Another 1D storaaaaaaay!<3

Trololololololo<3

7Likes
5Kommentarer
2051Visninger
AA

6. Dig.. og ham?

Marias synsvinkel.

 

Det var en uge siden vi var flyttet ind, og jeg havde fået det lidt bedre. Faktisk meget. Jeg havde ikke brugt saksen endnu og jeg havde bestemt, at i aften ville jeg smide den ud. Jeg ville aldrig bruge den mere. Jeg tænkte på Peter og så ned på det blanke stykke papir foran mig, som ikke var blankt mere. Ubevidst havde jeg siddet og skrevet Peters navn over det hele, nogen steder med hjerter bag. Jeg sukkede og krøllede papiret sammen. Det var meningen at jeg skulle tegne, men jeg kunne bare ikke koncentrere mig. Jeg stønnede og skubbede mig væk fra mit skrivebord og drejede rundt midt på gulvet. Min mave rumlede og jeg stoppede. Jeg stod lidt og kiggede lidt rundt, inden jeg gik ned af trappen og ud i køkkenet. Jeg tog en banan og åbnede den hurtigt. Jeg spiste den, stadig mens jeg stod i køkkenet og var på vej op igen, da jeg hørte to dæmpede stemmer. Først tænkte jeg at det nok ikke var så smart at lytte hvis det nu var Tom og Susan der snakkede, men så blev der stille. Jeg stod lidt og lyttede efter, men til sidst blev min nysgerrighed for stor. Jeg listede ind i stuen og frøs. Mille og Peter sad på sofaen og kyssede. Det føltes som om tiden stod stille og det eneste jeg kunne se var de to. Hvordan kunne hun gøre det? Hun havde overbevist mig om at hun ikke følte noget for ham. Jeg havde satset og vist ham hvad jeg følte. Og nu sad de og kyssede. Tårerne begyndte at vælde op i mine øjne og den velkendte smerte ramte mig. Jeg måtte gøre noget. Jeg bakkede langsomt ud af stuen og løb op på mit værelse. Jeg smækkede døren hårdt i og håbede inderligt på at de havde hørt det. Så skyndte jeg mig over til min kuffert og rodede den igennem, indtil jeg mærkede noget koldt og glat. Jeg tog saksen med rystende hænder og bredte bladende ud. Tårerne løb nu ned af mine kinder i stride strømme og jeg bed mig hårdt i læben, da jeg satte bladet mod mit håndled.

Jeg trykkede hårdt ned og skar en lige streg hen over mit håndled. Blodet begyndte at pible frem fra såret og jeg klynkede lidt af smerte. Det næste jeg følte var en kæmpe lettelse og jeg skar igen. Og igen. Til sidst var begge mine håndled dækket af tynde snitsår. Jeg tabte saksen på gulvet og sank sammen på gulvet. Jeg knugede mine ben og begravede ansigtet i mine knæ. Jeg græd stille og lod alt det jeg havde holdt inde siden vi kom hertil, ud. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad der. Måske var det nogle minutter eller et par timer.

”Maria?” Jeg fik et chok men kiggede ikke op da en pigestemme sagde mit navn. ”Maria? Hvad laver du?” spurgte hun igen. Jeg kiggede stadigvæk ikke op på Mille og jeg håbede inderligt at hun bare ville gå. At hun bare ville lade mig være alene. Men selvfølgelig gjorde hun ikke det. Mille havde en særlig evne til at vide hvornår folk var virkelig nede og hun gik hurtigt hen til mig. ”Maria. Så sig dog for fanden da noget?” ”Hvad vil du have jeg skal sige?” spurgte jeg og kiggede langt om længe op på hende. Hun så på mig med et uroligt og forvirret udtryk i øjnene. ”Fortælle mig hvad fanden der er galt! Vent, græder du?” spurgte hun og satte sig ned ved siden af mig. Jeg tørrede tårerne væk og hendes blik faldt på mine ar. ”Hvad.. er det?” spurgte hun stille og stirrede. Jeg trak hurtigt mine ærmer ned og trak på skuldrende. ”Ikke noget,” mumlede jeg. ”Har du skåret i dig selv?” spurgte hun vredt og greb fat i min arm. Hun hev ærmet op og stirrede på de mange ar. ”Shit,” hviskede hun. Jeg trak min arm til mig og kiggede på hende. ”Vi er nødt til at snakke. Nu,” sagde hun bestemt og trak mig op i min seng. ”Knock knock,” sagde en stemme i døren. Perfekt. Nu var Peter her også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...