Mordet på Vendsyssel Kunstmuseum *FÆRDIG*

Der er sket et mord. Og ingen ved hvem morderen er. Kun morderen selv. Den lokale betjent Søren, var den første på stedet, da der blev ringet. Han er ikke vant til den slags opgaver. Men bliver hurtigt viklet ind i hemmeligheder og løgne og et farligt miljø.

13Likes
8Kommentarer
1713Visninger
AA

3. Hvem er hun?

 

Det var ikke venlige blikke der blev sendt til mig, men de vidste jeg havde ret. Dog vidste jeg også at de var eksperterne her, så jeg lod dem lave deres arbejde. Jeg holdte mig kun i baggrunden mens de ledte efter beviser og bar den stakkels pige ud af kunstmuseet. Jeg havde svært ved at kigge på hendes spinkle krop der var nænsomt blevet lagt i en hvid ligpose, så jeg forsøgte at holde mine øjne på et punkt over hende, for ikke at vise svaghed overfor de andre betjente. Det måtte have virket for de sagde intet. 

Da de var kørt, var jeg lettet, så var jeg ikke tvunget til at kigge på pige, så kunne jeg ligge hende i baggrunden og forsøge at gennemgå videoen med chefen, som jeg havde fundet ud af hed Jens. Han så til med et skeptisk ansigt og lavede ingen miner da pigen blev brutalt slået og sparket. Mit indre vendte sig i mig, men jeg forsøgte at holde det nede mens han var her. Jeg ville ikke virke svag. Jeg kiggede kort på ham, før jeg sagde

"Jeg har en ide om hvem han kan være, men jeg er nød til at vide pigens navn, før jeg er sikker, hvor hurtigt kan du få fat i det?"

Han kiggede kort på mig, før han ringede en op. Jeg vidste ikke hvem det var, og kunne ikke høre det, da han gik væk. Da han kom igen, sagde han blot

"Imorgen regnede de med at være klar med en analyse og de håber at hun er i systemet, men chancen er lille, og der vil derfor måske gå lang tid."

Jeg nikkede kort, og håbede bare at familien ville træde frem. Jeg havde brug for at vide hvem hun var. Jeg ville hævne det her. Hun havde ikke fortjent denne her død. En beslutsomhed som jeg ikke havde følt før, bredte sig, og jeg vidste hvad jeg skulle gøre nu. 

....

Efter flere timers søgen i vores systemer kunne jeg ikke finde noget. Jeg var i tvivl om jeg søgte på det rigtige, for havde ikke fået ordentlige informationer på hende. Men havde gættet mig frem til det. Men lige nu var der intet. Jeg satte mig slået tilbage i stolen, og skulle til at lave kaffe, da jeg hørte stemmer i gangen. Det var en mand og en kvinde, og jeg kunne høre gråd. Så jeg gik ud for at kigge, en af de andre betjente pegede ned på mig, hvorfor vidste jeg ikke, før det slog mig. Dette ægtepar der stod her, med blodskudte og tårer i øjnene var pigens familie. Jeg gik langsomt imod dem. De kiggede op og kvinden spurgte mig.

"Var det dig der fandt min Amalie?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...