One Direction: Gotta be you. But you never know?!

Hanna var for 5 år siden Harry Styles bedste veninde. Så flyttede hun væk på grund af hendes fars nye job og Harry blev berømt. og de mistede kontakten. Nu er Hannas forældre blevet skilt og hun er flyttet tilbage sammen med sin mor. Men kan deres venskab blive til venskad i gen, efter 5 år? Eller kan det blive til mere? og hvis det er sagen, vil de andre drenge fra bandet være okay med det, eller bliver der problemer? how knows?

18Likes
59Kommentarer
5900Visninger
AA

14. 3 boys+1 girl= fight

 Louis’ synsvinkel.

Jeg gik på hotellets tag, i håb om at finde Zayn.

Jeg burde måske kigge i byen i stedet for, men det gad jeg ikke. Heldet var vist med mig. Der stod nemlig en mørk skygge foran mig.

”Zayn, hvad laver du her ude? Hvad er der galt?” råbte jeg, og han vendte sig om. Taglampernes skær lyste hans kind op. Man kunne se at han havde grædt.

”Jeg nyder bare udsigten og der er ikke noget galt,” svarede han med en stemme jeg kendte alt for godt. Den knækkede over halvvejs gennem sætningen og lød slet ikke overbevisende.

Det var hans `jeg-har-lige-grædt-men-jeg-er-for-meget-mand-til-at-indrømme-det`stemme.

”Zayn, det er jo løgn. Jeg kender dig vist bedre end du tror,” svarede jeg bare, og gik langsomt over mod ham. Han svarede ikke, så jeg forsatte: ”Zayn, ppplllllllleaasssseeeeeee….   Fortæl mig hvad der er galt?!”

”Nej, jeg skal have fat i Harry,” sagde han og stormede forbi mig.

Før jeg nåede at sige mere var jeg alene på taget.

Hannas synsvinkel.

Jeg støttede Niall fra venstre side, mens Liam tog den højre. Han var nemlig ikke helt god på benene endnu, men alt den smertestillende medicin han havde fået på hospitalet.

Da vi kom ud af hotellets elevator, gik Liam i forvejen for at låse døren op. Da vi drejede hen ad gangen kunne vi pludselig høre høje stemmer.

”Hun er din bedste veninde!!! Hvordan kunne du ikke vide at hun kunne li’ ham?” råbte en stemme, inde fra vores ’lejelighed’.

”Jeg har ikke set hende i 5 år, hvor fanden skulle jeg så kunne gennemskur hende efter bare 10 dage??” råbte en anden stemme, det var helt sikkert Harry.

 Den stemme glemmer jeg aldrig.

Men var det mig de snakkede om?

Vi gik tættere på døren, men lige før vi gik ind, kom Louis ud og lukkede døren bag sig.

”I må ikke gå ind!” sagde han alvorligt, men med et usikkert blik i øjnene.

”Det skal du sgu ikke bestemme,” begyndte Niall, ”jeg skal sgu ind og have noget at æde.”

Så skubbede han sig forbi Louis og jeg fulgte efter.

I det sekund vi kom ind af døren, hørte vi et råb mere: ”Hold så KÆFT begge to!!!!!!” Det var Eleanor

. Danielle forsatte for hende, bare med lidt lavere stemme: ”Skal I ikke lade dem for klare og hende vælge selv, før i slagter dem og hinanden???”

”Hvad sker der her?” hørte jeg så Niall sige.

Han gik et skridt frem før han forsatte: ”Og Zayn du kan da i det mindste give mig en forklaring eller en undskyldning for at have slået mig ned?”

”Du skal ikke regne med undskyldningen, og forklaringen kan Harry gi’ dig,” sagde Zayn tørt og forlod rummet.

Hvad var der dog galt med ham?

Harry havde sat sig i sofaen, sammen med Liam. De sad og hviskede. Danielle og Eleanor var forsvundet, men de var jo piger, så de stod med garanti ikke længere væk end at de stadig kunne høre hvad der skete. Sladdertøzer.

”Hallo, må vi ikke få en forklaring på hvad der sker?” sagde jeg, og gik tættere på sofaen.

”Hørte du det Liam? De er ikke mig og Niall… nej nej de er allerede VI,” sagde Harry med gråd i stemmen og tåre i øjnene. ”Hvad græder du over?” råbte jeg, for jeg havde snart ikke mere tålmodighed tilbage.

”Jeg elsker dig jo,” råbte Harry tilbage, ”Og så når jeg er klar til at fortælle dig det, så finder jeg dig i gang med at spise min bedsteven. Og ved du hvad Niall, der er sgu en mere efter din pige….” der knækkede hans stemme, og han gled helt ned i sofaen.

”Zayn,” sagde Niall for sig selv, ”det var derfor jeg skulle slås ned.”

Hvad?? Var der 3 drenge her i huset der var vilde med mig?

Harry begyndte at snakke igen, men jeg hørte ikke hvad han sagde, før jeg satte i løb mod it værelse.

På vejen så jeg pigerne med øret klemt med væggen. Ja så meget for sladder.

Jeg nåede kun lige ind på mit og Eleanors værelse, før jeg hørte et brag, efterfuldt af et råb og til sidst et dunk.

Var de oppe og slås?

”Av for satan!!!” blev der råbt.

Og så lød der et andet slag……

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...