The Life Goes On (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årig Jade er lige blevet forladt af sin kæreste. Hun er virkelig knust. Men så er det godt at hun har fem fantastiske bedste venner, men hvordan de vil tage det? De ved hun elsker ham mere end noget anden. hvem hvad når de for sandheden af vide om deres sidste måneder? Hun har en ret stor hemmelighed for drengene, som hun er bange for at sige. Hun har mange nedture og hun hader hendes liv. Hvad sker der når man blvier svigtet af ens nærmeste? livet går i hvert fald videre. Men kommer Jade nogendinde vide? Og vil hun nogensinde forelske sig igen?

183Likes
402Kommentarer
36323Visninger
AA

24. kapitel 24

Jeg kunne mærke en rykke på sig, jeg viste det var Harry. Jeg smilte stort da jeg tænkte på ham. Han gør mig så glad! Men jeg forstår ikke, hvorfor jeg er blevet forelsket i lige netop i ham. Han har helt sikkert ikke følelser for mig, det er jeg temmelig sikker på i hvert fald. Der er jo flere millioner af piger i verden, der vil have ham. Og der er millioner af de piger, der er tusinde gange bedre end mig! Lille bitte mig, hans bedste veninde er ingenting i forhold til alle dem. Og det vil først gå helt galt, hvis pressen fik noget af vide om det. Men alt ved ham er bare perfekt! Hans smukke grønne øjne, som jeg kunne svømme væk i, hans smukke røde læber, hans perfekte brune hår, hans sexede og nuttede krøller! Hans charmende smil, hans søde smile huler, hans lækre mave, alt ved ham er perfekt! Jeg begyndte at smile meget mere. Men hvad hvis han sårer mig, hvad vil der så ske? Hvis han er mig utro? Eller elsker en anden lige pludselig? Eller finder en der er meget bedre end mig? Det vil jeg aldrig opleve igen! Jeg bliver nød til at skjule mine følelser, få dem væk fra verden. Jeg kan ikke gøre det! Jeg kan simpelthen ikke gøre det mod mig selv. De følelser skal væk og det er omgående! Jeg satte mig op og kiggede rundt. Harry var gået, så jeg sad alene med mine følelser og tanker. Ville han endelig ikke snakke med mig om netop mine følelser? Hvorfor jeg hele tiden bliver ked af det og begynder at græde? Nu kom jeg self til at tænke på Andrew, lægen havde ikke ringet. Dette var nu hans femte dag. Jeg begyndte så småt at tvivle på at han nogensinde vågnede, men det skal han! Han må ikke sige farvel på den her måde! Nu skal jeg være stærk! Jeg ved at han ikke ønsker at jeg er ked af det, så jeg vil prøve at være stærk. Jeg rejste mig op og traskede bare hen til køkkenet, i den T-shirt jeg nu havde på. De andre var der også på nær Harry.

”Hvor er Harry?” spurgte jeg, og kiggede afventende på dem.

”På toilet” sagde Louis og kiggede uforstående på mig.

”Okay” sagde jeg bare, og fandt noget mad. Pludselig kunne jeg mærke der var noget der ramte min kind, automatisk tog jeg min hånd op til kinden. Jeg kunne hører de andre grine og opdagede lidt efter en chokopops ligge på gulvet. Jeg kiggede over på Niall, da det var ham der spiste dem, som den eneste.

”Åhh Niall din fiskefilet” sagde jeg og begyndte at grine.

”Fiskefilet?” spurgte Louis og begyndte så at grine.

”Ja, har du et problem?” spurgte jeg og grinte endnu mere.

”Nej, syntes bare det var et mærkeligt ord at bruge” sagde han, og grinte videre.

”Og det kommer fra dig?” sagde jeg og begyndte igen at grine.

”Hvad er det der er så sjovt” sagde en perfekt stemme pludselig, Harrys stemme. Jeg fik meget ondt i maven og følte bare at jeg skulle væk, men blev alligevel stående.

”Jade kaldte mig en fiskefilet pga. jeg kastede en chohopops i hovedet på hende” sagde Niall efterfulgt af hans latter. ”Hvor er du sød Jade” sagde han og tog så noget at spise.

”Jamen godmorgen til dig os” sagde jeg sarkastisk og spiste videre.

”Godmorgen” sagde han og smilte. Jeg blev hurtig færdig og skyndte mig ud og for at tag toilettet. Jeg fik gjort mig færdig lige i tide til at læren kom. Drengene havde plantet sig i den anden ende af bussen, for at øve og havde derfor lukket alle de skydedøre der er. Jeg fandt hurtigt mine bøger og kom så i gang.

Jeg havde lige fået fri og pakkede derfor mine bøger væk. Jeg havde ikke fået lektier for, pga. koncerten i aften. Det var dejligt, for jeg orkede dem ikke.  Jeg gik ind til drengene, de sad og sang Torn, som de åbenbart skal synge i aften. Det synger altid et cover nummer til deres koncerter. Jeg satte mig imellem Zayn og Liam, da der var plads. Jeg sad bare og lyttede til deres smukke stemmer, Harrys stemme var dog lidt tydeligere end de andres. Jeg fik et sus i maven, da jeg tænkte på ham og blev pludselig fjern og sur. Jeg vil ikke være i nærheden af ham. Jeg ved seriøst ikke hvad der skete, jeg ville på samme tid være i nærheden af ham, men alligevel ikke. Jeg vil have hans opmærksomhed, men er alligevel ret nervøs for at sige noget til ham. Jeg er bange for at være i nærheden af ham. Jeg rejste mig brat og gik med tunge og faste skidt ud på toilettet. Hvad er det der sker for mig? Er det virkelig sådan her man har det, når man er forelsket i en? Jeg tog mig til hovedet og sukkede.

”Er der noget galt Jade?” spurgte Louis stemme fra den anden side af døren.

”Jeg har det fint” løj jeg. Jeg havde det faktisk talt af helvede til, men hvorfor ikke bare lyve, når jeg alligevel har gjort det før. De behøver ikke vide hvad der er galt. NEJ STOP DET! sagde jeg til mig selv, nu skal jeg ikke til det igen.

”Vil du ikke nok komme ud?” spurgte Harry. Åh nej. Jeg vil jo være alene, kan de ikke forstå det?

”Hvorfor?” snerrede jeg, det var ikke meningen.

”Kom nu ud” sagde Zayn. Okay de alle sammen stod der vist.

”Vi vil vide hvad der er galt” sagde de alle i kor. Åh hvor er de søde, jeg bliver nød til at gå ud til dem, jeg kan ikke være det her bekendt over for dem. Jeg tog stille i døren, låste op og åbnede. I dét jeg åbnede blev jeg overfaldet af dem. Vi satte os hen i sofaen. Jeg satte mig yderst med Louis beskyttende på den anden side, ved siden af ham sad Harry, så Niall, Liam og Zayn.

”Hvad er det der sker?” spurgte Louis.

”Meget” svarede jeg og kiggede væk. Jeg kunne lige som ikke side og sige at jeg opfører mig sådan her, fordi jeg er forelsket, det vil jo være dumt og pinligt for den sags skyld.

”Og hvad er meget?” spurgte Harry.

”Behøver vi gøre det her? Jeg har ikke brug for at snakke om det” sagde jeg og kiggede stift ned i gulvet. Jeg kunne fornemme at alle kiggede på mig med overraskende blikke, men jeg var ligeglad. Jeg ville holde det for mig selv!

”Okay så, men sig til hvis der er noget” sagde Louis og Harry i munden på hinanden, det fik et lille smil frem på mine læber.

”HUN SMILER!” råbte Niall og var over lykkelig. Louis lagde en arm om min skulder, og sådan sad vi til vi noget hotellet. Drengene sad dog også og snakkede. 

Vi havde liget fået vores bagage op på hotelværelserne, vi skulle igen sove tre og tre og jeg valgte at sove hos Liam og Niall. Jeg opdagede hurtigt at Harry var blevet ked af det, og var bare gået ind til sig selv. Men nu måtte han lige styre sig, jeg vil jo også være sammen med de andre.

”Er du sikker på du vil sove i en mands sengen, for du kan altså sagtens ligge sammen med os” sagde Liam og kiggede på mig.

”Ja, jeg er helt sikker” sagde jeg og smilte skævt. Og der gik op for mig, hvad det var jeg gjort. Jeg havde jo spurgt ham, om vi ikke skulle over sammen hver nat da han gjorde mig tryg, og så bryder jeg den allerede. Fuck my life! Jeg dumpede ned på sengen, og tænkte på om jeg virkelig skal finde Zayn og spørger ham om vi skal bytte. Men hvad vil Liam og Niall ikke sige? De vil jo nok blive kede af det, og det vil jeg ikke have æren for. Jeg satte mig længer ind på sengen for at læne mig op af væggen. Åh hvor jeg hadet mig selv lige nu, det var helt vildt. Jeg vil jo gerne sove med ham, men jeg kan bare ikke, efter jeg har indrømmet overfor mig selv, at jeg er forelsket i ham. Det er så mærkeligt og svært at forklare. Jeg rejste mig og gik ind til Harry. Han lå på sengen med hovedet nede i puden. Åh nej, jeg viste det var min skyld. Hvor er jeg dum. Jeg lagde en hånd på hans ryg.

”Undskyld” hviskede jeg og kiggede trist på ham, som han lå der.

”Bare gå og lad mig være!” snerrede han og vendte hovedet. Jeg blev sur og rejste mig brat fra sengen, og gik ind til mig selv. Jeg ved godt jeg selv er skyld i at han er sådan, men jeg ville jo bare gøre det godt igen. Men nu bliver jeg da bare væk fra ham!

Vi var nu ankommet til arenaen, hvor de skulle holde koncert. Den var gigantisk. Lige inden jeg gik ind af bag døren, var der nogle velkendte stemme der råbte på mig. Jeg vendte mig om og så Jacob, Førn og Jess det var det hun ville. Jeg fik et stort smil på læben og gik over til dem. Eller rettere sagt løb. De løb også mod mig og vi endte i et gruppe kram.

”Hvad fanden laver i her?” spurgte jeg glad.

”Vi tænkte at vi kunne være lidt sammen med dig, vi har ikke billetter til koncerten, men tænkte at vi bare kunne hænge ud i byen imens” sagde Jess, som altid er klar på lidt af hvert.

”jeg tror Harry vil dig noget, han står og glor” sagde Førn og begyndte at grine. Jeg vendte mig om og der stod han og kiggede fortabt på mig. Jeg gad ikke til at råbe til ham eller gå over til ham, lige nu kan han rende mig. Jeg fandt min mobil og skrev til ham.

#Hænger ud med dem, imens i holder koncert.. Jeg kommer selv tilbage til hotellet! Held og lykke!! :D#

Jeg ville ikke være hel kold overfor ham, men lidt. ”Han kommer her over” sagde Førn. Jeg rullede øjne og vendte mig om og så at han gik imod os.

”Kom nu med ind” sagde han blidt og kiggede mig i øjnene.

”Nej Harry, i kan godt holde koncert uden jeg sidder omme bag ved” sagde jeg og kiggede på ham.

”Kom nu please” bedte han.

”Harry glem det” sagde jeg og så at de andre stod over i døren.

”HARRY KOM NU!” det var Louis der råbte.

”Harry gå nu ind, jeg skal nok passe mig selv” sagde jeg. Han kiggede opgivende og såret på mig. Jeg kan på en måde godt forstå ham, men jeg gad ham bare ikke lige nu.

”Fint” mumlede han, vendte sig om og sukkede.

”Hvad går der af ham?” spurgte Jacob om da han var gået.

”Han er skuffet over mig pga. at jeg havde spurgt ham om han ikke ville sove med mig resten af turen, fordi jeg får mareridt om Andrew, også nu her da vi skulle vælge hvem vi ville sove med på hotellet, spurgte jeg Liam og Niall og det blev han så ked af… og jeg har over vejet mange gange at tage hjem, men jeg tænker bare, at når jeg kommer hjem ser jeg dem ikke i 5 måneder, og det bliver 5 hårde måneder” sagde jeg og kiggede ned i jorden. Førn og Jess begyndte at små grine. Hvad sker der for dem?

”Skal vi komme af sted?” spurgte Jacob utålmodigt.

”Ja lad os det!” svarede vi i kor.

Vi fandt hurtigt en taxa og blev kørt til en natklub. Godt nok var jeg ikke gammel nok, men vi fik mig sneget ind. Vi gik med det samme op og fik et par glas, vi festede og dansede til den høje musik. Det var fedt at føle sig lidt fri, i stedet for klemt sammen i en kuffert. Jeg fik måske lidt meget at drikke, men jeg havde det pisse fedt og hyggeligt. Med nogen af de bedste mennesker.  

PLEASE!! SÆT PÅ FAVORIT, LIKE OG KOMMENTERE!!! :D der kommer et kapitel når der er 65 på favorit.. håber ikke det er for meget at forlange :D much love! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...