Mr. and Mrs. Bad - Jason McCann

Eleanor Hendrix lever sit liv i skyggen af sin far, mens hun betror sig Jason sine største hemmeligheder. Noget hun aldrig skulle have gjort. For mens hun er uskyldig, er Jason en kriminel, der kun har én grund, til at være Eleanors kæreste. Nemlig hendes fars penge. De mange milliarder han ejer, er noget Jason så hjertens gerne vil have fingrene i. Så da Lola Wood, der altid siger sin mening som hun føler den, og gør absolut det modsatte af hvad folk ønsker hun skal, træder til, bliver det pludselig endnu nemmere for Jason. Lola og Jason udfører skridt for skridt deres mesterplan, men ender det hele i sidste ende med at falde sammen? Både Eleanor og Lola lider af Amors pil mod den samme dreng, så er alting så sikkert som det burde være? Jason McCann er ikke ligefrem berygtet for at få folk nær døden for sjov.

112Likes
525Kommentarer
25355Visninger
AA

6. 4

Jeg bliver kun lidt forsinket! Har lige haft møde med en veninde om noget vigtigt, havde han skrevet. Jeg valgte ikke at svare, da jeg ikke gad finde ud af, hvad han gik rundt og lavede med det han kaldte sin ”veninde.” Hvis jeg skulle spørge ham, skulle det være face to face, det kunne jeg bedst lide, om han så skulle flippe ud. Men egentlig var jeg ret ligeglad, jeg vidste hvor jeg havde ham.

”Eleanor!” blev der råbt og jeg snurrede rundt og så Jason løbe hen mod mig med vinden der tog fat i hans hår og blæste det i alle retninger. Da han stoppede foran mig bukkede han sammen for at få vejret. Han havde løbet hurtigt, hvilket betød han gerne ville være her hurtigst muligt.

Jeg hjalp ham op og kiggede han ind i øjnene, ”er du okay, søde?” spurgte jeg ham, mens han fik luften tilbage. Han smilede til mig og kyssede mig på panden. ”Dejligt du er her, ” sagde jeg stille, mens han tog mig ind til sig. Jeg følte hurtig varmen fylde min krop ned til mine tæer.

Jason træk sig ud og kiggede mig i øjnene, ”du har intet make-up på,” sagde han stille. Han lagde mærke til det, men sagde ikke noget dårligt om det. Jeg smilede og nikkede, og han valgte hurtigt at stoppe med at snakke om det. Hans mobil vibrerede pludselig og da han kiggede på skærmen, lavede han et højt suk, men tog den så. Lige for næsen af mig.

”Jaja, det skal nok gå, okay?”

”Men helt seriøst …”

”Fint, nok. Jeg skal nok komme, men så skal du fandeme også  huske vores aftale i aften, hører du mig?” sagde Jason efter han så lagde på. Han ville gå. Han var lige kommet, og så forlod han mig allerede. ”Jeg er ked af det, Eleanor, men jeg må gå, elsker dig,” sagde han og kyssede mig falskt på panden.

Min hånd hev fat i hans hånd og trak ham tilbage, da han lige havde vænnet sig om. ”Jason hvad sker der? Det her giver ingen mening? På samme dag er du forsinket og så skal du allerede gå. Og en veninde, er det hende du har en aftale med i aften? Fortæl mig det Jason.” Han mærkede vreden i min stemme, og det gik vist op for os begge, at det var første gang, jeg rigtigt havde været irriteret på ham og sagt det lige ud.

Jason sukkede og blev pludselig en person jeg aldrig havde set før. ”Eleanor, lad mig skride, okay? Jeg har ekstremt vigtige planer, jeg er lidt sent ude med, som jeg får hjælp til, det må du forstå,” startede han ud med i en hård tone, men fortsatte dog stille og roligt: ”Jeg skal have nogle vigtige ting på plads om noget ekstremt. Jeg skal nok skrive til dig, men jeg bliver altså nødt til at gå.” Det hele kom så hurtigt og jeg blev så chokeret, at jeg slap ham. Mit ansigt var et stort spørgsmålstegn. Hvilken Jason var det jeg stod overfor? Det hele virkede forkert.

Han gik dog ikke, selv om jeg havde sluppet hans hånd. ”Hvad sker der med dig, Jason? Du har aldrig opført dig sådan her?” sagde jeg såret og kiggede ned i jorden, der kun lige var ved at blomstre op i forårets formiddag. Jason sukkede endnu mere højlydt, og stod bare der og trippede. Ventede på, at han kunne skride herfra, som han så fint havde sagt det.

Til sidst svarede han dog koldt, ”faktisk kan jeg ikke se dig de næste mange dage. Jeg har vigtige ting, jeg skal have klaret.”

”Vigtigere end mig?” nærmest græd jeg foran ham. Han kunne ikke være bekendt at være sådan her over for mig.

Han sukkede igen med en irriteret mine. ”Eleanor du ved hvad mine følelser for dig er, men jeg må gå nu. Du skal ikke tænke på det her, bare glem det, indtil jeg siger til,” sagde han så, kyssede min pande og skred. Havde det ikke været for min fars opdragelse, havde jeg råbt svin til ham, men det kunne ikke komme ud af mine smalle læber. Jeg stod måbende tilbage og ikke engang de små regndråber omkring mig, fangede min opmærksomhed. Det eneste jeg tænkte på, var Jason der stille forlod mig, med hans lange skridt hen mod den øde banegård. Hvad var der sket med min elskede Jason? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...