I Wish - One Direction

Tja... Historien handler om at Camille er bedste venner med Niall. Niall skal til audition på X-factor og Camille skal med som støtte. Niall kommer i gruppe - One Direction - og Camille hører ikke fra ham i lang tid. Det sårer hende, men hvad sker der den dag Niall pludselig står udenfor hendes dør, sammen med de andre drenge? Skal Camille være sur, glad? Hun bliver selvfølgelig glad, for hun har jo savnet ham. Er det kun et venskab? Eller er der kærlighed i luften? Måske er det ikke kun Camille og Niall, måske foregår der ting mellem de andre i bandet...
--- Jeg har skrevet den her movella fordi jeg havde lyst til at skrive om 1D. Det er min første så jeg håber i kan lide den ;)

13Likes
17Kommentarer
4061Visninger
AA

14. Chok! Tiffany!?

 

<Okay. Nu kommer jeg nok lige til at springe lidt i historien :)>

De sidste 2 uger har jeg brugt sammen med drengene. De er alle så fantastiske! Hihi. Denise var blevet kærester med Harry. De var søde sammen, men lidt irriterende for jeg var ikke så tit sammen med Denise fordi hun altid er sammen med Harry, men det er okay. Nå men i dag er det lørdag og jeg skal være sammen med Liam. Mig og Liam havde fået et ret godt forhold sammen. Altså, det havde jeg også med de andre, men Liam var bare, ja Liam var bare Liam. Han var helt klart en af mine bedste venner. Jeg havde det som om jeg kunne fortælle ham alt, og det kunne jeg jo også. Nå men jeg spillede stadig just dance med Louis og jeg syntes at jeg blev bedre og bedre til det, også med min fod. Jeg kunne så småt støtte på min fod nu, og jeg løb et par gange om ugen, bare for at få den helt i gang igen.

Mig og Liam skulle i byen og shoppe og sådan. Vi havde spurgt de andre men Denise var sammen med Harry og de andre havde planer. Jeg stod lidt foran mit skab, og tænkte på hvad jeg skulle tage på. Vejret så godt ud, så noget sommertøj. Det blev til en hvid top der spændte om mine bryster og så gik løst ned, og et par stramme cowboy shorts. Jeg glattede mit hår og lod det hænge. Mit hår var blevet ret langt. Det gik i hvert fald langt ned af min ryg. Jeg hørte en bil udenfor. Jeg kiggede hurtigt ud, bare for at sikre mig at det var Liam, så løb jeg nedenunder. Jeg tog min jakke på og min pung i hånden. ”Jeg smutter, ses!”, råbte jeg ind til huset, så løb jeg ud af døren.

Vi gik ned ad gågaden. Liam fortalte mig en joke som jeg grinede lidt af. Vi gik ind i de fleste butikker vi kom forbi, mest fordi at det var mig der ville ind i dem. Vi gik ud af den anden skobutik som jeg havde villet ind i, da jeg så det. Jeg bremsede hårdt op, og kiggede godt på dem. Var det Niall? Ja, det var! Vil du også ind i den butik?”, spurgte Liam der var gået et par skridt videre. Han stoppede og kiggede tilbage på mig, da han havde fundet ud af at jeg ikke længere gik med. Jeg havde ikke flyttet blikket fra dem. Alle mine følelser strømmede ind over mig. Alle mine følelser for Niall. Han var min kærlighed. Havde jeg glemt det? Jeg havde nok haft så meget at se til med de andre drenge og sådan, at jeg havde glemt min kærlighed til Niall. Om jeg så havde glemt den eller ej, så kunne den i hvert fald mærkes nu. Følelser og jalousi strømmede igennem min krop. ”Er det… Niall?”, spurgte Liam overrasket, som havde fulgt mit blik til dem. Jeg sagde ingenting, jeg kiggede bare. Niall stod udenfor en cafe… med en pige! De holdt i hånden. ”Kom”, sagde Liam og havde taget lidt hårdt fat om min arm. Han trak mig hen mod… dem. ”Nej. Nej. Nej.”, sagde jeg stift, og prøvede at bremse med mine fødder. Liam var meget stærk, så han fik slæbt mig mod dem. De gik ind i cafeen. ”Liam!”, sagde jeg panisk. Han stoppede med at rykke i mig, og kiggede på mig. ”Hvad er der?”, spurgte han. ”Kom nu, skal vi ikke gå ind til dem?”, sagde Liam lidt efter da jeg ikke havde svaret ham, men bare havde stivnet og kigget ud i luften. Liam gik videre og jeg fulgte irriteret med.

Liam åbnede døren for mig, og vi gik begge ind. Pigen, som Niall var sammen med, sad med ryggen til og Niall sad overfor hende ved et bord. Han var ved at sige noget til hende, da hans blik faldt på Liam og mig. Jeg kiggede hurtigt ligeglad væk, for ikke at få øjenkontakt med ham. Jeg var så jaloux! Var de kæreste eller hvad. De havde jo holdt i hånden.

Liam tog min hånd og gik hen mod dem. Nej, nej, nej. Det her skulle nok blive akavet, og pinligt for mig. ”Hejsa”, sagde Liam til dem. ”Hej med jer”, svarede Niall og kiggede både chokket og overrasket på mig. Jeg kiggede væk igen. Hende pigen, lavede et blik til Niall. ”Når ja, det er Tiffany”, sagde Niall. ”Hej Tiffany”, sagde Liam høfligt og rakte hånden ned til hende. ”Jeg hedder Liam”, sagde Liam. Liam kiggede på mig. Nårrr. Pinligt. ”Jeg hedder, øhm, Camilla”, sagde jeg. Hvor kikset, jeg glemte at sige goddag. ”Må vi joine jer?”, spurgte Liam og smilede stort. ”Ja, klart”, svarede Niall og Liam satte sig ind ved siden af Niall, så måtte jeg jo sætte mig ved, hende. ”Er i kærester, eller?”, spurgte Liam og kiggede spændt på dem. Det gjorde jeg også. ”Øhm, ja”, svarede Niall og smilede til Tiffany. Jeg mærkede et hårdt knivstik lige i maven. De var kærester. Jeg kunne mærke at jeg var tæt på at få tårer i øjnene. Det gjorde ondt, at vide at de var sammen. Niall kunne ikke komme med mig og Liam, fordi han havde planer. Han havde planer med hende! Liam spurgte ind til hvor længe de havde været kærester, og hvorfor han ikke havde sagt noget. Men Liam var vidst glad på deres veje.

Jeg sad helt tavs og sagde ingenting. Jeg kiggede ikke engang på dem. Kun nogle gange kiggede jeg op på dem for at se deres reaktioner. ”Vi har snart været kærester i 1 uge!”, sagde Tiffany glad, og rakte hendes hænder ud mod Nialls. Flere knivstik blev stukket ind i min mave, ved deres berøring. Jeg rejste mig panisk op, uden overhoved at tænke. Jeg vidste ikke helt hvad jeg gjorde. De kiggede mærkeligt på mig. ”Liam, jeg har det ikke så godt”, sagde jeg hurtigt og kiggede Liam i øjnene. ”Okay, så går vi”, sagde Liam sødt til mig og rejste sig. Vi gik ud mod døren. Jeg kiggede forsigtigt tilbage på dem. Niall kiggede lige på mig. Han smilede ikke, men da han så jeg kiggede på ham vendte han hurtigt blikket væk. Fuck ham! Jeg var vred, eller var jeg? Måske var jeg bare skuffet, ked af det. Jeg, jeg… elsker ham. Eller det gjorde jeg i hvert fald.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...