Hun er forbudt område! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2012
  • Opdateret: 24 jan. 2013
  • Status: Færdig
Amberlyn Waldorf. Navnet på pigen, alle directioners ønskede at være. Hun var Louis Tomlinson's bedste veninde, og det havde hun været siden børnehaven. De er da også lidt forelskede, men det har aldrig været noget seriøst. Da Amberlyn's kæreste, slår op en dag, og hendes hjerte bliver revet itu, kommer Louis og redder hende. Han inviterer hende med på tour, for at gøre hende gladere. Han har fortalt drengene hun er forbudt område, men holder de det løfte, og holder nallerne fra hende? Hvad gør Louis, når han falder pladask for Amberlyn? og hvad gør Amberlyn, til allersidst, når to drenge er faldet for hende og hun er NØD til at vælge?

589Likes
461Kommentarer
126510Visninger
AA

24. Hævnen er sød?

 

Jeg greb forvirret fat i Alfie’s hår, og trak ham længere ind til mig. Hans læber var varme, bløde og gav mig en vis tryghed, ligesom når jeg var sammen med Louis. Men på en måde var det alligevel helt forkert, at jeg nød det. Jeg var jo sammen med Louis, min drømme fyr.

Hævnen havde tydeligvis overtaget min krop, da jeg begyndte at rode med min tunge rundt i hans mund. Billedet af Louis, der sad sammen med hende luderen Eleanor, fik jalousien til at stikke dybt i mit hjerte, og hævn til at stå meget tydeligere i min pande. Alfie begravede sine hænder i mit hår, og jeg mødte kort hans blik, inden jeg lukkede mine øjne igen.

Min ene hånd slyngede sig om hans ryg, og den anden trak ham længere ind til mig, ved at holde fast i hans nakke.

Et gys gik igennem min krop, da jeg kunne mærke en kort blitz på mig og Alfie. Jeg gav hurtigt slip, og skubbede ham væk fra mig. Jeg så forvirret rundt, og fik øje på flere forskellige paparazzier.

FUCK FUCK FUCK NOGET LORTELORT.

”Det her er ikke noget!” råbte jeg forvirret, med en grødet og meget forvirret stemme. ”Jeg elsker Louis!” Alfie skubbede mig ind i en taxi, og jeg strittede ikke i mod. Jeg ville bare hjem.

”Du gør bare det hele meget værre, Alfie!” udbrød jeg lige pludselig, og Alfie så forvirret på mig.

”Hvis det ikke var på grund af dig, ville jeg måske være sammen med Louis i aften!” han løftede det ene øjenbryn, og fnes.

”Det tror jeg så ikke lige, men forsæt du bare..” mumlede han.

”Hvad mener du?” vrissede jeg af ham. ”Du ville jo alligevel have set Louis med hende der Eleanor, og… tja, du kyssede jo selv med, såeh,” svarede han, og jeg kunne se at chaufføren fulgte godt med i samtalen. Jeg skulede kort til ham, og så derefter endnu mere surt hen på Alfie. Han havde jo ret, den lille møgunge. Jeg prøvede bare at lade min vrede og frustration gå ud over ham, og det hjalp jo ikke på noget.

”Desuden, du er sygeligt jaloux,” mumlede han. ”Han sad jo bare og snakkede med en pige, no big deal.” – ”Du så IKKE hvordan de kiggede på hinanden, og havde øjenkontakt! Det var tydeligt der var mere mellem himmel og jord der!” svarede jeg igen. Bilen stoppede, og den holdte udenfor Alfie’s lejelighed.

”Skal du med, eller skal jeg køre med dig helt hjem?” afbrød han hele vores samtale. ”Jeg går med. Jeg gider ikke lade det her gå ud over min familie, eller Louis’ lejelighed,” mumlede jeg, og steg ud af taxien sammen med Alfie. Jeg løb hen til døren, og ventede på han lukkede op.

”Det er meget fint sted du har dig her,” sagde jeg, og sukkede. ”Hvor kan jeg sove?” Jeg så rundt i lejeligheden. Et soveværelse, med én dobbeltseng. En stue, med to sofaer, og et mellemstort køkken, med indbygget spisestue. ”I en af sofaerne, eller sammen med mig,” sagde han, og endte med at klukke højlydt. Jeg rystede på hovedet, og smed mig i sofaen.

”Du er min i nat,” hviskede jeg ind mod den, lige højt nok til at Alfie kunne høre, og til at han grinte lidt.

 

”Tusind tak for at jeg må sove her, igen..” sagde jeg, efter at have gjort en ’seng’ klar, og havde fået min kjole af. ”Det var så lidt,” mumlede han, og gik ud på toilettet. Jeg kunne ikke overskue det der var sket i aften. Jeg var alt for træt, og udmattet. Det kunne jeg overveje i morgen. ”Godnat..” mumlede jeg, og lukkede mine øjne, så alt blev sort, og de lorte tanker forsvandt.

Louis’ synsvinkel.

”Har du set Amberlyn?” spurgte jeg Harry, og han løftede det ene øjenbryn. ”Hun gik vidst, med Alfie du ved..” mumlede han, og jeg tog en dyb indånding. Harry gik igen, og jeg nev mig selv hårdt i armen. Det skulle bare være en drøm det her. Jeg måtte bare ikke miste Amberlyn, på grund af jeg havde snakket med Eleanor.

”Louis! Hvorfor er du så bekymret? Nyd dog livet, og lad hende den blonde mokke være sur,” råbte Eleanor, og trak mig ind til hende. Hun begyndte at danse, mens hendes brune hår slyngede sig rundt, i takt til musikken. Det var jo ikke fordi Eleanor var grim, hun var en meget køn, og sød pige. Men Amberlyn var min drømmepige, og jeg måtte vide hvor hun var.

Jeg sukkede, sendte Eleanor et kort smil og gik ud af mængden af dansende, og efterhånden meget fulde folk. Eleanor fulgte selvfølgelig efter mig som en lille hund. Jeg tændte min telefon, og checkede twitter. ’Loumberlyn’ og Louis trendede. Jeg smed mig ned på en stol, og checkede top tweets’ne.

Amberlyn der kysser Alfie Palton, en af Harry’s bedste venner.

Jeg klikkede på linket til et billede, og gispede kort. Amberlyn, stod med armene oppe af hans ryg, og havde tungen helt nede i halsen på ham.

Og der var flere billeder. Mange flere.

Jeg klikkede ind på en af de top gossip hjemmesiders link til historien, og der var en masse billeder, og et citat som Amberlyn åbenbart havde råbt: ”Det her er ikke noget! Jeg elsker Louis!”

 Vreden, og jalousien boblede i mig, mens jeg på samme tid havde lyst til at låse mig inde på toilettet og græde indtil jeg var helt opløst. Eleanor lagde en hånd på min skulder, og så medlidende på mig.

”Er du okay?” sagde hun stille, og kyssede mig på halsen.

Jeg hørte ikke hvad hun sagde, eller lod i hvert fald som om jeg ikke gjorde og stirrede bare tomt ud i luften. Var Amberlyn træt af mig? Var hun virkelig blevet så sur, og nu gad hun mig ikke mere? Jeg elskede hende jo, men det her var virkelig at gå over stregen. Men på samme side… hvis hun ville spille det sådan.. Jeg kunne jo også bare ligge nogle billeder ud af mig Eleanor der kyssede på internettet, så hun så dem oggggggggggggggggggggggggggg……….?

Dum idé Louis, selvfølgelig ikke. For barneligt, tsh.

Tårerne pressede sig rent faktisk på, og jeg prøvede at modarbejde dem. Jeg gik ind under hendes kontakt, og sendte hende en kort besked;

Elsker du mig overhovedet længere?

Der gik flere minutter, hvor jeg bare sad og stirrede ud i luften. Det hele her var dumt. Og hun var sikkert faldet for ham der Alfie. Jeg var nød til at få hende tilbage. På den dummeste måde jeg kunne finde på.

”Hende der Amberlyn, hun er… Ja, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det,” mumlede Eleanor og afbrød min tankegang. Jeg trak hende udenfor, der hvor Amberlyn næsten lige havde stået, og gav et lille suk fra mig. Jeg var nød til at vise Amberlyn at jeg var ligeså ligeglad med hende, som hun var med mig. Jeg trak Eleanor ind til mig, og gav hende et kort kys. ”Dét havde jeg ikke set komme,” mumlede hun, og kyssede mig igen. Jeg kørte min hånd igennem hendes hår, og forstillede mig det var Amberlyn. Men det var det bare ikke.

Et chok gik igennem mig, da blitzerne begyndte. Derefter trak jeg Eleanor ud i en taxi, og vi kørte af sted.

Amberlyns synsvinkel.

Jeg vågnede med et gisp. Jeg havde haft et forfærdeligt mareridt. Jeg var blevet jagtet af nogle mordere, og til sidst fangede de mig, og skar mig op.. Jeg skal nok spare dig for detaljerne.

Jeg satte mig op, og så forvirret rundt. Jeg var ikke hjemme. Og min ryg gjorde frygteligt ondt. Jeg samlede langsomt og stille mine ting sammen, og listede ud af døren, uden af blive opdaget. Jeg tog bussen hjem til Louis’ lejelighed.

Langsomt åbnede jeg døren, og smed mine ting. Jeg så rundt. ”Louis? Er du her? Jeg vil gerne sna…” mere nåede jeg ikke at sige, inden jeg opdagede avisen der lå på gulvet foran mig;

Louis Tomlinson og kæreste er begge to utro!

Et stort billede af Alfie og jeg der kyssede, og ved siden af, et af Louis og Eleanor. Jeg samlede avisen op, og tårerne rullede ned af mine kinder. Jeg troede Louis vidste det var en fejl det med Alfie. Jeg troede ikke vi havde slået op. Det var jeg i hvert fald ikke med på.

”Åh, du er hjemme skat,” mumlede en dyb stemme. Jeg så op, og mødte nogle grønne øjne. Harry sendte mig et stort smil, og jeg løb hen i favnen på ham. Jeg lod alle frustrationerne komme ud, og snart var hele Harry’s t-shirt gennemblødt. ”Hvad er der?” sagde han stille, stadig med en meget dyb stemme. Han havde tydeligvis mange tømmermænd fra i går. ”Hvor er Louis?” snøftede jeg. ”Han sover..” sukkede han.

”Skal jeg vække ham?” Jeg nikkede. Jeg havde brug for at snakke om alt det lort der var sket på det sidste.

Jeg satte mig i sofaen, og tog mine stiletter af, da jeg kunne høre Louis og Harry snakke. I næste øjeblik kunne jeg høre skridt ud i stuen, og jeg tog en dyb indånding, og tørrede de sidste tårer væk. ”Harry du må godt.. du ved, skride,” mumlede Louis. Jeg havde lyst til at springe op i favnen på ham, og overfalde ham, da jeg savnede ham så frygteligt meget. Men det virkede ikke helt som det rigtige at gøre. Jeg sad stille, og ventede på Louis spurgte mig om noget.

”Hvad ville du?” sagde han stille. ”Jeg ville undskylde.. eller.. snakke med dig,” sagde jeg helt roligt, selvom mine følelser var helt i kog. ”Jeg forstår ikke. Du har kyssede med Alfie, hvorfor?” sagde han, og endte med at hviske, mens han satte sig ned ved siden af mig. Hans øjne var helt blodsprængte og det lignede ikke han havde sovet særlig godt, hvilket også gjaldt for mig.

”Han, HAN kyssede mig Louis. Der er forskel. Jeg kyssede ikke me.. Okay, måske kyssede jeg lidt med. Men det var kun fordi du tydeligvis flirtede med hende der luderen Eleanor, du også har kysset med!” svarede jeg tilbage. ”Det var kun fordi jeg så billederne af dig, og Alfie!” Jeg sukkede.

”Hvad er der galt med os to?” udbrød jeg. ”Vi er venner, så er vi ikke venner, så er vi kærester, så er vi venner så er vi kærester, og så er vi uvenner, og utro overfor hinanden! Jeg hader alt det jeg udsætter dig for Louis! Men jeg gør det alligevel igen og igen,” sagde jeg, og så på ham med et medlident blik. ”Vi har været hinanden utro.. på samme aften, det er bare ikke sådan noget man gør,” sagde han. ”Nej.. Wow, vi er virkelig et dårligere par en jeg forstillede mig,” sukkede jeg. ”Måske er det bare ikke meningen at vi to.. skal være kærester, eller.. venner overhovedet?” sagde han og jeg rystede på hovedet. ”Vi sårer altid hinanden, og jeg kan ikke klare det længere. Men Louis, du er min bedste ven, og jeg kan ikke give slip på dig,” sagde jeg. ”Det bliver du nød til, for man kan ikke være nogen utro hvis man stadig elsker dem.”

_____________________________________________________________________________

BOOOOOOOOOM! Det var slutningen på det længe ventede og spændende kapitel! (btw, jeg er ultra ked af ventetiden, whah whah..) Hvad tror I der sker nu? Slår Louis og Amberlyn sådan helt op, eller finder de alligevel sammen igen igen? Og Amberlyn og Alfie, hvad med deres lille ’forhold’, sker der mere der? FØLG MEEEEEEEED! -Nin xxxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...