Do you dare?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2012
  • Opdateret: 18 apr. 2012
  • Status: Igang
Hun var begyndt at småløbe. Hendes tanker fløj i ring. Hendes hjerte kæmpede for at holde liv i hende, hun havde selv givet op. Hun sænkede skuldrene.. Indtil hun fandt ud af, at hun ikke var alene. Barnet lignede en dukke. Undrende drejede barnets hoved sig let opad, hendes øjne var tomme, og de giftige tænder vistes i et bredt smil.

12Likes
23Kommentarer
1478Visninger
AA

1. Danger

 

Hun så sig omkring, forsøgte at få sin vejrtrækning under kontrol, slappe af. Hun sænkede skuldrene, indtil hun fandt ud af, at hun ikke var alene. Hun stirrede. Dér, i gangen, stod.. et barn. Et lille barn med mørkt hår, ansigtet vendt nedad. Hænderne hang slapt ned ad siden, og den ene hånd holdt en dukke. Der dryppede noget fra hendes hår, hendes tøj, hendes dukke, og der lå en pøl under hende. Kvinden gik tættere på. Barnet lignede en dukke. Undrende drejede barnets hoved sig let opad, til den ene side. Hendes øjne var tomme. Et glimt kunne ses, og hun smilede bredt. De giftige tænder glimtede i månelyset...

Det var mørkt udenfor. Kvinden var endnu ikke i sikkerhed. Hun havde fulgt den grusede sti, søgt mod den fulde månes lys, og fundet ly. Det var klart. Efter besøget på kirkegården var hun gået i stå. Hendes verden var holdt op med at fungere. Hendes liv var tomt. Derefter var hun blot drejet hen af vejen, hendes fødder havde trådt på den kolde hårde jord, og langsomt havde hun bevæget sig. Hænderne rystede. Hendes vejrtrækning gik i små stød. Hendes tanker fløj i ring. Der var koldt, alt for koldt. Og hun var alene.

Hun var begyndt at småløbe. Hun vidste ikke hvorfor, der var ingen grund, det skulle bare ske. Hendes øjne var grå uden det sædvanlige glimt, og snart var de fyldt med de klareste tåre. Hendes hjerte kæmpede for at holde liv i hende, hun havde selv givet op. Mørket var begyndt at omslutte hende, hun løb, snublede, løb. Indimellem så hun sig tilbage, som om hun flygtede. Og det hun flygtede fra, var lige bag hende.

Kvinden faldt endnu engang. Mørket kom tættere på. Hun forsøgte at rejse sig, hun kunne høre en hunds gøen i nærheden. Da var hun søgt ind i et hus. Hun var i udkanten af skoven, ved et hus hun aldrig havde set før, i en by hun ikke anede eksisterede. Døren knirkede visent da hun langsomt fik den skubbet op. Gulvet der stødte mod hendes bare tæer sendte en kuldegysning gennem hendes krop. De ikke-eksisterende gardiner lod lyset skinne igennem ruden, ned på gulvet. Hun så sig omkring, forsøgte at få sin vejrtrækning under kontrol, slappe af. Hun sænkede skuldrene, indtil hun fandt ud af, at hun ikke var alene. Hun stirrede. Dér, i gangen, stod.. et barn. Et lille barn med mørkt hår, ansigtet vendt nedad. Månelyset ramte hende bagfra. Hænderne hang slapt ned ad siden, og den ene hånd holdt en dukke. Der dryppede noget fra hendes hår, hendes tøj, hendes dukke, og der lå en pøl under hende. Kvinden gik tættere på. Barnet lignede en dukke. Undrende drejede barnets hoved sig let opad, til den ene side. Hendes øjne var tomme. Et glimt kunne ses, og hun smilede bredt. De giftige tænder glimtede i månelyset...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...