Forever and allways - 1D

Fra da Sophie var 1 år og til da hun var 6 år var hun bedste venner med en dreng på hendes egen alder ved navn Harry. Da Sophie var 6 år gammel skulle hendes forældre flytte da hendes far havde fået arbejde i London. Hun blev nødt til at tage med dem, selvom det betød at hun blev nødt til at forlade sin bedste ven Harry. En dag hvor hun er 17 år får hun en sms fra et fremmet nummer....

21Likes
22Kommentarer
3758Visninger
AA

8. Harry

Næste dag  jeg vågnede blev jeg helt vildt glad indeni da jeg fik øje på brevene. Jeg kiggede på klokken og så at den næsten var elleve så jeg kunne nok godt skrive til ham.

Hey Harry! Måske mødes i dag hvis du har tid? Jeg savner dig;I Xoxo

Jeg læste nogle af de breve jeg ikke havde læst endnu. Jeg glædede mig til at se Harry igen. Jeg ville spørge ham om han stadig mente det han havde skrevet i sine breve, og hvis han gjorde så ville jeg sige det samme til ham! Jeg var parat til det. Jeg var parat til ham. Jeg sad og kiggede på et billede af ham. Han var simpelthen bare fantastisk! Alt ved ham var  simpelthen perfekt! Jeg mærkede min mobil vibrere og jeg havde fået en sms fra Harry.

Hey Soph! Jeg har altid tid til at se dig! Du kan bare komme over på et tidspunkt.Jeg savner også dig!(: Har forresten en overraskelse! Glæder mig til at se dig. Harry

En Overraskelse? Nu var jeg jo bare mega spændt! Jeg skyndte mig at gøre mig klar. Da alt det var klaret havde jeg ca. brugt en time. Jeg var hurtigt på vej over mod Harrys hjem. Da jeg nåde frem havde jeg fået sommerfugle i maven. Jeg glædede mig til at se overraskelsen! Jeg ringede på og straks kom Harry og åbnede døren. "Soph! Godt at se dig!" sagde Harry og krammede mig. "I lige måde!" sagde jeg og krammede med. Jeg kiggede spændt på ham. Han holdte mig for øjnene og førte mig ind i stuen. "Ej Harry hvad er det?" spurgte jeg spændt da vi ligepludselig stoppede. "Så må du se!" sagde Harry og fjernede sine hænder. Lige foran mig sad en pige på min egen alder. Hun havde mørkebrunt hår - næsten sort, brune øjne og en modellign krop. Jeg kunne straks genkende hende. Merissa. Hun havde også boet i Holmes Chapel dengang vi var helt små. Jeg kunne ikke fordrage hende. "Sophie! Ihh altså hvor er det godt at se dig igen!" sagde hun begejstret og krammede mig. "I.. lige måde, tror jeg?" mumlede jeg og klaskede et falsk smil på mine læber. "Da Harry sagde til mig at i havde mødtes kunne jeg ikke vente med at se dig igen!" sagde hun glad og gik hen og kyssede Harry på kinden. Han tog sin arm om hende og så stod de der og så nyforelsket ud. "Jamen.. Jamen er i.. Sådan i ved kærester?" spurgte jeg. Jeg fik en klump i halsen og en smule kvalme. "Ja! er det ikke fedt?!" sagde Harry begejstret. Jeg kiggede skiftevis fra Merissa og Harry og sagde så: "Joo. Wuhuu.. Undskyld mig et øjeblik" jeg løb ud på toilettet, låste døren og faldt sammen på gulvet. Jeg kunne ikke styre tårene så de fik frit løb. Jeg troede Harry elskede mig, men han havde jo skrevet det for 5 år siden! Hvor er jeg dog tåbelig at tro at han stadig gjorde det.. Jeg hadede mig selv for at få de føelser for ham. Han ville jo bare være venner. Jeg vidste ikke hvor lang tid jeg havde siddet sådan på gulvet, men ligepludselig bankede det på døren. "Hey Soph hvad er der galt?" kunne jeg høre Harry sige. "Gå Harry.. Jeg vil ikke snakke med nogen ligenu.." sagde jeg og prøvede at holde gråden inde. "Sophie hvis ikke du låser døren op så ødelægger jeg døren!" sagde han med en truende stemme. Jeg rejste mig lige så stille og låste døren op. "Hvad er der sket? Hvorfor græder du?" spurgte han bekymret da han så mit ansigt. "Kan det ikke være lige meget? Og skal du ikke ud til Merissa?" spurgte jeg flabet. "Hun er gået hjem. Hvad er der i vejen med dig Soph?" spurgte han igen. Jeg åbnede døren helt så han kunne komme ind. "Min mor fandt de gamle breve du sendte til mig.. I nogle af dem stod der du elskede mig.. Jeg håbede det stadig gjaldt, men nu er du sammen med Merissa.. Jeg kom idag for at fortælle at jeg også elskede dig, men.." jeg brød ud i gråd. Tænk at Harry er blevet kærester med hende jeg har hadet mest hele mit liv! Og tænk at jeg troede Harry var vild med mig på 'den' måde. Harry lagde armene om mig og trak mig ind i et langt kram. "Soph jeg elsker dig stadigvæk, men bare på en anden måde, okay?" hviskede Harry ind i mit øre. "Jeg ved det godt, men jeg ville måske bare gerne.. Nej det er dumt," sagde jeg.. "Nej sig det!" sagde Harry bedende. "Nej det er ligegyldigt nu.. Jeg smutter hjem," sagde jeg og gik. Jeg var ligeglad med hvad han tænkte. Jeg ved godt at det var ondt at tænke ondt om ham for han vidste jo ikke jeg var ved at få føelser for ham, men jeg var virkelig skuffet over at han lige skulle vælge Merissa. Jeg gik ud til døren, tog mine sko på og gik. Jeg kunne høre Harry komme ud mod døren, men jeg ville ikke høre på ham. Jeg havd lige drejet om hjørnet da jeg støder ind i nogen. Jeg kigger op og ser ind i nogle virkelig flotte blå øjne..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...