Why can't I just be happy?

Historien handler om en 15-årig pige ved navn Naya Myrik. Hun er kommet ind på London High School, og skal derfor flytte derover alene. Hun håber og tror på, at dette her er en ny start for hende, men det er stik det modsatte. Da hun kontakter en af medlemmerne fra det verdens berømte boyband One Direction, tager hendes liv en dramatisk drejning og hun kommer ud i en del problemer, så langt ud at hun ikke længere kan bunde. Drengene vælger at hjælpe hende, men det får konsekvenser for dem, store konsekvenser.
Hvem dater hvem? Og hvad med drengenes karriere, er den forbi?

83Likes
160Kommentarer
16174Visninger
AA

17. This is enough..

Zayns synsvinkel.

At se Harry sidde i sofaen med Naya på den måde, gjorde ondt. Jeg ville ikke reagere på det, ikke med det samme. Hun sad der i sofaen med et overrasket blik og en del usikkerhed kom frem og kunne læses i hendes ansigt. Jeg rystede svagt på hovedet og kiggede kort ned og begyndte så at gå hen i mod køkkenet med poserne ''What the fuck Harold? Hvad har du gang i!'' kom det fra Louis, jeg stilte poserne og bakkede et styk tilbage, så jeg kunne se dem. ''Der sker jo ingenting!'' Harry kiggede på Louis og derefter Naya, men hun sad bare og kiggede ned på sine hænder. Jeg ville snakke med Naya, men ikke foran drengene. ''Hun er Zayns!'' kom det højt fra Louis der pegede på Naya. Hun kiggede over på mig, hendes mund hang og der var en smule tåre i hendes øjne. Jeg tog en dyb indånding og gik hen til hende og trak hende op fra sofaen og fortsatte ind på værelset, jeg lukkede døren efter mig. Ingen af os sagde noget, hun stod henne i hjørnet og kiggede på mig, mens hun kørte sine små hænder op og ned af sine arme ''Det er ikke som du tror..'' mumlede hun, jeg tog et skridt tættere på hende ''Hvad skete der så?'' det blev sagt mere hårdt, end det skulle. ''Vi snakkede bare, også holdte han sin hånd under min hage, der skete ikke noget!'' hun slog stille ud med armene, og kiggede på mig. ''Hvad snakkede i om?'' hendes hals bevægede sig, som når man bliver nervøs. Hun holdte fast i sine hænder ''Det... det kan være lige meget'' hun kiggede ned. ''Hvis du ikke siger det, spørger jeg Harry!'' røg det ud af mig. Hun stod med det samme blik, og havde ikke bevæget sig det mindste. Jeg vendte mig om og åbnede døren ''Zayn nej!'' lød det bag ved mig, jeg var ligeglad jeg fortsatte ud i stuen ''Hvad snakkede i om!?'' Harry sad i sofaen og kiggede fjoget på mig, som om det var det her, han ville have skulle ske ''Svar mig!'' råbte jeg, han rejste sig op og gik over i mod mig ''Bare hvad der skete i dag... og at du burde havde været der for din kæreste!'' han stod helt op af mig og kiggede på mig. Hvad skulle jeg svare han havde jo ret? Jeg burde have sagt noget. Naya kom hen til os og stilte sig i mellem os ''Hold nu op, det er åndssvagt det her!''

 

Nayas synsvinkel.

De stod begge på hver sin side af mig. Begge vrede, dog stod Harry med et fjoget smil, han prøvede at gemme det, men ind i mellem kom det frem. Og det gjorde bare Zayn mere irriteret. ''Du skal altid blande dig!'' råbte Zayn. Hans gylden brune øjne blev en smule mørkere. Han skræmte mig. Jeg turde næsten ikke at blande mig, men at blev uvenner over det her var for dumt, der skete jo ikke noget. Harry skulle til at råbe noget igen da jeg afbrød ''TAG JER SAMMEN! JEG GIDER IKKE BRUGE MIN TID PÅ DET HER! JEG SKRIDER, OG MENS JEG ER VÆK SÅ FIND UD AF DET HER!'' jeg vendte mig om og fortsatte ud af døren, uden overhovedet at kigge det mindste på dem.

Jeg havde sat mig på en bænk et styk væk fra lejligheden. Tankerne røg igennem mit hoved. Hvorfor tog jeg overhovedet til London, til at starte med? Og hvorfor forlod jeg Flica og oven i købet osse Trevor? Jeg havde jo bare lagt dem bag mig, og ikke snakket med dem. Med den tanke tog jeg min mobil op af lommen og ringede til Trevor ''Hello, Trevor her'' lød det efter et stykke tid ''Trevor'' sagde jeg begejstret og et smil sneg sig frem på mine læber ''Naya!'' han lød glad ''Er det Naya?'' lød det i baggrunden, og Trevor svarede med et ja. Det var nemt at høre det var Flica, hun havde en stille stemme, men stadig en smule høj ''Hej Nay!'' råbte hun. ''Sæt mig på højtaler..'' sagde jeg mere seriøs og havde ikke tænkt mig at svare Flica. Trevor gjorde som jeg sagde og satte mig på højtaler ''Jeg kommer hjem..'' jeg blev selv en del overrasket, men jeg havde brug for at komme væk. Det hele var for meget lige nu. ''Hvad?'' lød det fra dem begge. ''Jeg kommer hjem..'' sagde jeg stille igen og lagde på uden at få et rigtigt svar fra dem. Jeg rejste mig op og begyndte stille at gå ind i mod byen. 2 piger kom løbende hen til mig ''Du er Zayns kæreste!!'' de smilede begge to til mig, jeg gengældte smilet. Jeg var vel stadig Zayns kæreste, var jeg ikke? ''Kan vi få et billede?'' de stod foran mig, stadig med et smil. Som om de aldrig har oplevet smerte. ''Undskyld, men jeg tager ikke billeder med drengenes fans'' jeg smilede og lagde min mobil i lommen. Det ville bare virke, som om jeg brugte drengene bare for at få opmærksomhed. De nikkede forstående og skulle til at gå ''Vent.. må vi få et kram så?'' jeg nikkede og smilede ''Selvfølgelig'' jeg krammede dem begge. Jeg smilede pænt til dem og vendte mig om for at gå, da en af dem råbte ''Du er så heldig at kende drengene! Vi misunder dig virkelig, du er virkelig køn!'' jeg blev glad inden i. At høre de sidste fire ord varmede  ''Tak, i er osse selv virkelig kønne'' råbte jeg mens jeg kiggede tilbage på dem. Den ene begyndte at hvine og den anden hoppede rundt. Siden hvornår er det her lige sket? Jeg har været sammen med Zayn i hvad? 2 dage og allerede nu, flipper de ud over mig.

Jeg havde siddet udenfor drengenes hus i et stykke tid og ventet på at lyset gik ud derinde. Det gjorde det enormt sent, men heldigvis gjorde det da. Jeg listede op af trapperne til døren og åbnede den stille. De drenge burde virkelig overveje at låse den! Tallerkener og glas stod på stuebordet, Harry gad vidst ikke at rydde op efter dem? Jeg gik hen til Zayns dør og åbnede den stille. Han lå i sengen, hans vejrtrækning var langsom og helt uden lyd. Jeg stod i nogle minutter og kiggede på ham. Han så så fredfyldt ud, som om intet i hele verden kunne slå ham ned.

Heldigvis havde jeg ikke pakket min kuffert ud, så den var nem at få fat i. Jeg kørte den stille ud af værelset og lukkede døren efter mig. Nu skulle jeg bare væk. Jeg fik åbnet hoveddøren og skubbet min kuffert ud. Uheldigvis faldt den ned af trappen og da jeg ville gribe den røg døren med min hånd og smækkede med et brag ved siden af mig. Jeg fik kufferten sat op og løb hen bag hækken ude ved vejen. Lyset tændte ude i gangen, og døren blev stille åbnet. Og frem kom Zayn, han stod med bar mave og boxer shorts ''Hallo?'' kom det stille fra ham, han kiggede rundt og gik ind igen.

 

Zayns synsvinkel.

''NEJ! DU SKAL IKKE SNAKKE TIL MIG ELLER RØRE VED MIG!'' skreg Naya og løb væk fra mig. Jeg tog mig til hovedet ''Naya, ikke gå!'' jeg skreg fortabt efter hende. Hun vendte sig om, hendes øjne borede lige igennem mig ''Jeg kan ikke holde det her ud længere!'' sagde hun svagt, og lagde hovedet på skrå ''Naya, jeg elsker dig jo!'' jeg gik stille op til hende og stilte mig foran hende ''Det er ikke nok Zayn! Du udnyttede mig!'' en tåre var ved at falde ned på hendes kind, men hun holdte den i sit øje. Jeg stod foran hende uden at vide hvad jeg skulle sige. Hun begyndte at slå på mig, jeg lagde armene om hende og aede hende i håret ''Du udnyttede mig'' skreg hun svagt og begyndte at græde. ''Det har aldrig været meningen'' hviskede jeg ''Jeg elsker dig Naya, jeg ville aldrig såre dig på den måde!'' fortsatte jeg og trak hende væk fra mig ''Men det gjorde du..'' hun hviskede og kiggede mig ind i øjnene. ''Jeg hader dig Zayn Malik, gid du aldrig vil finde den rigtige..''' og med de ord klisteret fast i mit hoved, løb hun ud af døren og smækkede den efter sig.

Jeg vågnede med et sæt og satte mig op. Jeg lagde min arm over mod Naya, men jeg mødte en tom plads. Ikke andet end dynen og madrassen. Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i stuen ''Naya?'' råbte jeg og kiggede mig omkring. Og løb hen i gangen og åbnede de andres døre for at se om hun var derinde, men hun var ingen steder. ''Hvad fanden laver du?'' råbte Liam, der lå sammen med Danielle i sengen ''Sorry, men Naya er væk!'' jeg løb ned mod badeværelset, men det var tomt. Hvor er hun henne? Jeg gik ind på mit værelse igen og så hendes kuffert ikke var der længere ''NEJ!'' råbte jeg og tog fat i min mobil og ringede hende op, men det eneste jeg mødte var hendes telefonsvarer ''Naya her. Jeg tog ikke lige mobilen, men lig en besked, også vil jeg sikkert ringe tilbage.'' jeg smed mobilen ned i sengen og gik over til computeren. Måske hendes twitter viste noget, og det gjorde den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...