Pray - Vejen igennem smerten, for at få kærligheden.

Amber er en 17 årig pige, som har en lillesøster som er døende. Hun hedder Annabel og er 12 år. Hun har kræft og er indlagt på hospitalet. Amber er hos sin søster hele tiden, og vil ikke slippe hende af syne. En dag skal selveste Justin Bieber lave en musik video hvor han kommer ud, og skal besøge hospitalet. Amber kommer til at møde Justin, som hun aldrig rigtig har kunne lide. Kan de blive venner, eller er Justin en idiot, som hun regner med? Bliver de mere en venner? Eller vil de komme til, at hade hinanden med det samme?

17Likes
47Kommentarer
4369Visninger
AA

4. Kørte med Justin

Jeg åbnede beskeden #Hej Amber. Jeg kan mødes i morgen, hvad med Annabel? Har hun fået det bedre igen? Og er du okay? Vh Justin :-)# Jeg valgte at svare med det sammen, ”Hej Justin. Jeg ved ikke hvordan Annabel har det, da mine forældre sendte mig hjem i dag. Jeg køre ud til hende igen i morgen klokken 11.00, så skal nok skrive lige så snart jeg ved om hun har det bedre. Jeg er okay igen, og tak. Vh Amber :-)# Jeg lagde mig under dynen i mens jeg ventede på, at Justin ville svare. Der gik ikke særlig lang tid, før en sms tikkede ind, #Hej igen. Jeg kunne jo bare komme forbi, og hente dig på vejen? Og det var så lidt :-)# Jeg tænkte lidt, men valgte at sende min adresse til ham. Da jeg havde sendt beskeden lagde jeg mobilen på natbordet, og lukkede mine øjne. Der gik ikke særlig lang tid før, at jeg var i drømme land.

 

Mit vækkeur ringede klokken 9.30. Jeg sparkede den varme dyne af, og kunne mærke hvordan kulden omfavnede min krop. Jeg gøs lidt, men gik så ned og tog noget at spise. Jeg tog kun en bolle og et glas juice, da det var det eneste jeg havde lyst til. Jeg satte mit glas og min tallerken i opvasken, og gik så op på mit værelse, og fandt et par stramme cowboy bukser, en hvid top, og min elskede læder jakke. Jeg havde også en pels til den, men den passede ikke særlig godt til et hospital. Jeg lod mit hår tørrer, så jeg havde naturlige krøller. Jeg valgte at tage lidt mascara på, da min søster havde været så glad for at se det. Jeg smillede for mig selv, da hendes livglade ansigt kom frem i mine tanker. Jeg tog min tandbørste, og børstede mine tænder. Da jeg var færdig pakkede jeg noget nyt tøj, så jeg kunne overnatte hos Annabel. Jeg tog også mine bøger med, så min mor kunne undervise mig på hospitalet. Jeg havde fået hjemme undervisning lige siden Annabel blev syg.  Alle mine veninder på skolen, havde forstået min beslutning. Jeg havde ikke rigtig snakket med dem siden, og jeg viste også godt, at de kun var sammen med mig den gang, fordi at jeg var populær iblandt drengene. Jeg havde som min lillesøster isblå øjne, som lyste op når man brugte mascara. Jeg havde langt blond hår, som mange af mine veninder havde misundt mig for. Jeg var ikke særlig høj, kun 165 men jeg var ligeglad.

 

Det ringede på døren, og jeg skyndte mig, at tage min taske på ryggen, og gik så ud og åbnede. Justin stod med et smil uden for døren, og hilste glad. Jeg grinte lidt af ham, men hilste igen. Jeg kiggede hen i mod hans bil, ”Nej hvor er den fed” halv råbte jeg, da det gik op for mig hvad jeg lige havde sagt, klaskede jeg min hånd op foran min mund. Justin begyndte at grine,  ”ja det har du ret i. Jeg er også glad for den.” Jeg sendte ham et koldt blik, da han havde grint af mig, og satte mig så ind. Vi kørte i tavshed mod hospitalet, og det var jeg også glad for.

 

Jeg gik ind på Annabels værelse, med Justin i hælene. Mine forældre sad, og sov på hver deres stol. Jeg grinte let af dem, og gik så hen til Annabel som stadig sov. Jeg gav hende et kys på kinden, og trak undskyldende på skuldrende til Justin. Han havde jo kørt hele den lange vej, og så lå hun og sov. Justin sendte mig bare et smil, og gik hen og tog min hånd. Jeg kiggede undrende på ham, imens han trak mig ud af døren. Da vi havde lukket døren bag os, kiggede jeg spørgende på ham. Jeg kunne se han ville spørge mig om noget, men han skulle lige finde ud af hvordan han skulle få det sagt. Jeg ventede bare nysgerrigt, og gav ham god tid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...