This Is Who I Am - 2 One Direction

Alice og Louis er forlovede og alt ser fantastisk ud. For Ashley og Niall ser det hele anderledes ud. Ashley er gravid og beslutter at beholde barnet, selvom hun kun er 17.
Da pigerne fylder 18 er Ashley en måned inde i graviditeten, men har stadig ikek sagt det til andre end Niall. Hvordan mon verden reagere når de finder ud af at Niall skal være far?
Hvordan mon alle Louis fans reagere når de finder ud af at han har valgt Alice frem for dem?

34Likes
66Kommentarer
6753Visninger
AA

19. Alice- Vågnet

Jeg mærkede noget røre min hånd. Hvad sker der? Er jeg død var, var eneste tanke. Jeg havde ondt i hele kroppen og følte jeg skulle kaste op. Mit hoved dunkede faretruene da jeg sitrende åbnede mine svage øjne. De lukkede sig hurtigt igen men efter en stor anstrengelse fik jeg alligevel tvunget dem halvt op. Jeg kikkede med utydelige øjne op på en engels ansigt. En meget smuk og perfekt engel. Han havde opspilede blå glinsene øjne, en dejlig varm brun hårfarve, Håret var glat og pjusket i spisserne. Han var så flot, flot men så lagde jeg mærke til noget forkert. Englen var trist, ked af det nej ikke engang det Ulykkelig. Det måtte han ikke være, det var jo forkert, men nok sandt. Øjnene var forgrædte og svagt røde. Hans læber var forvrængede og trukket ned af. Da Englen gispede ved min stirren genkendte jeg ham. LOUIS! Min Louis. Ham som elskede mig. Jeg satte mig op med et ryk og en kraftig smerte skød gennem mig. Jeg kæmpede hårdt mod mørket ved mine øjne der truede med at lukke dem sammen. Englen, nej Louis så bekymret på mig, sukkede så lettet og mens store tårer løb hurtigt ned af hans blege kinder lænede han sig forsigtigt ind over mig og kyssede mig hårdt på panden. Jeg mærkede en sitren ved mit hjerte. Jeg havde ikke savnet noget mere end det kys, mens jeg havde været i mørket og ikke havde kunnet (eller villet) Komme tilbage til min Louis. "Jeg har ventet længe... Jeg elsker dig...Det må du aldrig gøre igen min elskede Alice." Han græd det ud og lagde sine hænder på mine kinder og så mig dybt ind i de øjne jeg stadig kæmpede for ikke at lukke i. Jeg rødmede og prøvede at undgå hans blik. Jeg kikkede på et punkt lige over ham, men han rykkede bare på sig så jeg blev nød til at se på ham. I flere minutter sad/lå vi bare og kikkede ind i hinandens øjne, forelskede. Jeg vidste at intet ord kunne beskrive mine følelser og min store kærlighed til Louis. Jeg mærkede først nu at jeg var våd, våd af tårer fra... Louis. Jeg så ned og opdagede at kjolen var helt gennemsigtig af tårer. Jeg mødte hans blik. Min hånd lagde sig bag hans nakke og trak hans grædene ansigt tættere på. "Du må ikke græde, jeg elsker dig... Forevigt!" Hviskede jeg til hans øre. Han nikkede svagt og vores læber mødtes i et dybt langt kys.

Døren gik op og jeg drejede forsigtigt hovedet for at se hvem der kom ind. Mit hjerte sprang et slag over da jeg så Harry. Jeg stirrede på ham og troede stadig lidt at jeg var i himlen. Der kunne da ikke være sandt? Harry og Louis? Men sådan var det og han kom nærmere. Han stirrede på mig med blodskudte forgrædte øjne. Hans hår der altid så så fantastisk og perfekt ud var nu nærmest helt fladt og fedtet. Han kom hen og Loui og Harry tog mine hænder i hver sin. Efter dem kom Niall stille gåene ind med et fjernt blik på mig, efterfulgt af en læge. "Vi elsker dig Alice...Alle elsker dig! Også Ashley" Sagde han med stort besvær. Jeg gispede da jeg hørte min søsters navn og jeg faldt tilbage i sengen med hovedpine. Niall satte sig ved siden af sengen og stirrede tomt på mig. "Hvodan kunne du gøre det mod os? Mod din søster?" Jeg mærkede tårer. "Fordi jeg..." Jeg hostede svagt og fik kvalme. "Fordi jeg savnede hende men jeg elsker hende!" Jeg sagde det sidste med en stor klump i halsen. Så lagde jeg mærke til at hun ikke var her. Hvor? Jeg havde brug for at se min søster. Sige at det var okay, undskylde. Sige at hun måtte leve som hun ville og jeg npok skulle lade vær med at blande mig. Men hun var her ikke. Jeg vendte hovedet mod Niall og så på ham med svømmene øjne. "Hvooor?" Hvæsede jeg utydeligt og hæst, men han forstod. "Hun er taget væk, du sårede hende for meget!" Sagde han koldt.

Undskyld det har taget så vildt lang tid, jeg havde meget svært ved at komme igang. Nå men her er det så? Alice lever:) Er der stadig nogle der læser med? Vis der er så TAK<3

Knuz fra jeres Livi-Rose:*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...