Always the girl on the sidelines - Christian Beadles

"It doesn't matter what I do, or how I try. I'm always the girl on the sindelines" - Payton Rae, Sindelines: http://www.youtube.com/watch?v=qPRG1c75fcw

Taylor og Christian har været bedste venner så længe hun kan huske. Men hvad Christian ikke ved, er at Taylor ser ham som lidt mere end en ven. Der er kun et problem.. Christian har en kæreste, Stella. Fordi at Taylor er Christians bedste ven, kender hun selvfølgelig også Justin, Caitlin, Payton og resten af flokken. Payton og Caitlin kender godt til Taylor's hemmelige følser og får hende overtalt til at sige det til ham..

Novellen bliver skrevet i jeg-person, men synes jeg ville skrive prologen i fortæller-person. Håber det er okay:-)


18Likes
36Kommentarer
5311Visninger
AA

3. Venner med fordele..♥

Vi endte med at bestille nummer 3. Ingen af os var særlig sulten, så vi bestilte bare en til at dele. "Du ved godt hvad det her minder om?" jeg rystede på hovedet. "Seriøst? Det Lady og Vagabonden" grinede han. Jeg begyndte at grine, da det jo endelig var sandt nok. "Du sød" mumlede jeg lavt, men højt nok til han kunne høre det. "Du sødere" siger han højt og tydeligt. Jeg smilede stort til ham og han gengældte. Vi fik spist færdigt og betalt og derefter gik turen hjem.

"Vil du ikke være med til at gå en tur i parken?"spørger han og tager min hånd. Jeg nikker og smiler. Hvis nogen så os, ville de nok tænke det var det kærestepar. Langt fra - eller ikke langt fra, for vi har jo altid haft en meget tæt venskab, lidt for tæt noglegange. "Må jeg spørger om noget?" jeg nikker og kigger han i øjnene. "Har du nogensinde set på mig, som mere end en ven?" spørger han forsigtigt. Jeg kigger kort ned i jorden. Jeg nikker svagt. Jeg kigger op igen for at se hans reaktion. Overraskende nok smiler han stort. "Hvad smiler du af?" spørger jeg. "Ved du det ikke?" jeg ryster på hovedet. "Før jeg mødte Stella, var jeg sindsygt forelsket i dig" smiler han. "Virkelig?" smiler jeg stort. Han nikker "du var helt sikkert min første forelskelse" griner han forlegent. "I lige måde" ryger det ud af mig. Han regere meget hurtigt og kigger mig dybt i øjnene. "Hvad mener du?"spørger han forvirret. Hvorfor skal jeg altid tale over mig? "Øhm.. ingenting" svare jeg og kigger ned i asfalten. Min hånd var stadig i hans. "Nej hvad?" smiler han. "Jeg siger det kun, hvis du lover at alting bliver som det normalt er!" han nikker og jeg forsætter: "Jeg er forelsket i dig.." siger jeg stille, tager min hånd væk fra hans og prøver at lade vær med at skabe øjenkontakt. Han stopper brat op, hvilket også får mig til at stoppe. "Det ændre ikke noget.." siger jeg stille og kigger ned i jorden. "Hey, kig op" siger han stille og trække mit hoved op med hans hånd. "Jeg vidste jeg ikke skulle have sagt det.. jeg havde ret.." "Havde ret i hvad?" spørger han forvirret. "a-a-at du ikke kan lide mig.." stammer jeg og kigger ham dybt i øjnene. "Har jeg sagt det?" smiler han. Et smil kommer frem på mine læber. Lige nu er det som om der kun er han og jeg i verden. Ingen Stella. Overhovedet ikke nogen Stella!

Hans hoved nærmer sig mit og hans læber rammer mine. Et stød går igennem mig, som jeg aldrig nogensinde har følt før, og jeg har kysset mange drenge af en 15 årig pige at være. Jeg kan slet ikke beskrive hvilket følelse der går igennem mig lige nu. Nok mest lykke, forelskelse og en mulig samvittighed.. han er jo Stella utro. Men jeg er ligeglad. Jeg kysser stille med og efter lidt tid trækker jeg mig ud. Jeg har aldrig følt så meget lykke.

"Det ikke fordi jeg ikke kan lide dig, for det kan jeg! Virkelig godt! Men jeg har Stella, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg føler for hende længere.." siger han stille og kigger på mig. Jeg sukker og kigger væk. "Hvad så nu?" spørger jeg stille. "Vi kan vel godt være, du ved venner med fordele?" fniser han. "Så vi ikke den film i biografen(Friends With Benefits)?" griner jeg. Pludselig er jeg i meget bedre humør. "Jo det tror jeg.. hvad siger du?" smiler han. "Dig kan man ikke sige nej til" griner jeg og kysser ham på munden. Det udvikler sig hurtigt til en roligt snav. Efter nogle minutter trækker jeg mig ud og smiler stort. "Vi siger ikke noget til de andre, vel?" "Nej det synes jeg ikke vi skal gøre. De vil nok synes det er dumt.." svare jeg og tager hans hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...