Loves Hurt

Den handler om 13 årige Josephine/Jose der for første gang bliver rigtig forelsket i klassens nye dreng Alexander. Men det gør bedsteveninden også, den modige og sjove Maj. Jose bor på sammen gade som ham, Men det forhindre ikke Maj i at såre hende.

4Likes
5Kommentarer
1021Visninger
AA

4. Mareridt

Kap. 4

Jeg lå sådan og tænkte indtil mor råbte der var mad. Jeg havde endelig ikke lyst til noget. Jeg begyndte sløvt at rejse mig, anden gang mor råbte. >> Er du ved at blive syg<< Mor lagde bestikket fra sig og kiggede bekymret på mig. Under hele middagen havde jeg siddet og stukket til maden. >> Ja, jeg føler mig lidt sløj<< Det var ikke helt løgn. Jeg havde det dårligt, men ikke fordi jeg var syg. Far og Mathilde sad bare og snakkede. Jeg så Maj og Alex for mig. Majs lyse hår og brune hud. " Den smukke Maj " Som alle mente var så sød og artig. Og Alex, ved siden af. >>Jeg går i seng<< Mumlede jeg og rejste mig. Jeg lagde min mad stå, uberørt. Jeg gik op på værelset. Min mor kiggede bekymret på mig, mens jeg gik op. Jeg tog nattøj på og børstede tænder. Jeg kiggede mig selv i spejlet og lagde hovedet på skrå. Min hud var så hvid. Min små fregner dansede hen over hele mit ansigt. De var ikke sådan nogle tydelige nogen, men man kunne se dem. Jeg lagde mig ned under dynen og faldt i søvn. Jeg drømmer. Jeg står midt på en sti. Det er tusmørke og jeg kan høre en lys pige latter. Der kommer et par gående længere fremme. De griner og ser ud til at have det sjovt, de holder hinanden i hånden. Jeg kan ikke se deres ansigter. Jeg smiler. De kommer tættere og tættere på. Jeg stivner. Det er Maj og… Alexander. Jeg kunne mærke tårende lige så stille glide ned over mine kinder. Jeg sætter mig ned. Jeg kigger på dem. De er stoppet med at gå og står nu og kigger på hinanden. Jeg rejser mig og går hen til dem. Jeg lægger en hånd på Alex skulder. Han ænser det ikke, han har kun øje for Maj. Han tager blidt fat i hendes hage.Han trækker hende ligeså stille ind til sig. Jeg har lyst til at skrige, men jeg ved de ikke høre mig. De kysser. Jeg bryder ud i gråd og sætter mig ned. >> Du har ikke noget med Jose at gøre vel?<< Jeg kigger forvirret op på hende. >> Nej, Jeg kan kun lide dig, hun er alt for underlig til mig<< Han smiler og kysser hende igen. Nu begynder jeg for alvor at græde. >>JEG TROEDE VI VAR VENNER!<< Råber jeg grådkvalt. De høre mig ikke. Jeg begynder at skrige. Jeg satte mig op med et sæt. Det var bare en drøm. Jeg strøg en hånd gennem midt hår. Min pande var våd af sved. Jeg blev ved med at se billedet af Maj og Alexander. Blev ved med at se kysset. Jeg lagde mit hoved ned på puden igen. Jeg kunne ikke sove. Hvordan kan en person på en dag ændre så meget?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...