The Life Goes On (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
17-årig Jade er lige blevet forladt af sin kæreste. Hun er virkelig knust. Men så er det godt at hun har fem fantastiske bedste venner, men hvordan de vil tage det? De ved hun elsker ham mere end noget anden. hvem hvad når de for sandheden af vide om deres sidste måneder? Hun har en ret stor hemmelighed for drengene, som hun er bange for at sige. Hun har mange nedture og hun hader hendes liv. Hvad sker der når man blvier svigtet af ens nærmeste? livet går i hvert fald videre. Men kommer Jade nogendinde vide? Og vil hun nogensinde forelske sig igen?

183Likes
402Kommentarer
36340Visninger
AA

10. kapitel 10

Jeg vågnede med en forfærdenlig hovedpine. Lidt efter åbnede jeg træt mine øjne og kiggede rundt, okay, hvor er jeg? Jeg prøvede og tænke men kunne ikke huske noget. Jeg rejste mig og idét fik jeg kvalme, Så jeg styrtede ud af døren til værelset og fandt toilettet.

"Godmorgen" sagde en bag mig, Jeg vendte mig om og der stod Andrew med et sødt smil, men jeg kunne godt se at han også havde det dårligt

"godmorgen, har du en hovedpinspille?" spurgte jeg og rejste mig så fra gulvet.

"Ja" sagde han og fandt en til mig. Jeg slugte den hurtigt og kom så til at tænke på at jeg skal hjem og pakke, og hvad med Harry? Vil jeg med på tour? Skulle jeg måske bare flytte med min mor og glemme dem alle sammen? Ej det var en meget dum ide. Jeg kunne hører min mobil ringe så jeg gemte mine tanker væk og gik ind og tog den.

"Hej det er Jade" sagde jeg

"det er Louis" sagde han

"hej" sagde jeg og rullede øjne, Jeg magtede ikke at skulle snakke om det nu.

"Andrew gå lige ud" sagde jeg kommandende, Men da jeg hentydet til telefonen gik han. "

Hvad vil du?" spurgte jeg lidt hårdt. Og det var ikke lige meningen.

"Jeg ville bare hører om du har fundet ud af noget med Touren" sagde han blidt

"ja, jeg tager ikke med" sagde jeg beslutsomt "og for resten så flytter jeg ikke ind hos jer alligevel" sagde jeg bestemt

"kan du ikke komme over senere? så kan vi snakke om det" sagde han

"okay så, men jeg ved ikke hvornår, men skriver lige når det er, Heej" sagde jeg og lagde på. Jeg gik neden under og fandt Andrew

"jeg smutter hjem og pakker" sagde jeg kiggede på ham

"okay, jeg kan da hjælpe" sagde han og hans øjne lyste op.

"Okay, men du behøver altså ikke" sagde jeg og smilte til ham.

"Jeg vil gerne" sagde han og rejste sig "okay så" sagde jeg og gik ud og tog mine stiletter på. Vi kørte for så kan vi have tingene bag i.

Vi holdte kort efter ude foran huset og gik så ind. Og op på mit værelse. Der stod fem flyttekasser som åbenbart var mine.

"Lad os komme i gang" sagde jeg og gik ned efter noget avispapir. Og gik så op og pakkede ned. Da vi var færdige med alle genstande, begyndte vi at skrue hylder og reoler og sådan ned. Endelig blev vi færdige, og begyndte at tage det ned i bilen. Mit tøj! Det jeg sgu glemt. Det var måske også en ide at skifte. Så det gjorde jeg lyn hurtigt og fandt så nogle kufferter. Som jeg pakkede mit tøj ned i. Jeg tjekkede lige hurtigt jeg havde det hele, og det havde jeg. Jeg sagde farvel til min mor og de andre og kørte så med Andrew.

Da vi kom hjem til ham begyndte vi at lofte det ind. Og op på et værelse, da jeg fik et værelse for mig selv. Det var jeg nu ret glad for. Ikke fordi jeg har noget imod ham, Men det ville bare være mærkeligt, hvis jeg skulle sove i samme seng som ham i tre måneder. Da vi var færdige smed jeg mig på sengen, fandt min mobil frem og skrev til Louis #er færdig nu, men der går lige noget tid før jeg kommer:D# jeg sendte den og fandt så min make up taske og gik ud på badeværelset. Jeg lagde så noget nyt og endelig ville det Harry havde skrevet gå væk. Det var os på tide! Jeg blev færdig og smed mig igen på sengen, Jeg havde brug for at tænke, men jeg skulle tænke hurtigt, det var jo i morgen. Hvad med dans? Hvad med skolen? Hvad med vennerne? Hvad med min fødselsdag? Jeg vidste bare ingen ting. Jeg var virkelig på spanden. Hvad skulle jeg gøre? Altså vis jeg tager med dem, så skal jeg jo næsten være sammen med dem 24/7. Det kunne nok blive hyggeligt. Men jeg er stadig skuffet over det med min fødselsdag, det var så nederen. Men helt ærligt jeg skulle være ordenligt ved dem. Men hvad med flytningen? Jeg kunne lige så godt bo her, for der er da en og snakke med. Hvis jeg bor hjemme ved Louis og Harry så var jeg jo alene til de kom hjem, og det ville nok blive kedeligt. Jeg blev nød til at snakke med dem. Jeg gik så ned i gangen, tog sko på, og så ville jeg lige spørger Andrew om han har tid til at køre mig. Han sad inde i stuen og så Glee.

"Vil du kører mig om til drengene, Jeg skal snakke med dem og måske med dem på Tour imorgen" sagde jeg og kiggede på ham

"ja self" sagde han og rejste sig. Vi gik så ud til bilen og kørte afsted.

"Tak for liftet" sagde jeg og åbnede døren

"det var så lidt" sagde han og smilte

"vi ses" sagde jeg og gik ud. Jeg nåede lige at hører han sagde

"farvel" Jeg vinkede til ham og gik så ind. Jeg kunne godt mærke, jeg ikke havde det for godt. Men det her skulle bare over stås. Jeg lukkede døren efter mig og så, så alle fem drenge stå foran mig.

"Hej" sagde jeg og smilte så godt jeg kunne.

"Hej" sagde de i munden på hinanden på nær Harry. Han holdte sig lidt i baggrunden. Hvad var der nu med ham? Jeg gav dem alle sammen et kram, og der efter gik vi ind i stuen og satte os. Alle kiggede på mig eller alle undtaget Harry. Hvad gik der af ham?

"Okay altså det hele startede med at min mor og papfar flytter til Holmes chapel, også sagde jeg med det samme at jeg ikke flyttede med, fordi jeg ikke vil tilbage, og så sagde min mor at det var ok, jeg kunne bare finde en at bo ved, da jeg jo skal i skole og jeg er ikke 18 endnu. Også spurgte jeg om jeg måtte bo hos jer, men det måtte jeg ikke og så spurgte jeg om jeg måtte bo hos Andrew, en af mine venner og så sagde hun til sidst ja, men jeg havde så tænkt mig at spørger jer om jeg ikke måtte flytte over til jer og det gjorde jeg så os, men så kom jeg til at tænke på her den anden dag at i alligevel ikke er hjemme det næste halv år og jeg er faktisk pisse skuffet over jer, for i er ikke hjemme til kunne holde min 18 års fødselsdag og det er jer jeg helst vil holde den med, men i er i skide USA på det tidspunkt, men så må jeg jo bare holde den med nogen andre" jeg sagde det sidste en del hårdt for de skulle vide at det pissede mig af. 

"Det må du undskylde, men vi kan ikke gøre noget ved det" sagde Louis og kiggede på mig med et trist blik

"jeg vidste det!, i forstår det jo ik!" halv råbte jeg

"jo vi gør, og er også kede af det, måske du kunne komme og besøge os på din fødselsdag?" spurgte han som et forslag

"hvad tror du selv? det vil min mor sgu da aldrig tillade!" sagde jeg hårdt

"Jade slap af!" sagde Liam stille

"men please vil du ikke tage med os på tour imorgen? Det vil betyde meget og vi har snakket med din skole. Vi skal bare ringe tilbage hurtigts muligt" sagde Louis glad

"okay så!" sagde jeg og kiggede ned. Hvad havde jeg rodet mig ud i?

Louis og jeg tog hjem til Andrew og fik pakket mine ting sammen, Da jeg skulle sove over ved dem til imorgen. Og så skulle vi af sted. Jeg krammede Andrew farvel og gik ud til bilen.

"Lou?" spurgte jeg på vej hjem

"ja?" spurgte han

"hvad går der af Harry?" spurgte jeg nervøst.

"Han er bare ked af at du sagde du ikke ville med og så at du trækker dig i sidste øjeblik" sagde han og holdte øje med vejen.

"Ja og jeg er ked at at i ikke er her til at holde min 18 års fødselsdag" sagde jeg 

"ja men Harry blev såret da du sagde du ikke ville bo hos, for han var rigitg glad da du spurgte, også vælger du i sidste øjeblik og trække dig" sagde han.

"jar undskyld, men jeg gad da ikke og sidde alene i jeres lejlighed i 5 måneder ca." sagde jeg hårdt og kiggede ud af vinduet.

"Slap af, og vær nu lidt glad ik" sagde han og smilte lidt

"sikket" mumlede jeg bare.

Vi tog mine ting ind. Og jeg gik med det samme op og gjorde mig senge klar. Og gik så ned til drengene

"godnat" sagde jeg og kiggede på dem.

"Godnat og tak fordi du tager med" sagde Louis og smilte til mig "det er så lidt" mumlede jeg og forlod stuen og gik op og sov, eller det troede drengene jeg gjorde.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...