Harry Styles. One Shots.

Jeps. Har skrevet nogle små one shots. Ikke lige hvad jeg er bedst til, men det skal vel også prøves. Håber i nyder dem og hvis i har lyst så smid en kommentar med jeres mening! ;-)
-Tak på forhånd.

36Likes
67Kommentarer
6070Visninger
AA

7. Faldet..

”Hey!” Jeg kiggede op. Ikke for at se hvem det var, men for at se hvem de talte til. En høj skikkelse stod med fronten mod mig, en mand gætter jeg på? Han var iklædt hængerøvs bukser, en blazer og jeg formoder han sikkert havde en t-shirt eller noget lignende under.

”Hvad laver du?” forsatte en dyb stemme. Helt klart en mand! Han kom med hurtige skridt tættere på, ville han stoppe mig? Jeg lod min fod dingle udover kanten, klar til at springe hvis han kom for tæt på. Jeg ville ikke være her mere, jeg kunne ikke.

”Ja, hvad ligner det?” hvæsede jeg irriteret og gøs da kulden sneg sig ind under mit tøj og gav mig gåsehud over hele kroppen. Regnede stod ned, satte gang i det store åbne hav.

”Altså, det ligner lidt at du har tænkt dig at sprænge i vandet. Men jeg burde nok advare dig, det er ret koldt” sagde han. Jeg vendte mig om, gav et overrasket gisp fra mig da han var kommet ret tæt på, og gav mig så til at stirre dumt på ham. Store brune krøller stak ud under den tykke hue, hænderne var stukket i lommerne på bukserne, hans ansigt var ret markeret og hans grønne øjne strålede som tusind julelys. Jeg vil da godt indrømme at han ikke var grim, men irriterende. Det var han sku!

”Det er nok ret koldt” mumlede jeg irriteret med en dårlig parody af hans stemme. En lav latter kom fra ham, som han satte sig ved min side. Jeg skulede af ham, rykkede lidt væk fra ham og sukkede. Hvorfor skulle gud være så ond imod mig?

***

”Kan du ikke bare lade mig dø i fred?” mumlede jeg, da han efter et stykkede tid hvor vi begge bare havde siddet og kigget ned på det sorte, skvulpende vand. Han kiggede med et slesk blik på mig og rystede ivrigt på hovedet.

”Hvis du springer i, er jeg vidne, og så bliver jeg nødt til at hoppe i efter dig.” forklarede han og da han hang hans blazer på de isnende, grå stålbjælker kom en lækker veltrænet krop til syne, med en tætsiddende sort t-shirt.

”Det tør du ikke” mumlede jeg, egentlig lidt tøvende, for om han turde. Han trak t-shirten over hovedet, rettede kort på sit hår da hatten også var røget, og begyndte at tømme værdigenstande ud af bukselommmerne.

”Okay så” Et enkelt, selvsikkert svar. Havde han virkelig tænkt sig at hoppe i efter mig? Prøve at redde mig liv? Et totalt værdiløst liv? Jeg sukkede tungt.

”Fint du vinder” Jeg overgav mig. Hvis han havde tænkt sig at ofre sig for mig, måtte han være sindssyg. Men alligevel havde jeg, dyb, inderst inde, respekt for ham. Jeg rejste mig, hoppede over stakittet og betragtede ham da han hverken trak t-shirten over hovedet eller samlede sine ting op. Jeg sendte et spørgende blik.

”Harry” sagde han stolt og rakte hånden frem. Underlig dreng!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...