underligt på ham.

”Og hvor ved du det fra?” spurgte jeg skeptisk. Han smilede stort til mig.

”Jeg har set dig skændes med en, og det var allerede nok. I hvert fald i fuld offentlighed.”

Nå, det var nok på den der klub...

”Det var garanteret ingenting,” mumlede jeg og pillede ved min negl, så neglelakken blev skrabet lidt af.

”Nej, nej!” sagde Harry højt og rejste sig. Jeg så op på ham med rynket pande.

”Prøv at hør her. De her sko er mere værd end dit ansigt, så jeg syntes bare, at du skal holde kæft!” halvråbte han med en piget stemme, garanteret for at gøre grin med mig.

Drengene begyndte at grine, imens jeg bare sad med løftet øjenbryn og kiggede på ham. Han gjorde grin med min sætning. Jeg lagde armene over kors og så snobbet på ham, hvilket Zayn så og langsomt stoppede med at grine.

”Tiff, det var bare for sjov,” sagde han langsomt. Jeg kiggede ned på ham.

”Hm.”

Jeg kiggede væk og hørte, at der blev stille i stuen. Faktisk var det ret ubehageligt. Drengene plejede at snakke så meget, så det var ikke så fedt. Men jeg blev stadigvæk siddende med armene over kors og med blikket den anden vej, væk fra dem. Ja, jeg var fornærmet. Ingen skulle gøre grin med min replikker, ikke en gang Harry Styles.

”Ehm, Tiffany?” sagde Harry forsigtigt. Jeg ignorerede ham og blev siddende. Der blev lagt en arm på mit lår, men jeg lod som ingenting. Det var garanteret Zayn.

”Tiffany?”

Ja, det var Zayn. Han lænede sig pludseligt ind over mig og kiggede mig i øjnene, men jeg havde bare et flabet blik i øjnene. Han smilede lidt, hvilket næsten ødelagde min hårde facade. Han prikkede mig i siden, og det var jeg ved at grine af.

”Er du ikke lidt... kilden?”

Han begyndte kilde mig, så det gjorde ondt. Og jeg skreg bare. Ikke af grin, men forskrækkelse. Og så udviklede det sig så til et skrigende grin. Han stoppede heldigvis lidt efter.

”Din spade,” sagde jeg så og rettede forpustet på mit hår. Han så trist på mig, hvilket jeg smilede af. Så så jeg hen på Harry. Han smilede lidt.

”Harry... du sårer mig.” Hans smil falmede, og det grinede jeg af. Så grinede han lidt.

”Jeg ved det. Jeg er en hjerteknuser...”

Jeg stoppede mit grin og gloede underligt på ham, hvilket de andre drenge begyndte at grine af. Harry legede lidt sur, og jeg sad bare og så smilende til. Han var virkelig noget for sig selv.

 

Som timerne gik, var vi alle på vej i seng. Jeg skulle sove sammen med Zayn.. What a surprice! Jeg havde selvfølelig ikke noget imod det. Faktisk gjorde det mig bare rolig og godt tilpas.

”Føj, her er varmt..” mumlede jeg og viftede hurtigt med hånden for at få noget luft. Zayn grinede lidt af mig og smed sig så i sengen. Det var en stort dobbeltseng, som så rigtig indbydende ud. Jeg gjorde som ham, smed mig i sengen. Da jeg kiggede op fra dynen, kunne jeg tydeligt høre Zayns grin. Jeg så hurtigt på ham med et dræberblik, så han stoppede og så helt skræmt på mig. Et lille smil landede på mine læber, og jeg lagde mig ordentligt ved siden af ham og tog dynen over mig, selvom det føltes som en sauna herinde.

”Du har det varmt, og du sover både med pyjamas og dyne på?” lød det fra Zayn. Jeg så hen på ham med løftet øjenbryn. Hmm, han sagde noget...

”Og hvad ville du foreslog jeg gjorde?” spurgte jeg og satte mig op, imens jeg holdte mit blik på ham. Han smilede lidt, hvilket jeg så tog som et 'smid tøjet og sov uden dyne'. Jeg rystede på hovedet, men gik alligevel i gang med at tage min pyjamas af, så jeg kun havde undertøj på. Tøjet røg på gulvet, og jeg lagde mig hurtigt ned igen. Denne gang føltes dynen lagt bedre mod mig. Til gengæld kunne jeg mærke Zayns hud gøre mig endnu varmere end før. Åh gud. Jeg ville aldrig falde i søvn.

”Er det bedre nu?” spurgte han. Jeg så på ham og nikkede med et lille smil, selvom det var løgn. Jeg svedte. Som en gris. Han smilede stort og kiggede mig lidt i øjnene, hvilket fik varmen til at boble endnu mere rundt i min krop, og jeg vidste at rødmen steg i kinderne. Argh!!!

”Godnat, mennesker!!!” blev der råbt inde fra værelset ved siden af, det var vist nok Harrys.

”Godnat!” råbte en yderligere, som lød som Niall. Og så kom Liam efterfølgende. Og Louis. Og til sidst råbte Zayn, så det næsten gjorde ondt i mine ører.

”Er Tiffany gået eller sådan noget?” kunne jeg høre Harry sige. Jeg så dumt hen på Zayn, der var ved at kvæle et grin.

”Godnat Harry,” sagde jeg roligt. Zayn puffede blidt til mig og jeg rynkede panden.

”Hvad?”

”Han kan ikke høre dig...”

Jeg tog så en dyb indånding og skreg:

”GODNAT HARRY!!!!”

Zayn så med store øjne skræmt på mig, hvilket jeg fnes af. Hvis han bare vidste, hvor meget jeg kunne skrige...

”Det var bedre,” kom det fra Harrys værelse, hvilket jeg smilede af.

”Hey, hvad med os andre?!” blev der råbt fra Louis af. Jeg sukkede.

”Okay, godnat alle sammen! Sov godt!” råbte Zayn for mig. Jeg så hen på ham og smilede taknemligt. Han grinede lavt og slukkede natlampen, så der var helt mørkt på værelset. Jeg lukkede straks øjnene og sukkede tilfredst, imens jeg lod mig synke helt ned i madrassen.

”Ligger du godt eller hvad?” hørte jeg Zayn spørge om med et grin. Jeg åbnede øjnene og lagde mærke til, at jeg havde lagt mig helt op ad ham i en virkelig kejtet stilling. Pinligt.

”Ehh...”

Jeg begyndte at rykke mig, men han holdt bare fast i mig, imens jeg kunne se, at han smilede lidt.

”Bare bliv liggende.”

Jeg kiggede, men lagde mig så godt til rette igen, så min hoved lå ved siden af han bryst. Han lagde en arm om min ryg og kiggede ned på mig med et smil.

”Godnat. Sov godt.”

”I lige måde.”

Han lænede sig hurtigt ned til mig og gav mig et lille kys på munden, hvorefter han lænede sig tilbage og lod sine øjne glide i. Jeg lagde mig helt ind til ham og lukkede så øjnene.

Jeg kunne ikke sige, hvor taknemlig jeg var for at møde Zayn. Han fandt helt klart en anden person frem inde i mig. Ja, jeg var snobbet og flabet, måske lidt af en diva, det vidste jeg godt. Det var bare det, at jeg glemte alt om den side, når jeg var i hans selskab. Han fik mig til at føle mig som en hel normal person, hvilket ikke mange havde gjort før. Og hvis de havde... så havde de i den sidste ende bare såret mig. Det gjorde han ikke. Eller, det håbede jeg ikke, at han ville gøre. Hvis han gjorde, skulle jeg nok finde øksen frem.

 

Som tiden gik, var Zayn faldt i søvn. Jeg lå bare med lukkede øjne og prøvede at sove, men det gik ikke specielt godt. Jeg var enormt tørstig, og jeg havde brug for at strække benene. Og så havde jeg bare brug for at komme væk fra denne her varme dyne. Jeg svedte som et vandfald efterhånden.

Jeg klemte øjnene sammen i et håb om, at Zayn ikke ville vågne, da jeg gik rullede fra ham. Det gjorde han heldigvis ikke. Jeg kom på benene og listede hen til døren, som jeg åbnede og gik ud af. Der var helt mørkt ude på gangen, og jeg kunne lige se, at klokken var lidt i tre på et ur, der hang på væggen. Jeg fortsatte ind i det mørke køkken og fandt et glas, som jeg fyldte op med vand. Jeg drak det lidt langsomt og stod bare og hang op af køkkenbordet, imens jeg fik al den forfærdelige varme væk ud af blodet. Jeg satte glasset på bordet og skulle til at gå ind på Zayns værelse igen, da jeg pludselig så en skikkelse komme gående i mørket, farede tilbage og begyndte at skrige.

”Arghh!!!” kom det fra personen af. Det lød som.. Liam. Lyset i køkkenet blev tændt, og jeg havde ret. Jeg stirrede skrækslagene på ham, imens mit hjerte sad oppe i halsen. Han så bare skræmt på mig. Og så lød det som om, at dørene ude i gangen blev åbnet, og lidt efter kom Zayn løbende ud i køkkenet med Harry og Niall efter sig.

”Hvad sker der?” spurgte Harry. Han så enormt træt ud, men lød helt vågen. Jeg pegede på Liam.

”Han skræmte mig.”

Han tog hænderne op, for at vise han var uskyldig.

”Hey, du skreg. Du skræmte mig.”

Han smilede lidt, og jeg kunne ikke rigtig lade være med at gengælde det.

”Åh gud, er vi vågnet for det..” mumlede Niall træt og vendte sig om, hvorefter han træskede ind på sit værelse.

Jeg lagde armene over kors og så hen på Zayn, der bare stod med et grin på læben.

”Det er ikke sjovt! Jeg var ved at få et hjerteanfald!” sagde jeg højt til ham, så hans grin forsvandt. Han så undskyldende på mig, og så begyndte jeg så at grine.

”Hey..!”

Han kom hen og daskede mig blidt på skulderen.

”Virkelig?! Jeg troede der var en morder eller sådan noget,” sagde Harry sukkende. Jeg kiggede hen på ham og nikkede.

”Liam er morder.”

”Bare du ikke er en morder, Tiffany,” grinede Liam og tog sig et glas vand, som jeg havde gjort før. Jeg smilede lidt til ham og gabte så.

”Jeg går i seng. Igen. Godnat!”

Harry forsvandt, og så var det kun Liam, Zayn og mig der stod herude.

”Sover Louis virkelig stadigvæk?” spurgte jeg dumt og så på Zayn. Han smilede lidt og trak på skuldrende.

”Han sover garanteret som en sten lige nu,” kom det fra Liam af. Jeg nikkede lidt.

”Nå, godnat. Jeg går i seng nu,” fortsatte han og gik ud af køkkenet.

”Skal vi også gå i seng?” spurgte Zayn mig, og jeg nikkede hurtigt. Han slukkede lyset i køkkenet, og så gik vi ind på hans værelse og lagde os i sengen igen. Lyset var stadigvæk slukket, så jeg kunne ikke se så meget. I stedet for lukkede jeg så bare øjnene, og kunne mærke den hedende varme omfavne mig. Suk!

Jeg fjernede dynen fra mig og læssede den hen på Zayn.

”Har du det virkelig så varmt?” spurgte Zayn lavt.

”Mmm..” mumlede jeg opgivende. Han fnes en smule og lagde så dynen helt ned på gulvet.

”Kommer du ikke til at fryse?” sagde jeg og lagde mig helt op ad ham igen.

”Jeg har det fint nok. Og desuden ligger du halvt ovenpå mig. Det må være varme nok.”

Jeg begyndte at smile lidt og prøvede så at fjerne tankerne helt, så jeg kunne sove. Til sidst faldt jeg heldigvis i en dejlig drømmeløs søvn.

 

___________________________________________________________________________

Sorry der ikke er kommet noget på det sidste, men er løbet en smule tør for idéer - derfor skal I ikke tage jer af, hvis jeg springer i tiden, for det jeg har planlagt sker efter noget tid..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...