The Life Goes On (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årig Jade er lige blevet forladt af sin kæreste. Hun er virkelig knust. Men så er det godt at hun har fem fantastiske bedste venner, men hvordan de vil tage det? De ved hun elsker ham mere end noget anden. hvem hvad når de for sandheden af vide om deres sidste måneder? Hun har en ret stor hemmelighed for drengene, som hun er bange for at sige. Hun har mange nedture og hun hader hendes liv. Hvad sker der når man blvier svigtet af ens nærmeste? livet går i hvert fald videre. Men kommer Jade nogendinde vide? Og vil hun nogensinde forelske sig igen?

183Likes
402Kommentarer
36321Visninger
AA

26. kapitel 26

Jeg vågnede af mine smerter, og kunne hører nogle skramle rundt. Jeg kiggede på kl. og så at den var lidt i tre. Jeg lagde mobilen tilbage og vendte mig om, men Harry var der ikke.

”Er du vågen?” spurgte en stemme bag mig. Jeg gav et lille spjæt fra mig, da jeg blev forskrækket. Jeg vendte mig om og så Harry.

”Ja, hvad er det lige i har gang i?” spurgte jeg.

”Vi pakker, vi skal ud i bussen, men bliv liggende, jeg skal nok bæger dig” sagde han og smilte sødt.

”Okay, hvor er du sød, men jeg kan altså godt gå hvis det er” sagde jeg og smilte skævt.

”Søde, læg dig nu til at sove, også skal jeg nok løfte dig ud i bussen” sagde han bestemt og smilede charmende.

”Okay så! Men kan du ikke ligge et tæppe eller noget over mig, så jeg ikke kommer til at fryse?” spurgte jeg, men det blev hurtigt udløst af et skrig. Pga. smerterne i mit ben.

”Jeg henter noget smertestillende” sagde Harry hurtigt og var væk. Lidt efter kom han tilbage med et glas vand og en pille, jeg slugte den og lagde mig derefter til at sove. For at komme væk fra smerterne.

Jeg lå og kiggede op i det kedelige loft, det havde jeg gjort i ca. en time. Jeg skal godt nok snart have undervisning, men jeg er for træt til at jeg magter noget.

”Jade du skal op, du kan jo bare sætte dig hen i sofaen, så skal vi nok finde mad og sådan til dig” sagde Harry og smilte et skævt smil. Han var vist ked af at se mig sådan her. Men helt ærligt, jeg er bare så træt. Min nattesøvn bliver stadig ødelagt, nu pga. smerterne i mit ben. Hvorfor skal sådan noget her også altid ske for mig? Det er unfair!

”Kom nu op!” brokkede han sig.

”Må jeg låne et af dine par jogging bukser?” spurgte jeg træt om og kiggede på ham.

”Self, bare du kommer op” sagde han og gik. Han kom lidt efter tilbage med et par jogging bukser, de var dejlig store. Så jeg kunne få dem ud over min skinne. Jeg fik mine krykker og humpede hen til bordet og satte mig.

”Harry? Vil du være sød at hente mine bøger?” spurgte jeg og lagde mit hoved på bordet.

”Jo” sagde han og var væk. Han kom tilbage med mine bøger og gik ned til drengene, som sad og øvede i den anden andre af bussen. Nu ventede jeg bare på min lærer, som kom kort efter.

”Hvad er det endelig du har lavet med dit ben?” spurgte han mig om, da jeg have lagt mine bøger til side. "

Jeg blev overfaldet af nogle fans” sagde jeg og lavede noget mærkeligt med mine læber.

”Okay, men tak for i dag. Og god bedring” sagde han og smilte, mens han rejste sig.

”Tak” sagde jeg og lænede mig tilbage og lukkede øjnene.

”Jade”………. ”Jade” sagde stemme igen. Jeg blinkede med mine øjne og kiggede lige op i, Harrys flotte grønne øjne. ”hvad er der?” mumlede jeg. Jeg var stadig træt.

”Vil du ikke med ud og have noget frisk luft?” spurgte han.

”Er du syg? Jeg skal fandme ikke ud til jeres fucking sindssyge fans, der slår andre folk ned” sagde jeg surt og kiggede på ham. Jeg så han blev ked af det. Nok fordi jeg taler om deres fans, som de elsker.

”Jamen” sagde han og kiggede på mig.

”Drop det Harry, det er ikke fordi jeg hader jeres fans og har noget imod dem.. eller jo det har jeg nok efter det her. Jeg syntes virkelig de er gået over stegen, og jeg fatter ikke at i ikke siger noget til dem!” sagde jeg og kiggede på ham. ”Jade, vi elsker dem jo, det er dem der gør så vi står her og gør det vi elsker og har drømt om. Men jeg kan sige dig, at da Louis fortalte mig at du var blevet overfaldet blev jeg rasende, jeg indrømmer over for dig, at jeg har noget imod de fans der gjorde det imod dig. Men alle de andre har jo ikke noget imod dig. Og jeg ved at dem der overfaldt dig har fået en kæmpe skideballe af mange af de andre fans, og de er begyndt at få hate pga. det de gjorde. Så please bare glem det og kom videre” sagde han trøstende og satte sig ved siden af mig.

”Du forstår det jo ikke” sagde jeg irriteret og skulle til at banke hovedet i bordet, men Harry stoppede mig.

”Please stop” sagde han bedrende. Tårnene begyndte at triller ned af mine kinder, bare jeg kunne fortælle ham det. Jeg ville have gjort det, da jeg fik det af vide. Men min mor forbød mig det, og nu vil jeg holde mine ord og sige det når jeg er blevet 18.

”Det er dig der skal stoppe” hulkede jeg.

”Hvad har jeg nu gjort?” spurgte han. Jeg kunne fornemme tristheden i hans stemme.

”Du tror du ved alt om mig, og at du altid kan hjælpe mig! Det kan du sådan set også. Men du kender ikke hele min fortid og det kommer du måske heller ikke til! Du er så skide overbeskyttende hele tiden. Det er til at få spat af! Jeg ved godt du holder af mig. Men jeg ved også at du elsker en anden person, som jeg tydeligvis ikke kender til. Det er sikkert en eller anden gammel dame på 80, du har jo et eller andet med gamle damer” sagde jeg surt og kiggede væk.

”Undskyld” sagde han og begyndte bogstavelig talt og græde.

”Please vil du ikke nok sige det? jeg lover jeg ikke siger det til nogen” sagde han snøftende.

”Harry stop, man kan ikke stole på andre end sig selv, okay!” sagde jeg.

”Du…. Du har lige sagt du ikke stoler på mig!” sagde han surt og trist på samme tid.

”Nej! ARH du forstår jo ikke en skid” sagde jeg surt og tog mig til hovedet. Jeg kunne mærke at han rejste sig. Jeg vendte mig om og kiggede på ham, mens han gik længere og længere væk fra mig, uden at vende sig om en eneste gang. Lidt efter kom Louis hen og satte sig ved siden af mig.

”Hvad skete der?” spurgte han.

”Ik noget” sagde jeg surt og kiggede væk.

”Please, du kan sige alt til mig” sagde han og agede mig på ryggen.

”Kan i ikke bare lade mig være? Det ender med jeg tager hjem!” sagde jeg alvorligt og kiggede på ham.

”Jeg mener det.. NEJ! Det må du ikke!” sagde han bestemt og gav mig derefter et kram. Jeg fik endnu flere tårer i øjnene pga. jeg så gerne ville sige det, men jeg kunne ikke. Det er også pisse hårdt at tænke på. ÅH jeg må holde op med at være så hård mod dem. Men helt ærligt, deres fans har overfaldet mig.

”Vil du ikke med ind og snakke med Harry?” spurgte han stille om.

”Så få ham her hen” sagde jeg og græd ind i hans bryst.

”Okay” sagde han og flyttede sig så han kunne hente Harry . Lidt efter kom de tilbage. Harry satte sig overfor mig og kiggede på mig. Louis var ved at gå, men jeg stoppede ham.

”Undskyld Harry” sagde jeg og kiggede på ham.

”Det er okay, men nogen gange overreagere du” sagde han og tog min hånd, og fjernede nogle tåre med den anden. ”Louis vil du ikke lige gå?” spurgte Harry sødt.

”Øh jo” sagde Louis og gik. Han lukkede døren efter sig.

”Jade, jeg vil virkelig ikke ødelægge vores venskab, men der er noget jeg bliver nød til at fortælle” sagde han og kiggede alvorligt på mig.

”Harry stop, jeg ved jeg har været en idiot, og jeg ved at når du kommer hjem fra touren vil du forstå hvorfor jeg reagere som jeg gør. Men du er og vil altid være min bedste ven, intet kan skille os ad undskyld for min opførsel” sagde jeg og kiggede på ham.

”Det er okay, og ilm” sagde han og smilte stort. Jeg gengældte det og gik om og krammede ham.

Vi var ankommet til arenaen, hvor de skal spille koncert. De var i fuld gang med at øve og det der. Jeg havde sat mig nede på en af de tomme stole og kiggede på dem. Det var virkelig fedt!

Der gik ikke lang tid til at koncerten gik i gang, og drengene var i gang med at skifte og blive sminket. Folk hastede rundt. Jeg blev skubbet ind i et rum, hvor jeg kunne følge med. Midt i det hele læste de 3 tweets op. Der var en om mig. #@onedirection hader i jeres fans efter det der skete med @JadeCrowford den anden dag?? :D <3#

Jeg blev helt glad over det! det er ikke alle der hader mig. Der er faktisk nogen der tænker på mig! Hvor fedt!! Pludselig var Harry væk, og døren blev åbnet.

”Kom med” sagde Harry og smilte.

”Harry for helvede” sagde jeg og tog min krykker, hvor efter jeg humpede efter ham. Vi endte til sidst på scenen og fansene begyndte at skrige helt vildt!

”Hun kan svare på det” sagde han og kiggede på mig.

”Øh Harry? Personen spurgte jer ikke mig” sagde jeg og kiggede på ham.

”Okay, altså vi er da vildt kede af at vores fans kan finde på at gøre det, men på en eller anden måde elsker vi dem nok stadig lidt” sagde han usikkert.

”Men det er klart at vi IKKE vil have det sker igen!” sagde Louis faderligt og alvorligt. Jeg kiggede taknemligt på ham, og satte mig derefter ned i sofaen. Hvor jeg sad resten af tiden.

Vi var kommet ud i bussen, som nu kørte videre mod næste by. Jeg havde ikke fået lavet mine lektier, men magtede det heller ikke. Jeg sad i sofaen med de andre som havde valgt at vi skulle se en gyser film. Jeg sad imellem Harry og Liam. Jeg var ret bange så jeg havde taget Harry i hånden, og så sad jeg og gemte mit hoved i hans bryst. Der var chips, slik og sodavand på bordet som vi bare kunne spise af. Det var dejligt. Men jeg kunne mærke trætheden vende tilbage, og lidt efter faldt jeg i søvn.

så er der mere! undskyld vente tiden!! der har lige været så meget :/ der kommer et nyt kapitel når der er 75 på favorit :D håber i kan lide det! HUSK AT SÆTTE PÅ FAVORIT!!! :D much love :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...