Shake my world ~ One Direction.

17-årige Licca Sanchéz er arving af sine forældres luxus-campingplads 'Sénz Camping’, som hun også arbejder på i hverdagen. Samtidig drømmer hun om et liv, kun med det hun elsker – musik. Drømmen ser uvirkelig ud, indtil fem sangere tjekker ind i campingpladsens nok mest luksuriøse hytte. Vas happenin?

26Likes
26Kommentarer
3708Visninger
AA

2. ◊ Luxus ◊

Jeg trampede ekstra hårdt i cyklens pedaler det sidste stykke op ad bakke. Jeg glædede mig til at komme hjem, og til at komme i gang med arbejdet. Selvom mange mente det var underligt, så var jeg rigtig glad for mit arbejde. Behændigt hoppede jeg af cyklen, parkerede den op ad en mur, og tog de forskellige ting jeg havde handlet ind ud af cykelkurven. Min mor stod og ventede på mig i døren.

”Tak Licca, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig!” Hun kyssede mig hurtigt på panden. 

Jeg smilte let af hende. ”Det var så lidt.”

Jeg stilte posen med varer på gulvet ved siden af hende, hvorefter jeg strøg op på mit værelse. Der skiftede jeg til arbejdstøj: En kridthvid top, et par sorte sportsshorts, sorte klipklapper og et navneskilt med teksten 'Licca Sanchéz – Sénz luxuscamp'. Derudover tog jeg mine elskede spejlsolbriller på, og i farten på vej ned ad trappen satte jeg det lange, iltert krøllede sortbrune hår op i en løs hestehale.

 

”Kommer der nogle nye i dag?” Råbte jeg til min far, mens jeg bladrede lidt i nogle papirer.

Han kom ind til mig, og kiggede lidt på de papirer jeg havde i hænderne. ”Jo, ja, der kommer vidst 5 nye i dag. De skal bo i Paradiso-hytten.” 

Jeg nikkede lidt tænksomt. Paradiso-hytten var en af de mest luksuriøse hytter vi havde, og den havde mange værelser – 7 så vidt jeg huskede.

Så smilede jeg bare: ”Og jeg skal sørge for dem, eller..?”

Han nikkede hurtigt, selvom han sad med snuden inde i computeren. ”Ja, de kommer med flyet 13:00 – Paulo henter dem i lufthavnen, og så er de nok herinde omkring 13:15.”

Jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg kiggede på mit armbåndsur, som viste 12:34. Jeg havde travlt, så med en stak rene lagner, dyne- og pudebetræk skyndte jeg mig ud ad døren, og ned mod de små golfbiler vi brugte som transport her på pladsen. Da jeg havde fået alt stablet ind i en af golfbilerne satte jeg mig ind, trådte speederen i bund og kørte mod den sydlige del af pladsen, hvor Paradiso-hytten lå.

 

Hurtigt fik jeg skiftet sengelinned i alle værelser – jeg havde prøvet det så mange gange, at jeg simpelthen bare gik og tænkte på alt muligt andet i mens jeg gjorde arbejdet. Jeg behøvede ikke længere koncentrere mig så meget. Da jeg var færdig med alt det vanlige var klokken ca. 13:00. Så kunne jeg lige nå at gøre lidt specielt ud ad det. Nu havde de jo ikke bestilt Paradiso-hytten for ingenting, tænkte jeg.

Jeg ræsede, så hurtigt som golfbilen nu tillod, tilbage til huset jeg boede i. Eller, overetagen var min families og mit hjem, mens underetagen var informationsbygning og intjekningsafdeling på campingpladsen. Hurtigt havde jeg været i vinkælderen, fundet en god champagne og nogle skovbær, hvorefter jeg var drønet tilbage til Paradiso. Der hældte jeg champagne op i 5 høje krystalglas, og satte dem hen på stuebordet, der stod foran de enorme panoramavinduer. Fra dem havde man fuld udsigt over området bag campingpladsen. Altså Madrid. Campingpladsen lå på en bjergtop, så man kunne se lige ned i centrum af byen, og hvis jeg selv skulle sige det, så var det en helt fantastisk udsigt. Men jeg havde ikke tid til at stå og beundre den.

Jeg skyndte mig at lægge skovbærene og nogle vindruer frem på et lille fad, som jeg satte ved siden af champagnen. Så var det vidst klart.

Derefter skyndte jeg mig ned til indgangen, hvor jeg skulle modtage mine 5 nye gæster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...