After everything we have been through.(fortsættelse)

Håber i kan lide den :-)

10Likes
42Kommentarer
3281Visninger
AA

15. Kapitel 14:

Nanna POV: "Hvad har du nu lavet Sabi?" spurgte jeg, hun sad og kiggede ned i jorden som om hun havde virkelig dårlig samvittighed. "Jeg er gravid.." "Jubiii, nu er jeg ikke den eneste hval!"  skreg Simone og sprang op fra sofaen, og alle grinede undtagen Sabine, hun sad stadig og kiggede ned i jorden. SImone opdagede det og satte sig ned igen, "sorry skat, der er mere. Hvad er der sket?" Sabine kiggede op på hende, der rullede tåre ned ad kinderne, "barnet det.. det er ikke Harrys" der har aldrig været så stille imellem os, men ingen af os vidste hvad vi skulle sige. "Hvis er det så?" spurgte jeg, hun rystede på hovedet "det er en lang historie" snøftede hun. "vi har masser af tid skat, men husk at sige det på dansk så drengene ikke hører det." Hun nikkede "det var 2 måneder siden, jeg havde været oppe og skændes med Harry, han sagde at han ikke kunne forstå hvorfor jeg behandlede ham dårligt, og hvorfor jeg altid var sur.."

 

 

 

"Men du er jo aldrig sur skat" hviskede Kirstin "shhh lad hende nu fortælle" sagde jeg, og kiggede på Sabine som fortsatte, "jeg prøvede at forklare ham at det ikke var rigtigt, men han brød mig af og gik i seng, han låste døren så jeg ikke kunne komme ind. Jeg var så ked af det, og jeg besluttede mig for at tage i byen og tage en drink for at prøve at glemme Harry. Jeg fik lidt for meget, og kunne ikke huske hvor jeg skulle hen for at komme hen, jeg ringede til Zayn for han var den eneste jeg var sikker på ville komme og hente mig. Da han kom blev jeg ved med at græde og bede om at han ikke måtte køre mig hjem til Harry, fordi jeg var bange for ham. Zayn forstod endelig og kørte mig hjem til ham, og lagde mig i seng. Resten kan i jo regne ud."

 

 

Vi var alle mundlamme igen, og vi vidste alle hvad det betød, og kunne måske også regne ud hvad der ville komme. "Og du er sikker?" spurgte Simone, Sabine nikkede, "men jeg har ikke sagt det til Harry, jeg ved ikke hvordan?" vi nikkede.

 

 

"Simone? Harry er din "bror" måske kunne du?" spurgte Sabine og kiggede på hende med et bedende blik. Simone nikkede, "selvfølgelig" svarede hun "men du sover hos mig i aften så" Sabine nikkede. "Lad som ingenting og smil jeres dejlige smil, vi må IKKE røbe noget, forstå i?" sagde Simone. Vi nikkede allesammen, og i det øjeblik kom Liam gående ind i stuen med de andre drenge bag sig. "Er i i klar til at spise piger?" vi nikkede, sendte hinanden blikke og gik ind i spisestuen. 

 

 

Drengene spiste, grinede, og havde set skide sjovt, men vi piger vidste at helvede snart brød løs...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...