Hun er forbudt område! - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2012
  • Opdateret: 24 jan. 2013
  • Status: Færdig
Amberlyn Waldorf. Navnet på pigen, alle directioners ønskede at være. Hun var Louis Tomlinson's bedste veninde, og det havde hun været siden børnehaven. De er da også lidt forelskede, men det har aldrig været noget seriøst. Da Amberlyn's kæreste, slår op en dag, og hendes hjerte bliver revet itu, kommer Louis og redder hende. Han inviterer hende med på tour, for at gøre hende gladere. Han har fortalt drengene hun er forbudt område, men holder de det løfte, og holder nallerne fra hende? Hvad gør Louis, når han falder pladask for Amberlyn? og hvad gør Amberlyn, til allersidst, når to drenge er faldet for hende og hun er NØD til at vælge?

589Likes
461Kommentarer
126154Visninger
AA

16. Farvel.

Amberlyn's synsvinkel...

Solen faldt ind af vinduet, og jeg så lidt forvirret rundt. Det var morgen, og jeg kunne ikke husket jeg overhovedet var faldet i søvn. Det sidste jeg huskede var at mig og Louis lå og snakkede i sengen, og så gik hukommelsen bare i sort. Jeg løftede op i dynen, og så ned af mig selv. Jeg havde kun undertøj på, og huskede ikke selv at jeg havde taget mit tøj af. Mine lyserøde trusser stod tydeligt frem, og bh'en der passede til, sad løst om min bryster. Louis måtte have taget mit tøj af, da jeg var faldet i søvn. Bare jeg ikke havde gjort noget pinligt.

Jeg vendte mig om, og rettede mit blik hen mod Louis, der lå sødt og sov. Han lignede en på 5 år, når han sådan lå og sov. Jeg kyssede blidt hans kind, og rejste mig fra sengen. "Hvad skal du?" lød en træt, hæs stemme fra sengen. "Det er morgen, det er nok på tide du står op, sammen med mig," sagde jeg, med et lille grin. Han lavede trutmund, og pegede intenst på den. Jeg rystede på hovedet, mens jeg grinede. Jeg kravlede op i sengen, og han tog fat i min skulder, og trak mig blidt ind til ham. I lang tid, pressede jeg mine læber mod hans, i et lidenskabeligt kys, og gav derefter slip.

Med stort besvær - efter det lange kys med - fik jeg rejst mig fra sengen igen, og bevægede mig hen mod min kuffert. Hurtigt fik jeg fundet et par sorte gamacher, og en dejlig, blød og lang beige trøje frem. Et par bløde hænder landede om min talje, og jeg blev trukket ind i et varmt knus. "Mhm.. Louis? Jeg skal have tøj på," mumlede jeg, med et stort smil. "Okay så.." sukkede han, og gik over til hans egen kuffert. Jeg fik endelig tøjet på, og åbnede døren. Vi havde aftalt, at vi alle sammen skulle mødes ovre i Harry's hotel værelse, og lige snakke lidt, inden drengene skulle holde en koncert her idag. Jeg løb ned af gangen, og åbnede døren ind til Harry's hotelværelse med et brag. Jeg så kort rundt, og opdagede at alle drengene sad og stirrede på mig. De vidste jo ikke jeg havde valgt Louis, og at jeg var blevet sådan mere eller mindre glad. Hurtigt fik jeg trukket en mindre trist-facade på. Jeg så over på Zayn, der så meget mere trist ud, end jeg havde forventet.

Harry sendte mig et kort smil, og jeg smed mig i sofaen. Niall lagde en arm om mig, og jeg gav et lille nydende suk fra mig. Niall var virkelig blød, og efterhånden en af mine bedste venner. jeg så over mod harry, og ventede på han ville sige noget. "Amberlyn?" hviskede Niall i mit øre. Jeg nikkede, og så på ham med et skævt smil. "Du har valgt Louis, ikke?" hviskede han, endnu lavere, og jeg bed mig selv i læben, mens jeg nikkede. Han gav et lille smil fra sig, og men lod det forsvinde hurtigt, da han så over på Zayn. "Åh gud, det kommer til at såre ham," sagde han med et dybt suk, og jeg nikkede.

"Jeg tænker, vi tager afsted om et kvarter? Mere eller mindre?" sagde Harry, med en stor stemme, og jeg lod mit blik flakke rundt. "Det ville være fint," sagde Liam, med en stille stemme. Stemningen var helt afslappet, men på samme tid helt trist. Jeg kunne ikke selv beslutte om jeg skulle se glad ud - eller bare have et surt ansigt på, som jeg havde haft de seneste par dage. 

"Zayn..?" spurgte jeg stille, og så over mod ham. Niall så over på mig, med et nervøst blik, og jeg bed mig selv i læben. "Ja?" sagde han, med et mindre smil. "Må jeg snakk.." Mere nåede jeg ikke at sige, inden Louis afbrød mig. "Det synes jeg du skal vente med, indtil efter koncerten," sagde han stille, og roligt, og jeg nikkede bare. Zayn plantede sin hånd på sit lår, og korte den et par strøg frem og tilbage. 

"Jeg tror det ville passe godt, hvis vi kørte nu," mumlede Harry, og greb ud efter hans jakke. Vi nikkede alle sammen, og jeg kyssede alle drengene på kinden, inden de forsvandt. "Farvel!" grinte jeg, og vinkede. "Hej hej!" sagde de fem drenge i kor. Jeg smilede stort, og luntede ned mod vores værelse. 

***

 "Amberlyn?! Så er vi tilbage!!" råbte Liam, lidt længere nede af gangen på toilettet. Jeg så lidt rundt, og gik ud af døren. Et stort smil bredte sig udover mine læber, og jeg skulle lige til at løbe hen og omfavne Louis i et stort kys, men jeg nåede at stoppe, og endte bare med at kramme dem alle sammen. 

"Zayn... må jeg snakke med dig nu?" spurgte jeg stille. Han nikkede, og vi gik ind på mit og Louis' værelse. Han kørte hånden igennem sit hår, og sendte mig et mindre smil. "Hva' så?" spurgte han. Jeg bed mig selv så hårdt i læben jeg kunne, og mumlede et lille "Av."  "Zayn.. jeg ved ikke hvordan.. jeg skal gøre alt det her," sagde jeg, med et dybt suk. "Men.. jeg.. jeg.." Jeg kunne ikke færdiggøre sætningen. Jeg ville ikke såre Zayn - jeg ville ikke kunne tåle at se ham ked af det. "Sig det nu bare," sagde han stille. Jeg så mig selv over skulderen, og greb hårdt fat i mit lår. "Jeg er sammen med Louis," sagde jeg, alt for hurtigt. "Hva..m? Hva mener du?" sagde han, forvirret. "Jeg har valgt Louis," sagde jeg, og skulle lige til at bryde sammen. Jeg kneb mine øjne hårdt sammen, og så over på Zayn, der sad og lignede et stort spørgsmåls tegn.

"Men.. vi var.. sammen.. seksuelt, Amberlyn!? Brugte du mig bare der!?" sagde han, mere surt, end hvordan han så ud til at have det. "Nej.. nej!! Nej Zayn! Jeg vidste ikke hvordan jeg havde det, på det tidspunkt!" forsvarede jeg mig selv. "Jeg troede rent faktisk du ville vælge mig, men nej, selvfølgelig ikke! Du er bare en af de personer der sover med nogle, og så er de glemt!" vrissede han af mig. "ZAYN! Jeg kunne jo godt lide dig!" Der blev ubehageligt stille et kort sekund. "JA. Du KUNNE godt lide mig, der er forskel Amberlyn! Man sover ikke bare sammen med nogle, og bagefter finder sammen med deres bedste ven!" vrissede han af mig. "Jeg er skredet, og kommer nok ikke tilbage i den næste tid." Han rejste sig, og stormede ud af døren. 

Tårerne trillede langsomt ned af mine kinder, og jeg kunne mærke den kolde saltede væske, falde ned lige ved min mund. Jeg kørte min tunge ud, og greb dråben inden den ramte mit tøj. Jeg gav et dybt suk fra mig, og Louis kom brasende ind af døren. "Hvad har du sagt til ham!? Han har lige taget alle sine ting, og er løbet væk! Liam er på vej efter ham, men vi ved ikke hvor han kørte hen!" sagde han, helt tydeligt forvirret. "Jeg sagde bare at det var dig.. jeg havde valgt, og så flippede han totalt ud," hulkede jeg. Louis trak mig ind i varmt knus, og jeg knugede mig ind mod hans overkrop. Havde jeg fået Zayn til at forlade One Direction? Havde jeg nu ødelagt det hele? Det ville være typisk mig at gøre sådan noget.

Louis kyssede min pande, og Harry kom gående ind i rummet, med tårer i øjnene. "Han er væk, vi kan ikke finde ham," snøftede han. "Jeg har ikke gjort noget forkert!" udbrød jeg, og lod tårerne strømme ned af mine kinder. "Nej, det siger jeg heller ikke," sagde Harry stille, og tørrede sine øjne. Niall og Liam kom ind i rummet, med armene slået rundt om hinanden, i et trygt knus. "Vi skal nok finde ham.. på et eller andet tidspunkt," sagde Liam beroligende. 

Om vi fandt ham, var jeg ikke sikker på. Jeg regnede mere på han ville have mig død, inden han kunne komme tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...