Moment - One Direction

Tiffany Hamilton er en den snobbede diva fra Los Angeles. Hun er datter af Bill Hamilton, den rige hotelejer, hvilket gør hende forkælet. Men da hendes far får nok af, at hun opfører sig som en stjerne, sender han hende til London, over til hendes veninde, Megan, hvor hun skal bo i fem måneder. Tiffany vil bestemt ikke til London, da hun mener, at det er en øde landsby, som ikke lever op til hendes krav overhovedet, men da hun er stucked i en elevator med en ukendt dreng ved navn Zayn, ændres hele hendes mening.

711Likes
629Kommentarer
107549Visninger
AA

13. 12

Efter et 2 timers langt bad, lå jeg i nattøj på min seng. Selvom klokken kun var 16.30, var jeg helt smadret. Det havde været lidt meget alt det her. Mere end jeg var vant til.
Jeg lå med hovedet nede i puden og slappede fuldstændig af i min krop. Det var rart. 
Pludselig vibrerede min iPhone. Den lå på sengebordet. Jeg rakte ud efter den og tog den. Det var en sms fra... Zayn. Uh.

#Hvad skal vi gøre i morgen?:)#

Jeg bed mig lidt i læben og tænkte. Det ville være enormt dejligt, hvis han gad at komme herhen, så jeg ikke blev udsat for det samme som sidst.

#Mm, det ved jeg ikke....#

Jeg sendte beskeden og stirrede nærmest bare på skærmen, indtil der dukkede endnu en besked op.

#Skal jeg komme og hente dig, eller vil du selv tage herhen?#

Hvis vi måske kunne mødes på halvvejen.

#Hvis jeg tager metroen til dig, kan du måske hente mig på der?:-)#

#Okay!:) Så skal du tage metroen fra South Kensington til Cockfosters. Husk det er via the Picadilly Line :D #

Jeg smilede lidt. Hvorfor, vidste jeg egentlig ikke. O

#Jamen så gør jeg da det :-)#

Jeg begyndte at glæde mig ret meget til at se Zayn. Han var bare så anderledes i forhold til andre. De drenge jeg havde haft noget med, var enten firmaarver eller stinkende rige. Zayn var bare... normal. Udover han var kendt selvfølgelig. Men det kunne man ikke rigtig lige mærke på ham. Han var sød og smilende. Og så elskede jeg faktisk hans stemme. Den var så varm. Dog skulle jeg stadigvæk lige vænne mig til hans accent. 
Min iPhone vibrerede igen, og jeg så på skærmen.

#Godt så :) Hvad har du lavet i dag?#

Jeg troede egentlig, at vores samtale var sluttet af, men det var da dejligt, at han spurgte ind til mig.

#Jeg var på den nye skole.. Lidt kedeligt. Og så har jeg været ude for nogle uheld. Men nu ligger jeg bare i min seng og slapper af. Og skriver med dig :-)#

#Hvilke uheld?#

Skulle han absolut spørge om det?

#Lige meget.. Hvad har du ellers lavet?:-)#

#I wanna know :-(#

Argh, Zayn! 

#Du får det at vide i morgen.. Det er ellers virkelig uinteressant.#

Jeg havde på fornemmelsen, at han var en person, der kunne grave dybt i hans nærmeste og få dem overtalt til at sige en masse. Han havde allerede fået mig en gang.

#Det er jeg nu ikke sikker på ;)#

Jeg rystede lidt på hovedet.

#Har du tænkt dig at fortælle mig, hvad du har lavet i dag?#

#Haha, ja.. Jeg har været til interview med drengene 2 steder. Ellers har jeg bare brugt tiden herhjemme på at gøre klar til du kommer i morgen :-)#

På en måde blev jeg lidt varm i maven, da han skrev det.

#Det lyder da hyggeligt!#

#Det er også så hyggeligt at rydde op...#

Jeg fnes lidt.

#Ja, ikk?:-)#

#Ha. Hvor lang tid har du tænkt dig at blive hos mig?#

Det lød lidt som om jeg skulle sove der. Øhhh...

#Det ved jeg ikke. Hvorfor?#

#Så kan vi lave aftensmad sammen?:-D#

Jeg begyndte at grine dumt af beskeden. Han vidste da godt, at jeg slet ikke kunne lave mad.

#Du mener vel, at du laver mad, og jeg kigger på, ikke?:-) Men jeg kan da godt blive hos dig...#

Jeg sendte sms'en, men fortrød straks. Det var virkelig noget latterligt jeg havde skrevet. I hvert fald det sidste.

#Du bliver nødt til at lære at lave mad, Tiff! :-) Så køber jeg ind. Noget du har lyst til?#

Nå, han havde vist intet imod det...
Jeg fik et billede af Zayn i hovedet, hvor han køber ind. Haha!

#Du har frit valg på alle hylder. Men ikke for meget kød til mig!:-)#

#Javel, frue.#

#*Frøken. Jeg er ikke gift.#

#Jo :-)#

#Med hvem?#

#Mig. Ej :-D#

Okay? Kedede han sig eller sådan noget?

#Du glemte at fortælle mig det. Hvor er den store diamantring?#

#Den havde jeg glemt...#

Jeg smilede stort over hans opførsel. Den fik mig til at føle mig godt tilpas på en eller anden mærkelig måde.
"Tiff?!" lød det pludselig ude fra gangen af. Megan. Jeg overvejede at rejse mig, men orkede det ikke rigtig.
"Herinde!" råbte jeg i stedet. Med det samme kunne jeg høre fodtrin, og lidt efter blev døren til værelset åbnet. Jeg kiggede derhen og mødte Megan i døren. Hun så herrens ud! Hun sukkede, gik ind til mig, hvorefter hun smed sig tungt i sengen.
"Åh, lorte dag! Der var skide mange problemer."
Jeg så med løftet øjenbryn på hende.
"Dejligt?" 
Hun rystede hurtigt på hovedet og vendte sig om, så hun lå på ryggen og stirrede op i loftet. Men så tog hun sin hånd op og lagde den blidt på panden, som om hele livet var lort.
"Jeg orker ikke Alex i aften..." mumlede hun. Alex var hendes kæreste.
"Tving ham med i kanen. Det gør dig måske i godt humør," svarede jeg kort og kom underligt nok til at tænke på Zayn. Dén tanke vidste jeg ikke helt, om jeg skulle have.
Megan vendte sig om på siden, så hun kiggede på mig.
"Kunne være godt. Hvad skal du overhovedet lave?"
Jeg trak på skuldrende.
"Jeg tror bare, at jeg vil slappe af," sagde jeg og kiggede træt på hende. Hun nikkede lidt.
"Hvorfor spørger du så ikke Zayn, om i skal lave noget?" spurgte hun nysgerrigt. Jeg gloede på hende, som om hun var komplet idiot. Selvom det måske var en god idé. Ej, det ville nok være lidt for desperat.
"Come on, laver han noget?" blev Megan ved. Jeg trak på skuldrende.
"Jeg orker ikke nu, Megan," sagde jeg en smule afvisende. Hun himlede med øjnene.
"Jo, du gør. Spørg ham dog!"
Jeg rystede fast på hovedet. Hun så med løftet øjenbryn på mig.
"Du er så kedelig.."
Jeg nikkede.
"Always."
Ingen af os sagde noget i lidt tid. Jeg kunne lige akkurat høre min mave rumle lidt.
"Jeg tager lige noget at spise. Skal du have noget med?" sagde jeg til Megan. Hun nikkede.
"Bare noget frugt.."
Jeg rejste mig og fumlede ud i køkkenet, hvor jeg fandt et æble til hende. Så ledte jeg skabene igennem for noget mad til mig. Intet nyt siden sidst. Jeg fandt dog noget af Megans røræg i køleskabet og varmede det i mikroovnen. Så fandt jeg en gaffel og tog det hele med hen mod mit værelse, hvor Megan var. Da jeg kom hen til døren, kunne jeg høre hendes stemme. Hun snakkede nok i telefon. Med hvem, havde jeg ingen anelse om.
Jeg skubbede døren op med foden og gik ind med maden, imens jeg havde blikket rettet på Megan. Hun så jeg kom ind og sendte mig et stort smil. Jeg skød øjenbrynene i vejret, imens jeg satte tallerkenen på sengebordet og stillede æblet ved siden af.
"Hvis du gider, vil hun gerne komme," sagde Megan, imens hun blev ved med at kigge på mig. På en måde gjorde hun mig nervøs. 
Jeg kiggede i sengen efter min iPhone for at se, om Zayn havde skrevet noget. Den var der bare ikke. Jeg så op på telefonen, som hun sad og snakkede i. Det var min iPhone! Åh gud, hun sad og snakkede med Zayn!
"Megan!" råbte jeg. Hun begyndte at fnise. 
"Hun vil meget gerne komme, ja," fortsatte hun. Jeg sendte hende et surt blik.
"Giv mig den!" forlangte jeg. Hun ignorerer mig. Bitch!
Jeg sprang op i sengen, klar til at angribe hende. Hun nåede dog at rejse sig og løb ud af værelset.
"Klokken 18?" kunne jeg høre hende sige. Jeg satte i løb efter hende.
"Megan, hit med mon iPhone!" 
Hun var løbet ind i stuen, hvor vi gik rundt om spisebordet. 
"Så får du hende nu. Hej."
Jeg gloede irriteret på hende, da hun gav mig min iPhone. Jeg sukkede og tog den op til øret.
"Zayn?" sagde jeg roligt. 
"Hey," svarede han. Jeg klemte øjnene lidt sammen og følte mig virkelig dum.
"Sorry, det var Megan.." 
Jeg kiggede op på hende og sendte hende et surt blik. Hun smilede bare. Jeg vendte mig om og gik hen mod vinduet.
"Ja, der hørte jeg," grinede han. Årh, hvor ydmygende det her!
Jeg blev lidt stillede og nød hans grin kort. Det lød så fint i mit øre.
"Nå, hun sagde, at du ikke skulle lave noget i aften," fortsatte han så. Jeg nikkede, da det gik op for mig, at han ikke kunne se det.
"Korrekt," svarede jeg så. 
"Hvis det er, kan vi godt rykke aftalen til i dag?" spurgte han en smule tøvende. Jeg gad godt. Det var nu mere transporten, jeg ikke gad... 
"Er det ikke lidt sent?" sagde jeg for at vinde lidt mere tid til at tænke. Jeg så ud af vinduet, hvor regnen piskede ned i store stænger.
"Tjo.. Du kan sagtens sove her, hvis du vil." 
Jeg kiggede nervøst ud ad ruden.
"2 sekunder."
Inden han svarede, tog jeg iPhonen væk fra øret og holdte for højtaleren, imens jeg så over på Megan.
"Hvad finder i ud af?" spurgte hun. Jeg trak på skuldrende.
"Kan du ikke en nemmere vej til Cockfosters?" sagde jeg. 
"Når Alex kommer og henter mig, kan han give dig et lift til South Kensington?" tilbød hun. Så skulle jeg kun tage metroen til Cockfosters.
Jeg nikkede og vendte tilbage til Zayn.
"Konmer du og henter mig på stationen?" spurgte jeg hurtigt. 
"Hvis du skriver, hvornår du er der," sagde han næsten med et smil. Jeg smilede automatisk selv.
"Det gør jeg så," svarede jeg.
"Så ses vi."
"Jeps!"
Jeg skyndte mig at lægge på og så herefter hen på Megan.
"Du er virkelig..." begyndte jeg, men stoppede bare. Hun smilede.
"Du vil jo gerne se ham," sagde hun bare. Jeg gav ikke rigtig igen, da hun egentlig havde ret. Zayn var nok den person, som jeg havde mest lyst til at være sammen med nu.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...