One Direction - You and I.❤

This is not a lovestory. This is a story about love. - Citat fra filmen: (500) days of Summer.
Emma på 18, hun stikker af hjemme fra, Irland. Hendes forældre slår hende, og de er alkoholikere. Derfor stikker hun af, til London.
Hun bor på bænke, og arbejder i en købmand, og får råd til take away mad hver dag. Hendes forældre har glemt hende, og hun har det frygteligt.
Men pludselig en dag, sker det umulige.. Og Emma, kommer ud på en spænende, og farlig rejse, med en dejlig person.

41Likes
57Kommentarer
9712Visninger
AA

16. Kapitel seksten.

"Hvad er planen?" Spurgte jeg ivrigt. Niall tænkte lidt. "Jeg bor lige der nede," Han pegede ud af vinduet. "Vi kunne bo der lidt. Måske skulle vi fortælle politiet det?" Sagde han. Jeg rystede på hovedet. "Hvis jeg sladrer til politiet," Sagde jeg. "Vil de aldrig tilgive mig!" Niall kiggede rundt. Et øjeblik sad vi bare, og kiggede ud i luften. Men Niall lyste op. "Vi kan bare få andre til det." Jeg tænkte. Hvordan? Måske skulle vi bare begynde, med Niall første forslag. Tage hjem til ham? Jeg overvejede det. Men efter lidt, vidste jeg hvad jeg ville. "Ja. Ok. Hvornår skal vi gøre det?" Spurgte jeg. "Og hvordan?"

Nialls ryg sad sænket, og han skjulte ansigtet med hans hænder. Jeg prøvede at se hans ansigt, fra forskellige vinkler. Han dejligt blonde hår, var pjusket, og hans øjne var røde.

Jeg gik hen, og satte mig ved ham. Han tog hånden væk fra hovedet, og lagde den i stedet på min ryg. Han nussede den. Ligesom dengang... Jeg elskede ham virkeligt. Vi skulle nok, komme igennem dette.

"Vi.. Kan gøre det, i morgen nat?" Sagde han. Jeg nikkede, og tog hans anden hånd. "Det kan vi!"

Døren åbnede, og mor kom ind. Hun kiggede mærkeligt på vores fingre, som vi flettede sammen. Hun fik et mærkeligt udtryk i ansigtet. "Vi skal spise," Mumlede hun, og forlod os igen. Og så gik Niall og jeg, hånd i hånd ned i spisestuen. Far sad for bordenden, og gumlede en gammel pølse. Foran Niall og jeg, lå der et stykke toastbrød, med ketchup på. Niall så ikke helt tilfreds ud. Men jeg var van til det. Det her, var min kost i 18 år. Men det var kun 2 år cirka. Det var der, at de blev alkoholikere. Først far. Så blev mor inspireret, og begyndte også. Det var pinligt. Alle i min klasse vidste det, og drillede mig med det. Til min studentereksamen kom de ikke. Det var meget ydmygende, da de andre havde deres forældre med. Jeg var skuffet. Og da jeg kom hjem, med en taxa, sad de bare i sofaen, og så superbowl, og drak. Jeg løb op på værelset, og gemte mig. Det var det værste, der var sket i mit liv. Jeg græd, og havde det skidt i flere måneder. Og jeg har aldrig tilgivet dem, og det  vil jeg aldrig. Jeg kiggede på brødet, der lå på en tallerken foran med ketchup.

Mor kiggede søvnmodigt på sin pølse, der lå foran hende. Jeg tog en bid af den enkle aftensmad. - Det var trods alt bedre end ingen ting.

Far kiggede ikke på andet, end sin pølse. Niall tog også en bid. Jeg så langsomt på Niall, for at se hans reaktion.

Han var ikke henrykt. Og da jeg så nærmere på brødet, at det var muggent. Jeg hviskede det til Niall, som lagde brødet fra os. Mor og far var tydeligvis, ligeglade med det. Efter (aftensmad) gik Niall og jeg, ind til min mors kontor. Vi tændte computeren, og gik på facebook. Louis skrev: "Hvor er I? Kommer i snart hjem?" - Kommer I HJEM? Jeg blev rød om kinderne. Endelig var der nogen der accepterede mig, og det var oveni købet, nogen søde fyre. Jeg lagde min arm og Niall. "Skriv at, vi snart er det," Sagde jeg. Han gjorde som jeg sagde, og så gav jeg ham et ordenligt kys.

"Jeg elsker dig, Emma!" Hviskede han ind i mit øre. "Jeg elsker dig mere," Sagde jeg, og overfaldt ham, og kyssede ham. Han grinede.

"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...