Mr. and Mrs. Bad - Jason McCann

Eleanor Hendrix lever sit liv i skyggen af sin far, mens hun betror sig Jason sine største hemmeligheder. Noget hun aldrig skulle have gjort. For mens hun er uskyldig, er Jason en kriminel, der kun har én grund, til at være Eleanors kæreste. Nemlig hendes fars penge. De mange milliarder han ejer, er noget Jason så hjertens gerne vil have fingrene i. Så da Lola Wood, der altid siger sin mening som hun føler den, og gør absolut det modsatte af hvad folk ønsker hun skal, træder til, bliver det pludselig endnu nemmere for Jason. Lola og Jason udfører skridt for skridt deres mesterplan, men ender det hele i sidste ende med at falde sammen? Både Eleanor og Lola lider af Amors pil mod den samme dreng, så er alting så sikkert som det burde være? Jason McCann er ikke ligefrem berygtet for at få folk nær døden for sjov.

112Likes
525Kommentarer
25301Visninger
AA

16. 14

Del 3

 

Jeg vågnede op og blev ramt af sollyset fra himlen. Det var middag, jeg kunne mærke det. Jeg var straks faldet i søvn igen efter mit liv var ødelagt fuldkommen. At Jason fra begyndelsen af vores forhold kun havde haft én grund med det, gjorde mig helt trist inden i. Mit liv havde ingen mening mere, det var ødelagt fra bunden og jeg havde det faktisk fint med at være kidnappet her. Min far var alligevel ligeglad med mig, så hvad kunne jeg gøre ved det. Hellere være i samme rum som ham jeg stadig elskede, end at tilbringe hele dagen hjemme på værelset af min overbeskyttende far – det han ville blive. Hvis han altså valgte at ville have mig tilbage og kom efter mig. For første gang kunne jeg bruge udtrykket: Er jeg overhovedet noget værd? Og hvis jeg er – hvor meget?

Jeg hørte døren smække nedenunder og jeg følte en ubehagelig følelse i kroppen. Var jeg alene? Kunne jeg finde en smutvej? Var Jason her, var Lola her? Det hele var et stort spørgsmålstegn. Undtagen om jeg kunne finde en smutvej, selv skorstenen ville være blokeret hvis der overhovedet var en. Jason tænkte på alle, det vidste jeg også selv om han var en skide bedrager.

Døren smækkede igen og enten var det fordi de begge var gået, eller den person der før gik ud, gik ind igen nu. Jeg gik op af sengen og gik stille hen til værelset som jeg kunne høre en bil tænde udenfor. En gammel bil med en dårlig motor, det kunne høres selv gennem et lukket vindue, der ikke kunne åbnes. Det var som limet til muren. Typisk. Jeg kiggede ned på vejen og så Jason vente i bilen på Lola der kom gående i sine klikkende hæle. Jeg kunne ikke høre dem, men jeg vidste hvordan de lød. Som en bitch. Det var hvad hun var, en klam skod bitch der stjal min mand. Hun åbnede passagerdøren og steg ind. Straks som jeg havde gjort det med Jason engang, begyndte de på flashbacket. Pigen var bare skiftet ud. Jeg var skiftet ud med Lola i Jason og hendes hede kyssescene i bilen. Jeg vendte mig om, da jeg blev for såret af at kigge på det. Det var der, at jeg opdagede nok den eneste ting, Jason og Lola ikke havde tænkt på.

Nabohuset.

Der var lys i værelset omkring tre meter fra mit. Det tårnede sig op ved siden af og jeg kunne se hele værelset. En seng, computer, man kunne se med det samme at det var et drengeværelse. Det var imens jeg kiggede rundt på de fascinerende billeder af biler, at jeg fik et chok. Ind på værelset gik en høj maskulin dreng, der hurtigt fik øje på mig. Han kiggede underligt, sikkert fordi det var første gang han så mig, og fordi dette hus virkede ret ubeboet i en lang periode. Jeg tog straks gardinerne for, der heldigvis hang dig. Tak Jason, tænkte jeg men blev hurtig sur på mig selv over at havde takket ham. Det fortjente han ikke.

Efter nogle få sekunder trak lidt fra igen, for lige at kunne kigge ind på værelset igen og drengen var kommet helt hen til vinduet, tilmed åbnet det, og stod og kiggede på mig med et sødt smil. Han prøvede at fortælle at jeg skulle åbne vinduet. Jeg tog gardinet helt fra og viste ham at det var umuligt. Han kiggede rundt på sit værelset og forsvandt kort ud fra mit syn, men kom hurtigt tilbage med en blok og tusch.

’Hvad laver du der?’

Jeg kiggede hurtigt rundt efter noget der kunne hjælpe mig med at give ham besked tilbage, men mit eneste håb var skrivebordet med to skuffer. Jeg gik over mod det og fandt til min glæde lidt papir og en gammel blyant. Jeg smilede glad og gik over til vinduet.

’Kidnappet’

Jeg så straks drengens undrende ansigt, men også da det blev alvorligt da han forstod, at jeg ikke lavede sjov. Jeg var kidnappet.

’Kan du ikke komme ud eller noget?’

’Nej, det er min ekskæreste og hans nye flirt, han er ret snedig.’

’Hvorfor har han kidnappet dig?’

’Min far er milliardær.’

’Oh.. Og hov, vi har vist ikke præsenteret hinanden. Mit navn er David, hvad med dig?’

’Eleanor :-)’

’Fedt navn, men kan jeg ikke hjælpe dig ud?’

’Det skal du ikke regne med, min ekskæreste slår dig bare ihjel. Og jeg laver IKKE sjov.’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...