Immortal or Dead - The Fight Off The Werewolfs -

Michella er den eneste der både kender til varulve og vampyre. Hun har kendt dem siden hun var ni år da hun mødte en af hver. Men som årene går begynder flere og flere at kende dem. Michella finder også ud af at hun er en del af en profeti om hende, varulven Jason og vampyren Byron.

5Likes
5Kommentarer
1690Visninger
AA

10. Hvad Med At Starte Med Et Hej?

Vi var kommet under jorden og der var halvmørkt. Mine øjne blev nødt til at vænne sig til mørket og jeg famlede mig frem. Så kunne jeg mærke at Byron tog fat i mig og bar mig. Vi smilede og lagde mit hoved på hans bryst. Af og til mødte vi også en vampyr der hilste ærefuldt på Byron og så sultent på mig. Da mine øjne så endelig havde vænnet sig til mørket havde vi ikke lang tid tilbage at gå i. Da vi så var kommet til en dør og Byron åbnede den skar det i mine øjne og jeg kneb dem sammen. Efter den halvmørke gang skulle vi selvfølgelig komme til en hel masse lys det var jo åbenlyst. "Ah Byron! Kom, sæt jer ned," var der en vampyr der sagde. Han havde kort lysebrunt hår og  - seriøst? - blå øjne. Vi satte os ved de to ledige pladser og jeg sad midt imellem Byron og en anden vampyr. Den vampyr der var ved siden af mig havde halvlangt sort hår og røde øjne. Og Byron som sagde at de alle vampyrer vi skulle møde clean vampyrer. Byron startede ud. "Jeg har et stort problem," sagde han. "Lad mig gætte. Dig og den varulv Jason er begge forelsket i hende ikke?" spurgte manden og nikkede mod mig. Byron nikkede. "Men Lord Byron. Vi har et større problem end det," sagde ham jeg sad ved siden af. "Varulvene er ved at gøre klar til kamp ved at formere sig. Og vi har hverken våben ellervampyrer nok," sagde ham der havde bedt os sætte os ned. Jeg havde ikke noget navn på ham. Endnu. "Jamen så må vi jo finde mænd og kvinder der er stærke nok og ikke er bange for at se sig tilbage når de har taget en beslutning," svarede en kvinde med fin lys chokoladebrun hud, nøddebrunt hår og hasselbrune øjne. Hun var køn synes jeg. Jeg kunne godt lide deres måde at kamuflere sig på. "Der er bare et problem i det Hazel,"  var der en anden der sagde, "Det gør varulvene nemlig. Hvis vi også begynder at gøre det vil de blive klar over at vi snart vil svare tilbage på deres krigsanmodning."  Jeg var lidt bange fordi de sad og snakkede om krig. Byron lagde en arm om mig for sikkert at fortælle de andre at han beskyttede mig og ikke var bange for at dræbe en af sine artsfæller. "Hvad med dig? Michella var det?" spurgte ham med de blå øjne og lysebrunt hår. Jeg nikkede for at sige at det var mit navn. "Jeg var på et tidspunkt ven med en varulv," sagde jeg. "Ah sikkert ham der Jason ikke?" spurgte han. Jeg nikkede igen. "Nåh men i hvert fald vi kan godt rekruterer nye vampyrer og købe lidt flere våben," sagde han, "Mødet er ophævet." Vi rejste os og begyndte at gå ud. "Vent lidt!" sagde han. "Hej. Jeg hedder Shane," sagde han. "Og som du allerede ved hedder jeg Michella," svarede jeg. "Lord Byron du ved hvor der er værelser. Hvorfor leder du ikke Michella hen til et af værelserne og så skal jeg nok passe på hende når du ikke er her?" spurgte Shane. Byron tog mig op og bar mig og jeg faldt i søvn i hans favn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...