Moment - One Direction

Tiffany Hamilton er en den snobbede diva fra Los Angeles. Hun er datter af Bill Hamilton, den rige hotelejer, hvilket gør hende forkælet. Men da hendes far får nok af, at hun opfører sig som en stjerne, sender han hende til London, over til hendes veninde, Megan, hvor hun skal bo i fem måneder. Tiffany vil bestemt ikke til London, da hun mener, at det er en øde landsby, som ikke lever op til hendes krav overhovedet, men da hun er stucked i en elevator med en ukendt dreng ved navn Zayn, ændres hele hendes mening.

711Likes
629Kommentarer
107583Visninger
AA

18. 17

Jeg åbnede døren til lejligheden og trådte ind i varmen og den velkendte duft af Megans og min parfume. Zayn trådte ind efter og lukkede døren bag sig.

"Bare stil skoene," sagde jeg og tog mine stilletter af. Jeg skyndte mig at hive min våde frakke af og gik ind i stuen med klaprende tænder. Godt var det varmt her, men jeg frøs stadigvæk virkelig meget. Jeg gik ind på mit værelse og gik straks til angreb på mit tøj. Jeg prøvede at finde noget, der måske var en smule afslappet. Det endte med at blive til et par sorte G-Star jeans, en sort top og så en sort gennemsigtig trøje med lange ærme, der puffede ud og gik så ind ved håndleddene. Jeg gik ud på mit badeværelse og skiftede ret hurtigt. I hvert fald hurtigere end jeg plejer. Det dog kun på grund af Zayn. Han ventede nok utålmodigt.

Jeg redte hurtigt mit hår og tog noget mascara på. Sådan der.

Lettelsen ramte mig, da jeg trådte ind på værelset og fortsatte ind i stuen. Det var rart at have noget andet tøj på. Jeg kom ind i stuen, hvor Zayn stod henne ved vinduet og kiggede ud af det. Roligt gik jeg hen til ham og placerede mig lige ved siden af, så han så hurtigt på mig. Han måtte ha' været optaget af sine tanker.

"Fik du skiftet?" spurgte han og smilede. Jeg nikkede og gengældte smilet. Han kiggede ud af vinduet igen og lod sine fingre hvile på ruden, imens han legede lidt med den. Den måde han stod og pillede ved den på, fik hårene i nakken til at rejse sig på mig. Noget ved måden fik mig til at bide tænderne sammen og hungre. Hungre efter ham. Mest af alt, ville jeg ønske, at han ville pille sådan ved mig.

Jeg tog mig selv i at stirre og kiggede så hurtigt væk.

"Ehm, skal vi gå op til Louis og Harry?" spurgte jeg en smule desperat, hvilket ikke var meningen at jeg skulle være. Han gjorde noget ved mig. Noget som jeg åbenbart ikke kunne modstå.

"Jeg tror, at vi skal vente til kommer, medmindre du vil vente foran deres dør," sagde han og så på mig igen med et blik, jeg virkelig ikke kunne stå for. Jeg var sikker på, at jeg ville ha' væltet, hvis ikke jeg støttede mig til kommoden.

Jeg nikkede hurtigt og vendte mig om, hvorefter jeg gik hen i køkkenet for at tage mig et glas vand. Det kunne måske gøre hovedet lidt klart.

Jeg drak hurtigt vandet, så en iskold fornemmelse landede nede i maven.

"De er her om 10 minutter," kunne jeg høre Zayn sige. Jeg vendte mig om mod han og opdagede, at han faktisk stod ved skillevæggen til køkkenet, hvilket var overraskende tæt på.

"Okay," mumlede jeg og satte mig op på køkkenbordet. Han betragtede mig med sit indebrændte blik imens, hvilket jeg følte var lidt ubehageligt. Jeg hadede når folk stirrede. Eller hvis de havde de der brændende blikke, der gjorde mig skræmt.

"Er der noget galt?" spurgte han pludselig. Jeg løftede øjenbrynene og rystede hurtigt på hovedet, så han smilede lidt.

"Du virker bare meget stille..."

Jeg smilede hurtigt og nikkede så.

"Jeg er bare træt."

Selvom det var lidt løgn, var det stadigvæk rigtigt. Jeg var træt, ja. Men det var ikke derfor, at jeg var stille. Jeg var stille, fordi han var her. I løbet af 0,5 var jeg gået hen og blive forelsket i ham. Ordet 'forelsket' løb igennem mit hoved. Jeg kunne ikke fornemme, om jeg burde være glad for det, eller om det var lort.

Zayn nikkede og kom tættere på mig.

"Du har heller ikke sovet i særlig lang tid, så det er ikke så underligt."

Han smilede kært til mig og stillede sig foran mig, imens han lod hænderne hvile på mine lår, hvilket fik kuldegysningerne til at sprede sig rundt på min krop. Jeg bed tænderne lidt sammen og smilede så.

”Tja.. Du virker da meget frisk, og du har sådan cirka sovet i mindre tid,” sagde jeg. Han grinede lidt.

”Ja, ja.”

Vi kiggede lidt på hinanden, så han smilede stort.

”Hvorfor smiler du?” spurgte jeg hurtigt og lød virkelig dum. Jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet. Han grinede lidt.

”Jeg elsker bare, når du rødmer...”

Hvad?!?! Jeg rødmede da ikke! Jeg så dumt på ham.

”Undskyld mig, hvad?!”

Han grinede igen, så jeg kunne mærke mine kinder blusse op. Åh gud, jeg rødmede! 4Jeg bed mig dumt i læben og kneb øjnene sammen i et håb om, at han bare ville lade som ingenting.

”Og så gør du sådan der, når du står i en pinlig situation..” fortsatte han. Jeg åbnede øjnene og stirrede på ham. Sig mig, kendte han mig ud og ind?!

Jeg så genert ned i gulvet og havde hurtigt lyst til at gemme mig i et hul, hvor han ikke kunne se mig. Årh, hvor var det dog pinligt!

”Har du mere at sige?” spurgte jeg og så op på ham igen. Han rystede smilende på hovedet.

”Har du så noget på mig?” sagde han nysgerrigt. Jeg tænkte lidt.

”Mm, du... nej..”

Han fnes lidt og fjernede noget hår, der havde sat sig foran mit øje. Jeg smilede lidt, da han lænede sig frem og kyssede mig blidt på munden. Følelserne strømmede igennem min krop, og fik en kildende fornemmelse i min mave til at stige. Var det det man kaldte for sommerfugle i maven?

Zayn trak sig stille tilbage og smilede til mig.

”Jeg tror, at de er her nu..”

Han trak sin iPhone frem og kiggede på den, hvorefter han nikkede.

”Skal vi gå op til dem?” spurgte han. Jeg smilede og nikkede.

”Jeps.”

Efter nogle minutter, stod vi oppe foran døren til Louis' og Harrys lejlighed. Zayn behøvede ikke en gang at banke på, før Niall havde åbnet døren med et brag, så jeg var sprunget forskrækket tilbage bag Zayn. Selvfølelig havde de bare grint af mig. Drengene var allerede gået i gang med at lave aftensmad. Vi skulle have lasagne. Jeg glædede mig lidt til at se deres evner i køkkenet, da jeg ikke helt vidste, hvordan de lavede mad. Nu håbede jeg bare, at det var giftigt!

Jeg sad inde i stuen med Zayn. Vi snakkede bare. Jeg var ret glad for, at han gad at sidde herinde med mig i stedet for at deltage i drengenes madlavning. Det viste da bare, at han tog sig af mig.

”Din iPhone ringer,” sagde han pludseligt og pegede ned på min telefon, der lå på mit skød. Jeg så, at det var min far, så jeg rejste mig hurtigt og tog den, samtidig med jeg gik ud i gangen.

”Hallo?”

”Hej, skat.”

Egentlig orkede jeg ikke at snakke med ham. Det var bare, siden jeg havde mødt Zayn var han gået lidt ud af mit liv. Faktisk var det siden, han havde sendt mig til England. Jeg tror aldrig, at jeg har været så sur i hele mit liv.

”Hej, far,” mumlede jeg kort.

”Hvordan går det?” spurgte han nysgerrigt og larmede lidt i baggrunden. Han var garanteret på vej ud og spise eller sådan noget med sine kollegaer. Som sædvanlig.

”Fint, fint,” svarede jeg og gik lidt rundt for mig selv i gangen.

”Var skolen fin i går?”

”Ja, helt fin,” sagde jeg halvt så overbevisende. Jeg havde ikke ligefrem set den helt.

”Det lyder godt, men jeg må smutte nu.”

Åh, god! Godt du gad at ringe!!! Hvorfor ringe, hvis det bare er noget lort du har at sige?! ”Ja, vi ses.” Totalt koldt og ligeglad lagde jeg på og lagde min iPhone ned i lommen igen. Et suk lod sig falde ud fra min mund. Jeg holdte hovedet højt og gik ind i stuen, hvor Zayn sad med Niall og snakkede. De så begge på mig, da jeg kom ind i stuen.

”Hvem var så det?” spurgte Niall nysgerrigt og sendte mig et stort smil. Noget sagde mig, at de altid spurgte hinanden om, hvem der snakkede med hvem.

”Bare min far..” svarede jeg og satte mig ned ved siden af Zayn.

”Nice.”

Jeg svarede ikke, da jeg ikke rigtig kunne give ham ret. Det var da ikke nice at snakke med sin far? Eller, jo, måske hvis han havde noget spændende at sige, men det havde min far absolut ikke i dag. Det var bare de mest kedelige spørgsmål, som han altid stillede mig. Suk.

Da middagen var ovre, og jeg var fuldkommen mæt, besluttede vi os allerede for at se den første film. Jeg sad lidt og skrev med Megan over telefonen, imens drengene havde fuld diskussion om, hvad vi skulle se. Pludseligt blev jeg helt forskrækket, da mit navn blev råbt op.

”Den gider Tiffany ikke at se!” sagde Harry fast besluttet til Zayn og pegede på den film han stod med i hånden. Hvorfor skulle de blande mig ind i det?!

”Hun gider da heller ikke at se den der,” indvendte Niall sig og hentydede til Harrys film.

”Kan vi ikke bare se denne her?” spurgte Louis og rakte en dvd op i luften. Drengene stoppede deres diskussion og gloede bare dumt på ham.

”Tror du selv, at hun gider at se dén?” kunne jeg høre Zayn sige. Jeg begyndte at grine højlydt, så de alle så på mig. Ej, det var virkelig morsomt at se dem sådan! Det måtte jeg give dem. Da jeg havde stoppet mit grin lidt, rakte de dvd'erne frem, som de stod med. Alle en hver.

”Hvilken en vil du se?” spurgte Niall. Jeg så hurtigt på titlerne. Ingen af dem sagde noget, så jeg så i stedet for bare på drengene, der stod og så håbende på mig. Men selvfølelig valgte jeg ham, jeg allerhelst ville have skulle få sin vilje. Han stod også og sendte mig et stort og varmt smil.

”Jeg syntes, at filmen, der ser mest spændende ud er Zayns.”

Han hoppede op i luften og hånede over sin sejr, imens de andre drenge sukkede.

”Selvfølgelig vælger hun ham..” mumlede Niall trist, selvom det nok mest var for sjov.

”De er jo helt skudt i hinanden,” svarede Harry ham, hvilket fik mig til at se på Zayn, som underligt nok også så på mig. Han lod et smil glide hen over læberne, hvilket jeg gengældte. Han satte hurtigt dvd'en på, tog fjernbetjeningerne og satte sig så hen til mig. Jeg lænede mig allerede op ad ham, da han havde lænet sig tilbage.

”Tak...” mumlede han og så roligt ned på mig, så jeg kunne mærke hans åndedræt mod min mund. Jeg smilede lidt.

”Altid.” Det gik op for mig, at jeg havde sagt noget, jeg aldrig havde troet, at jeg ville sige. Jeg havde lige tilbudt Zayn en hjælpende hånd for altid. Wow, det var stort!

Han smilede og kyssede mig blidt på munden. Pludseligt hostede en af drengene kraftigt, så vi så op. Og der stod de så og kiggede alle smilende på os.

”Er der noget I vil fortælle os..?” spurgte Harry. Jeg rynkede øjenbrynene og så forvirret på dem og så hen på Zayn, der bare sendte ham et lidt irriteret blik. Hvad skulle vi fortælle dem? Okay, jeg fattede hat.

Jeg så tilbage på Harry, der stod og kommunikere med Zayn via kropssprog. Jeg sad og gættede mig selv til, at de kommunikerede om mig. Louis så hurtigt, at jeg bare sad og gloede dumt på ham, så han puffede hurtigt Harry i siden.

”Nå, skal vi starte filmen?” skyndte han at spørge om. Jeg havde stadigvæk løftet øjenbryn, men nikkede bare langsomt med hovedet. Jeg satte mig igen til rette op ad Zayn og lod en hånd lægge sig på hans. Han tog den pludseligt fra sig, hvilket jeg blev en smule overrasket over, men da han tog rigtig fat i den og flettede vores fingre sammen, blev jeg helt rolig igen.

Filmen var godt halvvejs, og til min store overraskelse var det en lorte film, jeg havde valgt. En splatter. Virkelig dårlig splatter. Det meste af tiden, sad jeg bare og stirrede ind i den anden side af sofaen, da jeg lå op ad Zayns skulder med hovedet og så havde benene på den anden. Derfor kedede jeg mig ret meget. Måske skulle jeg gå ned til Megans lejlighed og hente noget nattøj. Det havde jeg ikke rigtig tænkt over at tage med herop. Og jeg kunne også godt få brug for at børste tænder en gang...

Jeg prikkede Zayn på skulderen en enkelt gang, så han så hen på mig, imens hans øjne spejlede sig i fjernsynet. Blod. Det var hvad der var på skærmen.

”Hvad er der?” spurgte han og smilede svagt.

”Jeg går lige ned i Megans lejlighed og skifter tøj og børster tænder en gang...”

Han nikkede hurtigt.

”Skal jeg gå med dig?” sagde han med en sød stemme, hvilket jeg begyndte at smile af.

”Det må du da gerne, hvis du gider.”

Han rejste sig og trak mig med som en pakke, så vi kom op på benene. Resten af drengene kiggede undrende på os.

”Vi går lige ned og finder nogle ting,” sagde Zayn til dem, så de nikkede.

”Skynd jer,” svarede Louis hurtigt, da vi gik ud i gangen. Jeg tog hurtigt mine stilletter på, og så smuttede vi ellers bare ud af døren. Zayn tog min hånd igen, da vi var kommet ud på gangen og gik hen mod elevatoren. Vi tog altid den dovne løsning. Der var en behagelig tavshed imellem os, også selvom jeg hadede stilhed, var den her fin.

Da elevatoren kom, gik vi ind, og Zayn trykkede på mit etagenummer. Da elevatorens døre lukkede, benyttede han så allerede chancen til at kysse mig inderligt og lidenskabeligt. Jeg var bare med på idéen. Faktisk ville jeg gerne fortsætte der, hvor vi slap sidst.

Da elevatorens døre gik op, trak sig så fra mig, tog min hånd og førte ud og hen til døren, som jeg skulle låse op. Jeg var lidt forvirret over hans hastighed, men låste alligevel hurtigt op og åbnede døren endnu hurtigere. Før jeg nåede at sige noget, havde Zayn vendt mig om mod sig og løftede mig op, så jeg sad med benene rundt om hans hofter. Han gik i gang med at kysse mig igen, denne her gang som aldrig før. Hans læber føltes så rare mod mine, at jeg selv blev fanget og bare kyssede igen. Han smækkede døren med sin fod og begyndte at gå ind mod stuen, tror jeg nok. Jeg fulgte ikke ligefrem så meget med. Det næste jeg dog kunne mærke, var, at jeg blev lagt roligt i en seng, og der derefter landede en krop på min. Mit hjerte hoppede et lille slag over, da Zayns læber ramte mine igen, og da han begyndte at tage min trøje af. Nu vidste jeg i hvert fald godt, hvor han ville hen. Dog havde jeg slet ikke noget imod det. Nu kunne vi bare fortsætte, det vi lavede tidligere hos ham...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...