Just another one in my collection

Hvad gør man hvís man er plaget af skizofren og man hele tiden hører stemmer? Hvis man til sidst har fået nok og beslutter at tage sit eget liv? Hvis dette ikke lykkedes, og at man går amok på en af de nærmeste omkring en?

1Likes
5Kommentarer
1295Visninger
AA

3. Flashback

David var gået nedenunder gemt under sin jeg-har-det-fint maske. Indvendig var det som om at små forbandede kravl til djævlens tilhængere havde gnavet sig vejen ind gennem hans panser. Hans værdighed havde strøget sig en tur. Eller så var den smuttet ud af hoveddøren for længe siden, men noget havde han mistet. Hans kone kyssede ham på kinden da han trådte ind i spisestuen. Han gloede bare udtryksløst og gik videre. Linda kiggede uroligt efter ham, men stillede så kartoflerne på bordet. Hun huskede det udtryk. Også selvom mange ville kalde det udtryksløst hvilket hun mente var bragende forkert. Tværtimod fortalte det en mere kedelig del af David Fredricksons liv. I hans yngre dage var han også plaget af skizofreni. 

Nogen var efter ham. Det var han sikker på. Selvom han var paranoid, så kunne man altså godt være forfulgt. Hvilket han helt sikkert var. Han havde lavet sin løberute om så den gik igennem parken. Skikkelsen fuglte med bag ham.

Pas på, David. I det ene sekund tror du bare at du er en tiptop frisk morgenjogger, og i det andet ligner du noget en zombie har flænset. Adrenalinen pumpede i kroppen, men mælkesyren var ved at tage over. En knurren lød omme bag ham. Hans hjerne kogede. Pludselig stoppede han op med et stærkt hævende og sænkende bryst. Han så sig i hast om og greb så lynhurtigt en kæp og roterede om mod skikkelsen. Han hamrede trækæppen ned den. Tæskede løs på den. Svingede køllen ind i dens ben, og et pivet hyl efter et svagt krak hørtes. Offeret stod på det ene knæ og så bedende op på ham. David skulede ned og gik så nogle skridt tilbage. Han havde smidt køllen over den ene skulder, og med et sprang han frem mod den og køllen fløj over hovedet på ham og landede i dens ryg. Den faldt sammen på gulvet som en kludedukke. Børn omkring ham skreg og voksne råbte op. To betjente kom hen til ham. Den ene lagde en hånd på hans skulder. David kiggede på dem. Han havde blod i ansigtet. Et stort smil var bredt ud over hans læber og lettelse sejrede i hans øjne.

Senere samme dag afleverede politiet ham hjem til konen igen. Linda havde kigget uforstået. En af betjentene bøjede sig forover i retningen af hendes øre. Dæmpede ord flød ud i en mærkelig sammenhæng: "Deres mand gik amok ovre i parken. Han slog løs på fortovet med en trækæp. Han sagde det var et uhyre. Han sagde han gerne ville vaske sit hoved for blodet af det sønderknuste fortov," Den anden betjent fniste, men makkede så ret igen. "Eller som David sagde, uhyret, men sagen er at han slet ikke havde blod i hovedet, altså må det havde været noget han forstillede sig. Men hvorfor forestille sig sådan noget?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...