Fortabt

En ung kvindes korte fortælling om hvordan hun både fandt sin eneste ene, og mistede ham igen.....

Han var hendes vej ud af en tristhed, der truede med at tage livet af hende. Samtidigt havde han levet i over tre hundrede år, og havde ventet på hende i al den tid. Hver for sig, var hvert deres liv et helvede. Et helvede, bestående af smerte, sorg og håbløshed.

4Likes
2Kommentarer
1083Visninger
AA

8. 8: Syg.

 

I samme øjeblik jeg smækkede døren efter mig, smed sandalerne og trak sweateren af, gik jeg direkte i seng. Det var først gået op for mig, hvor træt jeg endeligt var, da jeg var nået halvvejs hjem. Jeg skubbede alt tøjet fra dagen i forvejen på gulvet, og kravlede ned under dynen, jeg gad ikke engang tage tøjet af. Jeg lå og tænkte på Williams mørkegrønne øjne med det lette snert af bekymring, hans forsigtige kærtegn og hans dybe kys. Hans adresse var som mejslet ind på indersiden af mit hoved, den ville jeg ikke glemme lige foreløbigt. Jeg ønskede kort, at han lå her i sengen hos mig, før jeg faldt i søvn.

Jeg vågnede ved at nogen faldt i gangen, og at det gav et højt brag. Pis, tænkte jeg straks, jeg havde glemt at låse døren. Jeg bandede indvendigt, mens jeg rakte ind under min seng. Jeg fik fat omkring toppen på mit baseballbat og trak det til mig. Lydløst sneg jeg mig ud af sengen, og skjulte mig bag døren. Der havde været en del indbrud i nabolaget, og det ene indbrud var endt voldeligt. Jeg havde altid et bat liggende under sofaen og sengen, lige siden Jakob.

”Alena? Du har glemt at låse den åndsvage dør igen, og hvorfor ligger din sweater i gangen? Jeg væltede over det lort og smadrede hovedet ind i døren.”

Jeg slappede af, og lod batten hænge ned langs siden. Jeg trådte frem fra mit skjul bag døren.

”Du er godt nok også en klovn.”

Sagde jeg stort smilende til Camilla, der aede sig selv forsigtigt på hovedet. Hun rullede med øjnene, og gav sig til at nærstuderede mig.

”Altid noget at se du stadig har ”nøddeknækkeren”.”

Sagde hun med et smil, og hentydede til mit bat. Jeg trak på skuldrene.

”Men hold kæft hvor ser du bombet ud, er du helt færdig man!”

Grinte hun, jeg rakte tunge af hende. Jeg stillede battet op af sofaen, og smilede venligt til hende.

”Skal du have noget is?”

Spurgte jeg med et grin. Hun rullede med øjnene, og smed sig ned i min slidte brune sofa.

”Jeg overlever nok.”

Hviskede hun dramatisk, og lod som om hun besvimede. Hun fik selvfølgelig grineflip, og afslørede sig selv. Jeg rystede på hovedet, og placerede mig i den anden ende af sofaen.

”Gæt hvad?”

Spurgte hun drillende. Jeg trak på skuldrene, hun gav mig det der du-skal gætte-blik, men jeg var ikke i humør til at lege med.

”Hvad?”

Spurgte jeg, hun sukkede.

”Jeg har bestilt pizza.”

Jeg rullede med øjnene, hun grinte smørret.

”Og mens vi venter, skal du fortælle hvad der skete mellem dig og ham den lækre steg.”

Hun slikkede sig om munden, og grinede igen.

”Og det har bare at være godt, ellers napper jeg ham bare.”

Jeg opgav at minde hende om at hun havde kæreste på. Hun så afventende på mig, og jeg gik i gang. Jeg sprang selvfølgelig uden om den del hvor han havde bidt mig, at han havde holdt om mig da jeg vågnede, og vores samtale i køkkenet. Hun sad bare tavs og lyttede, og endelig sluttede jeg af. I samme øjeblik ringede det på døren, hun for op for at hente pizzaen og betale. Hun smækkede pizzaen på stuebordet, og min mave knurrede af sult. Jeg elskede bare duften af nybagt pizza, og åbnede papkassen, mens Camilla smuttede ud i mit sparsomme køkken. Hun kom tilbage med to tallerkener, to glas og den halvanden liters sodavand jeg havde haft stående i køleskabet.

”Så i aftaler at tage hjem til ham, hvorved han redder dig fra, du ved hvem.”

Sagde Camilla og gav sig til at flå i pizzaen for at få et stykke.

”Hold da op, jeg vidste ikke jeg blev reddet fra Voldemort.”

Camilla grinede tørt og sarkastisk, og tog sin første kæmpe bid af pizzastykket.

”Men på halvvejen snubler du, og slår dig selv bevidstløs. Og han bærer dig hele vejen hjem til sig selv. Her får i det ret så hedt, men det bliver ikke til noget, også ligger i jer til at sove sammen.”

Jeg nikkede bekræftende med hele munden fuld af pizza.

”Og da du vågner om morgen, finder du ud af at han har holdt øje med dig hele natten.”

Hun tog endnu en kæmpe bid af sin pizza, mens jeg tyggede af munden.

”Han ville vel sikre jeg var okay?”

Jeg tog en bid mere, mens Camilla svarede med hele munden fuld af pizza.

”Stadigvæk, han knalder dig ikke og holder øje med dig hele natten. Det lyder lidt stalkeragtigt.”

Jeg skyndte mig at tygge af munden igen.

”Han ville vel bare ikke udnytte mig, når jeg havde været ved at slå hjernen ud. Og desuden syntes jeg han var meget sød, og…”

Jeg bremsede mig selv, da jeg fik øje på Camillas blik. Jeg undgik det og tog et stykke pizza mere.

”Uha… Det ser ud til at Alena her har fundet sin prins.”

Sagde hun med et frækt grin, og tog noget mere pizza.

”Årh. Hold op, jeg syntes bare han var sød. Desuden syntes jeg det var ret så fedt, at han ikke tog udnyttelse af situationen.”

Sagde jeg med munden fuld af pizza, han havde egentligt udnyttet situationen til at bide mig. Jeg rystede på hovedet, og bed noget mere pizza af. Jeg var pludseligt ikke så sulten mere. Camilla kastede sit nysgerrige blik på mig, og fnes.

”Er der noget du ikke fortæller mig? Knaldede i alligevel?”

Jeg rystede på hovedet, og stillede tallerkenen fra mig. Hun så lidt bekymret på mig, pizza var en af mine yndlingsretter, og at jeg så næsten ikke spiste noget, det var underligt, selv for mig. Jeg vred låget af sodavanden og hældte op i glassene, jeg tømte mit, før Camilla overhovedet havde fået fat i sit. Hun kiggede undersøgende på mig, mens jeg drak det andet, tredje og fjerde glas lige efter hinanden.

”Hvad er der?”

Spurgte jeg lettere irriteret over hendes blik, da jeg lænede mig tilbage i sofaen.

”Er du helt okay?”

Jeg sukkede, og sank sammen i sofaen. Helt okay var jeg faktisk ikke. Måske var jeg ved at gå i chok over hvad der var sket ved William.

”Jeg har det lidt skidt.”

Indrømmede jeg, og lukkede træt øjnene. Jeg havde stadig ikke fået sovet ud. Jeg mærkede kort Camillas hånd på min pande, og åbnede øjnene igen.

”Du er ret varm.”

Sagde hun, og stillede tallerkenen fra sig. Jeg trak på skuldrene. Hun gav mig et strengt blik.

”Du kunne godt have sagt du ikke havde det godt, så ville jeg altså være smuttet. Kom op, du skal i seng igen.”

Jeg opgav at protestere, engang imellem var hun altså en værre hønemor. Jeg rejste mig, og gik direkte ind i seng igen. Camilla stillede tingene væk, jeg skulle knap nok kigge, jeg måtte ikke hjælpe, jeg skulle bare gå i seng. Jeg trak tøjet af, så jeg kun havde min top og underbukser på. Igen kravlede jeg ind under dynen, og trak den op over ørene. Hun kom ind til mig, og lukkede mit vindue, jeg ville protestere, men igen fandt hun sit skarpe jeg-ved-bedst-blik frem. Jeg havde altid mit vindue stående på klem, da det let blev meget varmt i mit soveværelse. Jeg var allerede ved at falde i søvn igen, så hun listede over til min dør og hviskede stille;

”Godnat.”

Jeg kunne ikke overkomme at svare, hun smilede blidt og lukkede døren. Jeg havde mørklægningsgardiner i soveværelset, da der skulle meget lidt lys til at vække mig. Så da det først det blev mørkt, så man ikke kunne se en hånd for sig, faldt jeg i søvn på rekordtid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...