Hun er forbudt område! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2012
  • Opdateret: 24 jan. 2013
  • Status: Færdig
Amberlyn Waldorf. Navnet på pigen, alle directioners ønskede at være. Hun var Louis Tomlinson's bedste veninde, og det havde hun været siden børnehaven. De er da også lidt forelskede, men det har aldrig været noget seriøst. Da Amberlyn's kæreste, slår op en dag, og hendes hjerte bliver revet itu, kommer Louis og redder hende. Han inviterer hende med på tour, for at gøre hende gladere. Han har fortalt drengene hun er forbudt område, men holder de det løfte, og holder nallerne fra hende? Hvad gør Louis, når han falder pladask for Amberlyn? og hvad gør Amberlyn, til allersidst, når to drenge er faldet for hende og hun er NØD til at vælge?

589Likes
461Kommentarer
125963Visninger
AA

23. Hvad er en fest uden drama?

 

 

Louis fjernede blidt en hårtot fra mit ansigt, da jeg åbnede øjnene. Mine øjne mødte Louis' lyse blå øjne, og et smil bredte sig ud over mine læber. Han var så køn, selv efter at have sovet.

 

"Ja?" sagde jeg stille, og gabte.

 

Jeg lod mit blik vandre rundt i Louis' soveværelse, hvilket jeg havde overnattet i, de seneste par nætter. Der var faktisk meget lyst, og overraskende rent, i forhold til at det var Louis' soveværelse. Han havde det nemlig med at rode alting til, og ja, intet plejede at være rent når man var i hans lejelighed.

 

"Jeg tænkte på noget.." sagde han stille. Jeg nikkede, og så dybt ind i hans øjne. Han havde små skægstubbe nede ved hagen, og op af kinderne, da han ikke havde haft tid til at barbere sig. Jeg var ligeglad med det egentligt - jeg synes han så forfærdelig lækker ud med dem.

 

"Mhm..?" mumlede jeg, og knugede dynen ind til mig. "Vil du.. du.. flytte ind, hos mig, du ved? Altså, du behøves ikke, jeg tænkte bare.. du bor her jo næsten allerede, og jeg elsker dig virkelig Ambs" sagde han stille, og jeg grinte. "ER DU DUM ELLER HVAD? Selvfølgelig vil jeg det! Jeg elsker også dig, Louis," sagde jeg, og rullede ud af min kubbe, som jeg havde formet  af min dyne. Hurtigt angreb jeg Louis, og satte mig ovenpå ham. Jeg kyssede ham blidt på munden, og rev ham derefter op af sengen, mens jeg rejste mig fra den. "Du er bare den bedste," sagde han stille, og grinte.

 

***

 

Jeg lod mit hår falde ned, og hvile på mine skuldre, efter at have haft det oppe i knold stortset hele dagen. Klokken var 20 - og Harry havde lige ringet, med den store nyhed han holdte en fest for de nære venner i aften. Dog måtte ingen fans eller paparazzier vide det, da man skulle have lov til at slå sig løs. Typisk Harry. Han var ikke meget for alle rygterne der startede når de holdte sådan en fest. Jeg citerer: 'Alle de dumme rygter om jeg pisser på gulvet, jeg freakin' hader det!' Der var faktisk ikke rigtigt nogle af drengene der kunne lide rygter, men det var jo noget man måtte leve med, nu hvor man var kendt.

 

Men altså - tilbage til virkeligheden; Jeg var igang med at gøre mig klar til den store 'fest' på klubben Wet Sunday, som Harry holdte. Indtil videre havde jeg fundet min kjole - en sort stram kjole, med blonde stof som over del, og bare sort forneden. Indenunder havde jeg bare sort undertøj på  - lidt frækt, ikk? Det gik an på hvordan man så det.

 

Hurtigt, og lidt klodset fik jeg lagt noget mascara på mine lyse vipper, og derefter kørte jeg en lys lipgloss over mine læber.

 

"Du behøves ikke gøre dig så pæn, det er jo bare nogle venner der kommer til en mindre fest.." hviskede Louis, og lod sine hænder ligge sig på mine hofter. "Jo," svarede jeg, og kørte en våd vatpind under mit øje, for at fjerne resterne fra den klodsede mascara jeg lagde. "Desuden, du vil da gerne have jeg er pæn, når du nu skal præsentere mig som din kæreste, ikke?" sagde jeg med et stort skævt smil, og Louis nikkede, mens han blidt kyssede min hals. "Bare husk du er perfekt som du er," hviskede han igen, og en kildende fornemmelse gik igennem hele min krop. Louis havde et eller andet på mig, noget der kunne få hele min krop til at sitre efter hans berøring. Jeg ville have han skulle røre ved mig, være ved mig, kysse mig og snakke med mig, hele tiden. SÅ irriterende, men sammetidigt vidunderligt dejligt.

 

"Nu er jeg klar" sagde jeg, og vendte mig om mod Louis, der havde stået og ventet mens jeg gjorde mig klar. "Fedt.. skal vi skride?" sagde han, og sendte mig et stort smil. Hans øjne lyste, og de stod perfekt til de blå jeans han havde fået på, sammen med en sort t-shirt. Vores outfits matchede, meget sødt, egentligt. Men nogle gange kunne sådan noget også blive for vammelt.

 

Jeg så ud af ruderne i Louis' ny købte Porsche. Der var efterhånden mørkt udenfor, og lysene fra diverse huse, fik det hele til at se hyggeligt ud. Jeg elskede i det hele taget London. Verdens bedste by - synes jeg. Meget bedre en Doncaster.

 

"Så er vi der."

 

"Hvor skal vi gå hen?" spurgte jeg, og så lidt rundt. Vi holdte på en p-plads, et eller andet underligt sted, jeg ikke rigtigt kunne finde rundt i. "Følg efter mig," mumlede Louis, og åbnede bildøren for mig. Jeg steg ud, og tog hans hånd, mens vi gik hen mod klubben. Bassen kunne man svagt høre i det fjerne, og lys - typisk fra en klub - lyste op, også længere i det fjerne.

 

"Louis! My maaan!" råbte en i det fjerne, jeg kneb øjnene sammen, og så Andy Samuels komme løbende hen mod os. Han løftede Louis op i et stort knus, og Louis grinte højt.

 

"Hvem er denne lækre tøs?" sagde han, og gav mig elevator blikket. Langsomt skimmede Andy også hen over mit bryst.

 

Stir' lige lidt mere?

 

"Det er min kæreste, Amberlyn," sagde Louis stille, og lagde et ekstra tryk på kæreste - da han åbenbart havde opdaget hvor Andy stirrede henne.

 

Det kunne godt være jeg havde taget en kjole på der viste min barm frem - men det betød ikke folk skulle stirre. I sær ikke når jeg stod ved siden af Louis, min elskede kæreste.

 

"Jamen hej, Amberlyn," sagde Andy, og rækkede hånden frem. Jeg gav ham min hånd, og han rystede den, i mens han gav den et lille klem.

 

Hurtigt var vi ved indgangen - hvor der stod to vagter, med en gæsteliste. Det var tydeligt at Harry havde gjort alt for at undgå fans og paparazzier.

 

"Louis og Amberlyn," sagde Louis til vagterne og jeg gav hans hånd et lille klem. Den ene, som var meget større end den anden, checkede listen, og nikkede. "Hr og fru Tomlinson - er det rigtigt?" sagde han, og gav os begge elevator blikket.. Hvad var der galt med folk i London? Tænkte de kun på udseendet?

 

"Jep, det er os," grinte Louis, og kyssede min kind. Jeg fniste, og gik med ham ind, da vagten åbnede for døren, for os. Lyset i klubben var meget rødt, og rundt omkring var der røde møbler - i silke. Det hele var meget rødt, men en meget fed klub. Midt i det hele var der dansegulv selvfølgelig - og folk var godt i gang med at danse. Ude i venstre side var en stor bar og i højre side, var der en masse sofaer og stuff like that, man kunne sidde i. Meget stor klub egentligt - og meget hyggelig. Jeg kunne godt lide det. Der var dog vidunderligt mange mennesker, det skulle man ikke se udenom.

 

"Bare en lille fest, sagde du?" mumlede jeg, og så over på Louis. "Haha.." Han grinte, og kyssede mig blidt på læberne, inden han forsvandt ud i mængden.

 

"Amberlyn!" råbte en mørk, hæs, stemme, og jeg vendte mig om med et sæt. "Harry!" sagde jeg med et stort smil. Jeg kunne tydeligt se han allerede var lidt beruset. "Hvad så?" sagde han, og omfavnede mig i et blidt knus. "Ikke så meget, Louis forlod mig lige, men jeg regner med han kommer tilbage," sagde jeg med et stort smil, og Harry så på mig med et bedrøvet blik. "Er du okay?" sagde han stille, og aede mig på ryggen. "Hvad mener du?" grinte jeg. "Sagde du ikke Louis forlod dig?" Jeg rystede på hovedet, og grinte højlydt. "Ikke på den måde, vi er stadig kærester dumme," sukkede jeg, og slog ham blidt på skulderen. "Sorry, jeg er vidst allerede lidt fuld.." mumlede han, og styrtede videre.

 

Jeg skimmede kort rundt, mens bevægede mig op mod baren. Hvert menneske prøvede at flytte sig for mig, men alligevel tog det nærmest en hel dag at komme derop. Jeg sukkede dybt, og satte mig med et suk på barstolen.

 

Hvor blev Louis af? Han var næsten den eneste jeg kendte godt til festen. ”Martini?” spurgte en dyb stemme ved siden af mig, og jeg vendte mig om. Jeg gav fyren elevator blikket – han havde mørke brunt hår, og smukke brune øjne. Mat, og ren bleg hud, og et par store smilehuller. ”Eh.. ja tak..” sukkede jeg, og kørte en hånd gennem mit hår. Han skubbede drinken hen til mig, og jeg hurtigt fat i den.

”Alfie,” sagde han, og rakte hånden frem. Et fnis undslap mine læber.. Sikke et sjovt navn. ”Amberlyn,” sagde jeg stille, og klemte kort hans hånd, inden jeg begyndte at røre rundt i min drink med en tændstik.

Jeg havde ikke tænkt mig at drikke den – man vidste jo aldrig om den mongol havde puttet noget i den.

”Det er et sjovt navn du holder dig,” mumlede jeg, og forsatte med at røre rundt i drinken. ”Jeg ved det.. Mine forældre er lidt syge i hovedet,” svarede han, og jeg kunne mærke hans blik bore sig ned i nakken på mig. Jeg nikkede, og fnes. Jeg savnede Louis.

Hvornår havde han lige tænkt sig at komme?

”Du er Louis’ kæreste, ikke?” sagde han, og brød isen. ”Jo.. det er jeg,” sagde jeg, og så op på ham. Hans brune øjne stirrede dybt ind i mine, og jeg forsvandt langsomt fra resten af verdenen. ”Hvor er han?” spurgte han stille. ”Det ved jeg ikke.. det er det der går mig på,” sukkede jeg, og rørede et par gange mere rundt i min drink.

”Hvor kender du Harry fra?” sagde jeg, med et mindre smil. ”Jeg boede i Holmes Chapel, du ved.. Chesire, ikk?” sagde han, og jeg nikkede. ”Vi var venner da vi var mindre.” Jeg nikkede et par gange mere, og han sendte mig et stort smil.

”Du er faktisk meget sød, Alfie…” sagde jeg, efter en halv times god snak. Selvom hele min krop var fokuseret på Alfie, var mine tanker kun om Louis.

Hvor helvede var den fucking slyngel!?

”Well, i lige måde Amberlyn… Må jeg få dit nummer? Så kunne vi mødes engang,” sagde han, og jeg nikkede. ”Her,” mumlede jeg, og greb ud efter en serviet. ”Har du en kuglepen?” Jeg så over på ham, og viftede lidt med servietten foran mit ansigt. ”Ja, seelvføglelig…” han rodede lidt rundt i hans lommer, og endte med at finde en blå en af slagsen. Jeg skrev hurtigt mit nummer, og mit navn ned.

”Men husk nu – jeg har faktisk en kæreste,” sagde jeg, og grinte lidt. ”Jaja.. det må vi se om vi kan lave om på…” sukkede han, og jeg var et stort spørgsmålstegn. ”Jeg driller bare, undskyld.” Han grinte, og jeg sukkede bare. ”Jeg er lidt træt, tror jeg..” mumlede jeg. ”Det tror jeg også du er!”

”Amberlyn.. søde, søde Amberlyn! Jeg er nød til at skride.. Harry har skrevet til mig,” sagde han, og viste mig sin telefon. ”Det er okay, jeg venter vel bare videre på Louis så..” sukkede jeg. Han omfavnede mig, og kyssede mig blidt på kinden. ”Vi ses – jeg skal nok skrive eller ringe!” sagde han, i mens han også forsvandt ud i mængden – ligesom Louis gjorde, for efterhånden to timer siden.

***

”Amberlyn!” råbte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om med et sæt, og så Zayn dybt ind i øjnene. En mur af en lugt af alkohol ramte mig i hovedet, og jeg hostede kort. ”Hej Zayn,” sukkede jeg.

Jeg gad ikke det her pis mere. Hvor var min Louis henne? Jeg savnede ham – og havde VIRKELIG brug for ham. Så hvor the fuck var han!?

”Hvad er der galt?” sagde Zayn, og slyngede sig op på den barstol hvor Alfie lige havde siddet. ”Jeg kan ikke finde Louis.. Jeg har siddet her, i flere timer nu.. han har ikke vist sig siden vi ankom.. Jeg er ved at være ret godt sur.. ved du hvor han er?” sagde jeg, og så på ham med et bedende blik.

”Amberlyn.. han er der ovre..” sukkede Zayn, og pegede over i hjørnet, hvor Louis sad og snakkede med en høj, brunette. Han grinte, og aede hende på kinden.

Den fucking spasser-røv.

Jeg rejste mig fra barstolen, smed min taske over skulderen, og tog min martini med mig i hånden. Hurtigt var jeg ovre i hjørnet, ved det lille bord hvor luderen, og spasser-røven Louis sad. Jeg bankede hårdt ned i bordet, og Louis vendte sit blik mod mig. ”Din røv Louis! Jeg har siddet og ventet på dig i mega lang tid, og så har du bare siddet her og hygget dig med hende luderen her? FUCK DIG!” vrissede jeg, og kastede min drink i hovedet på ham. I næste sekund, løb jeg ud af døren, og smed mig ned på græsset, da jeg endelig var udenfor.

”AMBERLYN, hvad fuck sker der!?” hørte jeg en stemme råbe. Jeg hulkede et par gange, og lød tårerne løbe. En stor hånd landede på min skulder, og trak mig ind i en stor omfavnelse. En varme bredte sig om mig, og jeg gav et nydende suk fra mig. ”Hvad har Louis gjort dig?” sagde han stille, og jeg sukkede. Nu kunne jeg høre hvem det var – Alfie, min nye dejlige ven. ”Han er bare en idiot.. jeg gider ikke snakke om det..” sagde jeg stille, og sukkede dybt, med et lille hulk. Han vendte mig om, og så mig dybt ind i øjnene.

Efter et par minutter, hvor jeg havde siddet, med Alfie, lød der endelig endnu et råb. Denne gang Louis’ stemme. ”Amberlyn!” råbte han, og så rundt. Jeg sukkede bare, og knugede mig ind til Alfie’s overkrop. ”Jeg lavede ikke noget!” sagde Louis, og stillede sig foran mig og Alfie. ”Nå – men så forklar mig lige hvem den fucking luder er du sidder og snakker med!” vrissede jeg af ham. ”Det er Eleanor.. Calder.. Hun er en ven af familien, og vi faldt ligesom bare i snak,” sagde han stille. ”Og hov – glemte du lige en detalje? Jeg sad og ventede på dig i baren, som vi havde aftalt. Og du ville komme hen til mig, og så kunne vi finde folk og snakke med folk SAMMEN! Det var ikke meningen du skulle score damer i mens jeg sad og ventede på du blev færdig!” svarede jeg surt. Jeg havde ingengang lyst til at snakke med ham. ”Det er ikke noget, overhovedet!” vrissede han. ”Og du stoler jo tydeligvis ikke på mig, da du tror jeg vil være dig utro! Det kunne jeg aldrig finde på!” Jeg sukkede og rejste mig fra jorden. ”Jeg tror bare jeg tager hjem. Jeg gider ikke det her lige nu Louis. Kan vi ikke holde en pause, eller sådan noget?” sagde jeg stille. ”Hvad mener du?” – ”En pause – fra os. Jeg har brug for at overveje ting. Jeg sover hjemme i nat,” sukkede jeg. Alting var blandet sammen, og jeg kunne ikke holde styr på noget længere. Jeg børstede min kjole af, og Louis nikkede. ”Amberlyn.. vær venligst sød og kontakte mig igen.. Jeg kan ikke leve uden dig,” hviskede Louis stille. ”Jeg siger ikke det er slut. Jeg har bare brug for at tænke.” ”Jeg smutter.. Alfie, vil du følge mig ud til en taxi?” spurgte jeg stille. Han nikkede, og rejste sig. Jeg tog hans hånd, og vi gik ud til vejen.

”Noget af en aften, hva?” sagde Alfie stille. ”Ja.. Jeg orker ikke det her pis… eller – jeg har ikke fået nok at drikke til at jeg kan orke det,” grinte jeg, og så ham dybt ind i øjnene. Månen lyste ned på os, og gav Alfie et smuk skær. Han gik et skridt nærmere mig, så jeg kunne mærke hans ånde helt i mit ansigt. Hans læber strejfede blidt mine, og et chok gik igennem min krop.

_______________________________________________________________________

KÆRE DEJLIGE LÆSERE!

Fuck jeg ked af det! Jeg har bare haft den mest travle måned ever, og så har jeg bare IKKE haft tid til at skrive. Det er jeg ked affffffffff! SÅ KED AF! Håber i nyder dette laaaaaange kapitel. Hvad mon sker i næste kapitel? Bliver Louis og Amberlyn sammen? Og hvad med Alfie og Amberlyn’s kys – betød det noget?? Skriv hvad i tror der sker!

Btw, jeg elsker elsker elsker elsker elsker elsker elsker elsker elsker jer alle sammen! ♥ xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...