Zayn Malik - This dream is to good!

Megan Stream er model i London. Hendes liv inden hun blev modeler kun fyldt med dårlige minder og noget man kun høre om i gyser historie og drama serier.
Hvad så når der kommer 5 popfyre ind i hendes liv? Vil gyser historien ændre sig til romantik eller drama?
Vil Megan kunne lægge sin baggrund bag sig, komme vidre og stole på folk igen?

I hver kapiteloverskrift kommer der et bogstav til en sætning... Hvem gætter den først!

Føg mig på twitter: Real_Kathrine

27Likes
31Kommentarer
4568Visninger
AA

5. E ♥ Catwalk ♥

"Hej jeg er Megan, ven af drengene" jeg rakte venligt min hånd ud mod den såkaldte Perrie. "Hej Perrie, Zayns x-kæreste" hun smilede stort. Wow? Hvad? x-kæreste? "Hvornår slog i op siden det er x-kæreste?" jeg kiggede undrende på hende og skjulte min sorg bag en facade. "2 dage siden" hun smilede stort. "Jeg må også hellere se at komme hjem af" jeg vendte mig hurtigt rundt. Så den dag Zayn og mig havde været ude at spise havde han haft Perrie? Den dag jeg mødte ham og faldt i søvn i hans arme havde han haft kæreste på? Jeg kunne mærke drengens blik i min ryg. "Hvorfor fik hun pludseligt så travlt" Perries søde stemme borede sig ind i mig som 1000 knive. Ja Perrie? Hvad skulle jeg? Væk fra dig og din utrolige sødme og skønhed. Jeg nåde ud på gaden der var badet i solen stråler. Typisk at det ikke kunne regne når man ligenetop havde brug for noget drama. Jeg lod mit blik glide ned mod bigben men gik den modsatte vej mod parken. Jeg kunne fornemme nogen fulgte efter mig så jeg satte farten en smule op. "Megan vent" Zayns stemme fyldte mine øre. Jeg satte farten yderligt op da jeg hørte det var ham. "Megan stop" han tog fat i min arm og fik svinget mig rundt så jeg kiggede ind i et par sørmodige øjne. "Hvorfor? Så du kan affyre en løgn? Så du kan bede om tilgivelse? Ved du hvad Zayn pretty boy, jeg troede faktisk at jeg kunne stole på dig, men så havde du fandme glemt at fortælle du havde kæreste på da vi tog på date" jeg hev mig ud af hans greb og forsvandt ind i parken. Jeg skulle bare væk fra Zayn i en fart. Lejlighedskomplekset jeg boede i dukkede frem og jeg smuttede hurtigt op i min kæmpe store lejlighed. Jeg tændte hurtigt for mit fjernsyn, radio og satte noget musik på da jeg hadede stilheden. Den gjorde mig ensom og sørmodig. Jeg dansede rundt i køkkenet mens jeg lavede kyllingetærte.

Mit vækkeur truede med at ekspoldere hvis jeg ikke fik slået det fra i en fart. Mine ben svang automatisk ud over sengekanten og jeg kom i tanke om igår. Jeg var jo foreslket i Zayn, men han havde løjet for mig og jeg ville ikke blive såret igen, jeg nægtede at lade mig falde ind i sorgen jeg endelig var sluppet ud af. Jeg trak i en løs nederdel og en stram top. Mit hår blev smidt op i en stor knold inden jeg smuttede ud af døren. Endu en dag med modeshow og så bare hjem i seng. Jeg nåde frem til stedet hvor jeg skulle gå catwalk. Martin fik mig hurtigere end lysetshastighed hevet ud i omklædningsrummet hvor jeg blev omringet af fine folk med makup bælter og bøjler med forskellige outfits. Jeg lod dem klæde mig på og lod så mine fødder glide ned i et par stiletter. "Er du klar Megan, du virker så stille" Marin kiggede begymret på mig. Jeg var jo hans guldfugl og guldfugle smilede og var glade. "Ja, jeg er bare lidt træt" jeg smilede stort og blev skubbet ud på catwalken hvor blitzerne straks gik fuldkommen amok. Jeg satte højrefodforan mens tankerne med Zayn kom væltende ind over mig. Venstre fod og stoppe. Hvorfor fortalte han ikke han havde haft kæreste på? Og gå vidre. Hvorfor Havde han ladet mig sove i hans arme hvis han havde Perrie? Dreje rundt. Kunne han ikke bare have sagt sandheden fra starten af i stedet for at give mig falsk håb. Dyb indånding og veeeende. Det havde virket så troværdigt, så ægte og det smil han sendte mig den aften. Og jeg er ude.

Jeg ånede lettet op og trådte af catwalken hvor jeg kunne mærke hvor ked af det jeg var inden i. "Meg, du var fantastisk" Sofia kom løbende hen til mig. "Tak" jeg sendte hende et lille smil og forsvandt ind i mit lille omklædnings rum. Der var da en fordæl ved at være guldfugl, jeg slap for at klæde om med de andre. Jeg kunne mærke en tårer løbe ned af min kind og ramme min hage hvor den forsatte vidre ned af min hals. Hvorfor kunne jeg ikke være stærk og glemme ham ligesom jeg havde gjort med alle de andre drenge der havde holdt mig for nar. Jeg fik hevet nederdelen op over min numse og t-shirten over mit hovede. Klar til at komme ud til den sædvanlige presse. Jeg tog en dybindånding og skubbede døren op til de blinkende kameraer. "Megan smil" en fotograf stak kameraret helt op i mit ansigt. "Megan må vi spørge om noget?" en fyr på omkring min alder kiggede bedende på mig. Han så godt ud, og jeg mener virkelig godt ud. Han havde brunt hår der faldt ned i hans øjne. Chokolade brune øjne og et perfekt smil. "Ja selvfølgelig" jeg fik hurtigt suget noget overskud til mig og smilede så stort til ham. "Hvor længe har du set Zayn Malik?" han kiggede op på mig med et prøvende smil. "3 dage" jeg svarede det koldt. "Har i så noget sammen, han er jo først lige slået op med Perrie" fyren kiggede op fra hans blok hvor han lige havde skrevet mit svar ned på. "Nej, det vil jeg bestemt ikke sige, vi mødte hinanden til et afterparty hvor vi faldt lidt i snak, igår løb vi så ind i hianden på gaden hvor han spurgte om jeg ikke ville med på café med resten af gruppen" jeg talte hurtigt og tog en dyb indånding inden jeg forsatte. "Jeg vil bestemt ikke kunne se Zayn som min kæreste så den historie kan I ikke skrive om da det aldrig vil ske" jeg smilede stort og drejede så rundt for at forsætte ned af gaden og væk. Væk fra det liv jeg havde valgt i stedet for familie livet med Emma.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...