Kun en vinder vil stå tilbage

Man følger to piger, som begge har mistet deres familie.
Historien forgår i fremtiden, hvor forskerne har forudsagt, at en meteor vil ramme jorden om fem år. Kun en person fra middel klassen kan komme med raketten, og den person, er nød til at dræbe alle de andre først. Men det er meget svært, når man ser sine venner forandre sig eller dø... og tør man stole på andre, hvis de reder en liv... som to drenge gør. Eller vil de bare dræbe dig?
Jeg ville blive meget glad, hvis i ville blive ved, men at læse den...

7Likes
8Kommentarer
2140Visninger
AA

4. Zoey - Forvirring

 

Et skrig. Ikke som det sig skreg. Den personer der skriger, skriger ikke af indre smerte, men fysisk. Der er en kamp, som finder sted ikke langt herfra. Min hånd søger automatisk ned mod skaftet på min dolk. Jeg kan mærke det. Vreden. Hvad har jeg at miste. Jeg er kommet ned fra træet i løbet af et halvt minut, og løber nu stille hen mod det sted i skoven, hvor lydene kommer fra.                                                          Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med. Måske to store mænd, der kæmpede, men ikke det her. Det første jeg ser, er de tre mande lig, som ligger på jorden. Den ene har en bur over skuldren. En bue? Sådan en har jeg ikke set i over et år. Jeg havde en engang, men jeg lånte den til min storebror.           Mit blik vandre opad,  og jeg ser to voksne. En kvinde og en mand. Kvinden holder om et sværd med den ene hånd, og om maven med den anden. Det var sikkert hende der skreg. Manden har en lang kniv i hånden.                                                      De stirre begge to med en blanding af had, vrede og ondskab hen mod… mit blik søger det de kikker på. En pige. På min alder. Lyst hår, blå øjne og direkte frygt malet i ansigtet. En masse tanker fare gennem min hjerne: Har hun en familie? Var det hende der startede kampen? Kan hun bruge den kniv, som hun har i hånden? Var ligene, som ligger der med hende, eller har hun dræbt dem? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg burde være ligeglad. Det er hendes kamp. Ikke min. Men alligevel. Den buge. Jeg vil have den. Og hun har brug  for hjælp. Eller har hun. Jeg beslutter mig for at vente. Hvis jeg overhoved vil hjælpe.                                                                                                                                     Vinden for pigens hår til, at blæse om på ryggen, og afsløre et sår på skulderen. Det er ikke så dybt, men dybt nok til, at svække en. Det er utroligt så hurtig hun er. Da kvinden træder et skridt frem, og prøver at hugge hende midt over, undviger hun hurtigt, og sender en dolk fra bæltet ind i hendes bryst. Damen falder langsomt sammen, men pigen er ikke så dum bare at se på. Hun snupper sværdet og sigter nu mod manden med det. Jeg kan ikke forstå hvorfor pigen igen får det skræmte udtryk, da hun kikker på maden, men da jeg ser nærmere efter opdager jeg, at han har taget buen og peger mod hende med en pil. Jeg burde gøre noget. Mine hænder tænker hurtigere end mig, og jeg slynger min dolk i ryggen på manden, før nogen af os tre når at røre os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...