Torn - One Direction.

Rosalie er en pige på 18 år. Hendes bror er Niall Horan og hendes x kæreste er Harry Styles. 1D bor i Usa. Hun prøvede at tage sit eget liv, så hendes forældre tvang hende med tilbage til England. Men fordi hun drikker, fester og ryger hele tiden, så bliver hun sendt hen til Niall.

- Jeg har fået inspiration af denne novelle fra Majs! Jeg kopirer ikke fra hende, det må i endelig ikke tro. :)

563Likes
505Kommentarer
66402Visninger
AA

14. Sindssyge fans.

 

”Har du haft mareridt igen?” spurgte han om og kiggede sig omkring. Der gik lidt tid før jeg opfangede hvad han spurgte om. Jeg rystede træt på hovedet, hvilket var en dum ide. Det gjorde mig bare trættere. ”Hvorfor ser du så sådan der ud?” jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Zayn var på vej herhen. ”Jeg kunne ikke sove” jeg måtte tvinge ordene ud, og håbe han kunne høre mig, for jeg orkede ikke at gentage mig selv. ”Hvorfor kom du så ikke ind til en af os?” spurgte han hurtigt om og lavede tegn til Zayn om ikke at komme lige nu. Jeg sukkede og kiggede ned i jorden. Jeg følte mig så lille lige nu. ”Fordi jeg ikke gider være til så meget besæ…” jeg trak vejret og lukkede øjnene ”Fordi I skulle tidlig op” mumlede jeg i stedet for at komme med den lange forklaring om hvorfor jeg ikke kunne.

”Rose, jeg sagde du gerne måtte bede om en pille, hvis du ikke kunne sove” sagde han med en lav stemme og gik et skridt tættere på mig. ”Det er jo ikke kun pillerne” sagde jeg og håbede han endelig forstod. Jeg orkede ikke at forklare det i flere detaljer. ”Hm” sagde han og lavede sit hair flip. Drengene lavede vidst et tegn til han skulle komme, for han løftede hånden og gjorde et eller andet jeg ikke helt fik fat i. ”Hvad så?” han forstod det tydeligvis ikke. Jeg kiggede op på ham og gik så hen imod en stol. Jeg slog mit blik ned mod jorden, og lagde første gang mærke til Harrys tøj – som han så ret godt ud i. Jeg ville sikkert have smilet, hvis jeg havde kræfter til det.

***

 ZAYN’S SYNSVINKEL:

Rose var faldet i søvn henne i sofaen. Vi stod inde i omklædningsrummet og gjorde os klar til koncerten. Vi havde alle set hvordan hun så ud, og vi vidste alle hun ingen søvn havde fået. Hun havde fortalt Harry, at hun ikke ville være til besvær fordi hun vidste vi skulle på arbejde – derfor havde hun ikke vækket os.. Men jeg tror det er pga. hendes mareridt.

Jeg kiggede over på Harry ”Hvor har du lagt hendes piller?” Harry og Niall kiggede begge to på mig, mens Liam og Louis var i gang med et eller andet med Louis’ tøj. ”På mit værelse, hvorfor?” han lavede sit hair flip, som automatisk fik mig til at smile. Jeg trak på skulderne ”Jeg tror det er pga. hendes mareridt” sagde jeg så og trak trøjen over hovedet.

”Mareridt?” Niall lænede sig op af et bord. ”Hvorfor?” Niall kiggede skiftevis på os. ”Fordi hun går inde med et eller andet, som plager hende hver nat, og hun tør ikke sove” sagde Liam, som pludselig deltog i samtalen. ”Jamen så må hun jo sove hos Harry” sagde Louis og slog ham på brystet. Harry smilede og rystede på hovedet, hvilket fik Niall til at grine virkelig sjovt ”God ide” sagde han så og åbnede døren ud til. ”Måske kunne han også flytte ind til hende” sagde Louis og hoppede glad ud ad døren. Harry kiggede over på mig, rystede på hovedet og rullede med øjnene. Jeg grinte og klappede ham på skulderen. ”Du må nok hellere give hende en pille til natten så” sagde jeg og lukkede døren efter os.

***

ROSALIES SYNSVINKEL:

Jeg vågnede med et chok og kiggede rundt. Min vejrtrækning var utrolig hurtigt, og mit hjerte pumpede virkelig hårdt. Jeg kiggede rundt og kunne slet ikke genkende stedet. Var jeg faldet i søvn? Hvornår? Hvor længe havde jeg sovet? Og hvor f:nden var jeg! Jeg sparkede hurtigt dynen af, og rejste mig. Jeg blev hurtigt svimmel fordi jeg rejste mig for hurtigt. Min krop var stadig helt smadret. Jeg kom til at vælte et eller andet på gulvet, så det gav et ordentlig brag. Jeg kunne ikke rigtig se noget, hvilket virkelig sendte forkerte signaler rundt i min krop. Jeg trak vejret hurtigt og kiggede rundt. Det hele gav genlyd i mit hoved. Var det her endnu en af mine drømme? Jeg begyndte at ryste og kiggede rundt igen. Der kom pludselig lys over fra ….. en dør af? Jeg ville skrige, da en person trådte frem i døren, men der kom ingenting ud af min mund.

Lyset blev tændt, og straks genkendte jeg personen. ”Rose?” stemmen tilhørte Niall. Han kiggede forskrækket ned på gulvet, hvor der lå en vase i flere hundrede stykker. Jeg kneb øjnene i, åndede lettet ud og satte mig hurtigt på knæ. ”Det var ikke med vilje…. Undskyld!” sagde jeg hurtigt og var virkelig lettet over det ikke var en drøm. ”Det er okay” Niall kom hen imod mig. Jeg rystede på hovedet, det var ikke okay. Jeg tog fat i glasskårene, og da Niall bad mig stoppe blev jeg ved. ”Rose lad mig” sagde han og tog fat i min arm. Jeg rystede på hovedet. Jeg var helt ude af den. ”Det var mig der væltede den” sagde jeg om og om igen. ”Rose, det er okay!” sagde Niall højere og tog fat i min ene hånd. Jeg tog ud efter et stykke glas mere, da det snittede mig, og lidt efter blødte det, men jeg blev ved. ”Rose, stop” Niall tog fat i min anden arm, løftede mig op og stå og kiggede på mig. ”Det er i orden, vi køber en ny, okay?” han fjernede noget hår fra mit ansigt. Jeg nikkede og kiggede alle andre steder end ind i hans øjne.

”Hvor er jeg?” spurgte jeg om og greb fat i hans arme. ”I bussen, du faldt i søvn lige før vores koncert” sagde han og prøvede at berolige mig, ved at holde mig fast. Jeg kiggede hen mod døren, hvor de andre drenge stod. Zayn og Liam snakkede om et eller andet, og lidt efter nikkede Harry. Louis slog ham på skulderen, hvilket fik ham til at grine. Niall tog min hånd og kiggede på blodet der løb ned af mine fingre. Jeg kiggede straks ned på vasen der var gået i stykker.. Det var ikke med vilje, men alligevel gjorde det mig virkelig ked af det. Jeg kunne græde over en vase, hvilket vidst var tegn nok på, at jeg var alt for træt.

 

Liam pressede noget papir mod min hånd. Klokken var halv to om natten, og vi var hjemme om lidt. Jeg ville have en ordentlig nattesøvn, men det kunne jeg ikke uden mine piller… Eller jo, men det var så.. jeg kunne ikke være ”besat” af en dreng. Det ville være forkert.

”Så” sagde Liam og lagde et plaster på mit sår. Jeg smilede kort som tak og lukkede min jakke omkring mig. Det var sommer, men alligevel frøs jeg. Enten var jeg virkelig træt, ellers var jeg ved at blive syg. ”Jeg glæder mig til min seng!” sagde Niall og rejste sig. ”Åh ja” sagde Zayn og grinte ”Det bliver rart med en fridag – igen” sagde han og åbnede døren, da bussen holdt stille. Var vi allerede hjemme? Jeg rystede på hovedet, jeg kunne stadig ikke tænke helt klart.

Jeg rejste mig op og gik ud af bussen. Jeg savnede min seng, og jeg savnede at sove. ”Hjem kære hjem” hørte jeg Niall råbe inde fra huset. Louis grin skar igennem natten. Jeg lukkede kort mine øjne og gik ind. Jeg havde brug for at glas vand, så jeg gik ud i køkkenet og tændte vandhanen. Jeg fandt et glas i første forsøg – det gik frem ad! Jeg hældt noget vand op, vendte mig om og stirrede lige ind i ryggen på Harry. Jeg sukkede lydløst og drak noget vand. Jeg ville have en, eller to til natten. Det måtte jeg. Jeg orkede ikke at være vågen igen. Dagene blev alt for lange på den måde.

Jeg tog en dyb indånding ”Harry?” ”Mmh?” han lagde hans nøgler på bordet, og vendte sig langsomt om. ”Jeg vil gerne have en pille, eller to til natten” mumlede jeg uden at kigge ham i øjnene. ”Rose” sagde han og rettede sig op. ”Drengene og jeg har snakket om…..” han holdt en pause og kigge over på mig. ”Du kan ikke sove for dine mareridt, vel?” spørgsmålet kom bag på mig, så af ren refleks kiggede jeg over på ham og mødte hans øjne. Jeg blev suget ind i dem, og selvom jeg ville kigge væk, så skete der ingenting. Jeg opgav kampen på forhånd, jeg var alt for træt. ”Og de pille er ikke gode for dig” sagde han langsomt. Jeg spærrede øjnene op. Det kunne han ikke mene! Han lovede mig det! Jeg skulle til at sige noget, men han var hurtigst. ”Så vi vil gerne have, at du prøver at sove hos en af os igen – for at se om det hjælper” han lagde sin hånd på bordet og lagde vægten over på den. Jeg lagde mit hoved lidt på skrå. Hentydede han til, at jeg skulle sove hos ham? Igen? Minderne fra sidste nat kom igen. Hans vejrtrækninger der gik i takt med mine, hans berøringer der fik mig til at slappe fuldstændig af…. Og hans læber mod mine. En speciel følelse gik igennem min krop – en jeg ikke havde mærket før, så jeg kunne ikke engang beskrive den.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg stod i min egen verden, det var først da Harry bevægede sig, at jeg ’vågende’ igen. Jeg havde lyst til at sige ja, lyst til at løbe ind i hans seng og falde i søvn, og det ville jeg nok også have gjort – for jeg savnede følelsen af at være tryg. Jeg ved bare ikke hvad der holdt mig tilbage.

”Og hvis det ikke virker?” røg det ud af munden på mig. Harry smilte blødt ”Så får du dine piller – som lovet” han lænede sig op af dørkarmen, hvilket fik hans trøje op ad, så jeg kunne se noget af hans mave. Jeg lukkede langsomt øjnene. Jeg havde brug for en god nattesøvn, og selvom en side af mig skreg nej, så nikkede jeg og tog et skridt hen mod ham. Det lod til, at han allerede vidste hvad jeg ville svare. ”Så gå ind og skift til nattøj” sagde han roligt og gik ned mod sit eget værelse.

Jeg havde taget mine shorts og min top på. Jeg frøs en del, men det havde jeg efterhånden gjort i lang tid. Jeg stod foran spejlet og kiggede på mig selv. Jeg så virkelig bleg ud. En kilden i maven kom frem, da jeg kom til at tænke på, at jeg måske ville få en ordentlig søvn i nat. Måske kunne det give adgang til en ordentlig tankegang igen. Gan vide hvem’s ide det var, at lade mig sove hos en af dem? Jeg rystede på hovedet, og blev afbrudt af en banken på døren.

Jeg kiggede hurtigt derhen, og så Zayn. Han sendte mig et smil ”Er du okay?” jeg nikkede træt og gik hen imod ham ”Burde du ikke allerede sove?” spurgte jeg om og tog mit hår ud af hestehalen. Han nikkede ”Jeg ville bare lige høre hvordan du har det” jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg har det fint, jeg er bare træt” han nikkede forstående ”så håber jeg du får en ordentlig søvn i nat” jeg kiggede hurtigt over på ham, men der var ikke spor af noget ironisk. Jeg sendte ham et skævt smil ”i lige måde” jeg gik slukkede lyset og gik forbi ham. ”Godnat” sagde han da han stod foran sit værelse. Jeg nikkede som svar og gik hen imod Harry’s værelse. Jeg var en smule usikker på, om jeg havde lyst til det, men det var der ingen tvivl om. Jeg var træt, og jeg havde brug for det.

Han lå allerede i sengen med sin mobil fremme. Han kiggede op da jeg kom ind. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var en smule akavet – faktisk ret meget. Jeg kiggede på sengen, som virkelig så indbydende ud. Jeg tog mit hår til den ene side og satte mig forsigtigt på sengen. Jeg kunne se mine piller stå på hans natbord. ”Prøv uden dem” sagde Harry, som åbenbart havde fulgt mit blik. Jeg bed mig i underlæben og nikkede kort.

Jeg kravlede længere ind på sengen og tog forsigtig fat i dynen. Mine øjne lukkede sig næsten allerede sammen, mens min krop gjorde ondt, fordi jeg havde været så anspændt hele dagen. Jeg lagde mig ned under dynen og kiggede på Harry, som havde lagt sin mobil og lidt efter slukkede han lyset. Mit hjerte sprang et slag over. Jeg kunne intet se lige nu, men jeg kunne nemt mærke hans nærvær. Jeg indåndede hans parfume og lukkede langsomt mine øjne. Jeg var virkelig smadret, og bare hans parfume fik mig til at slappe en smule af.

Jeg vågnede med et sæt og kunne mærke smerten i hele min krop. Jeg havde koldsved og ondt i hele kroppen pga. jeg var så anspændt. Jeg troede det ville hjælpe at ligge herinde, men det ville det ikke. Jeg havde stadig mareridt, og mit hjerte sprang af sted. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Så var det kun én mulighed – og det var pillerne. Jeg satte mig langsomt op og snøftede. Det havde virket sidste gang, hvorfor ikke nu? Jeg havde ikke brug for at være afhængig af de piller, men hvis det var den eneste udvej..

Jeg åbnede min mund for at bede Harry om pillerne, men før der kom noget ud mærkede jeg en hånd på min ryg. ”Er du okay?” Harry’s trætte stemme lød i mine øre, og fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Jeg kiggede over på hans ur, og så at klokken var lidt i fire. Jeg begyndte at ryste, hvilket bare gjorde smerten i kroppen værre. ”De er der stadig” hviskede jeg og håbede han forstod. Han satte sig forsigtig op. Det var allerede ved at være lyst udenfor. Jeg kunne se han var virkelig træt, men det var der heller ikke noget at sige til.

”Jeg har brug for at sove Harry” hviskede jeg og tørrede en tåre væk. ”Ja, shh” sagde han og lagde sin ene arm om mig, og trak mig ind til sig. ”Det kan du også godt, jeg ved det” sagde han og lød sikker. Jeg rystede på hovedet ”de var der igen” mumlede jeg og nød varmen fra hans arm. ”Shh” sagde han og nussede min arm, hvilket havde en meget beroligende effekt på mig. Jeg lagde stille mit hoved på hans skulder, og prøvede at slappe af i kroppen men det gjorde ondt. Han strammede sit greb om mig, og lagde sig langsomt ned, mens han trak mig med. Hans arm lå stadig om mig hvilket fik mit hjerte til at falde til ro. Jeg lagde mig med siden ind mod ham, og lod langsomt mine hænder lægge sig på hans nøgne bryst.

”Prøv og slap af” sagde han og gav min skulder et klem. ”D…det gør ondt” mumlede jeg stille og indåndede hans parfume – igen. Han bevægede sig, og lidt efter mærkede jeg hans anden hånd på min hofte. Det sendte en bølge igennem mig. Jeg forstod ikke hvorfor han gjorde det. Det var ham der bad mig om ikke at blive forelsket i ham.

Hans hånd gled forsigtigt ind under min bluse, og jeg gjorde intet for at fjerne den.  Mit ansigt blev varmt, og da han stille nussede min mave føltes det som om, at den trak sig sammen. Det havde altid beroliget mig, og det kunne han vidst huske. Jeg slappede langsomt af i min krop og lagde forsigtigt min hånd på hans. Hans hånd fandt hurtigt ud fra bluse igen og flettede sig sammen med min. Jeg havde glemt alt om min drøm, og langsomt blev min krop helt rolig, og trætheden overtog mig. Jeg vendte mig om, så vi lå i ske. Hans tommelfinger nussede min mave, mens jeg kunne mærke hans ånde mod min nakke. Det hele var rart, og for første gang faldt jeg i søvn med et smil på læben.

***

Jeg vågnede næste morgen….. eller dag? Jeg kiggede til siden, og så en tom seng. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg havde ikke sovet så godt i lang tid, og det var lige hvad jeg havde brug for. Klokken var halv et, hvilket fik mig til at rejse mig. Allerede halv et? Havde jeg virkelig sovet så længe? Mit humør var meget bedre, da jeg gik ud mod køkkenet. Min krop var stadig helt smadret, men jeg kunne mærke energien.

”Godmorgen” sagde Niall da jeg kom ind i køkkenet, hvor Zayn og ham sad. ”Godmorgen” mumlede jeg og tog en kop, og hældt noget kaffe deri. ”Har du sovet godt?” Zayn kiggede ikke op fra det blad hans læste, så der var ikke noget drilleri i det. ”Mmh” mumlede jeg og satte mig ved bordet. Der var stille – lidt for stille. ”Hvor er de andre?” Niall satte sig også ned ”I fitness” jeg kiggede ned i bordet, og var faktisk en smule lettet over de ikke var her.. Ikke fordi jeg ikke gad, at have dem her, men jeg var bare lettet over, at de godt kunne bruge deres tid på andet end mig.

”Hvad skal vi lave i dag?” Zayn tog sine briller af og kiggede skiftevis på Niall og jeg. Jeg kiggede over på Niall, så på Zayn og så ud af vinduet. Vejret var bedre end det var i går – solen skinnede, og man kunne nemt høre fuglene synge. Der var stilhed i noget tid, men jeg kunne se de begge tænkte. Jeg drak noget af min kaffe, trak det blad Zayn læste hen til mig, og mødte hans ’sure’ blik, hvilket bare fik mig til at smile. ”Jeg har det!” sagde Niall højt og slog sin hånd i bordet. Vi kiggede begge to på ham.

***

Jeg var taget med Niall og Zayn til en ret så stor forlystelsespark. Den hed ”Fantasy Land” eller sådan noget. Den var ret ny, for sidst jeg var her var de i gang med at bygge på den. Jeg håbede det kunne få mig på andre tanke – jeg håbede jeg kunne få moret mig lidt. Det ville nok blive ret svært, men jeg vidste det var muligt. Selvom de havde tvunget mig med, så var jeg ikke blevet sur. Mit smilebånd havde trukket sig en smule under turen, så der var da håb!

Zayn tog fat i min arm, og trak mig hen til en bod. Jeg kiggede lidt underligt på ham, og først dér gik det op for mig, at der faktisk var en del der havde opdaget hvem de var. Jeg kiggede rundt og så på folk, som havde stillet sig en smule væk fra os med mobilerne. Jeg kiggede bagud, men Niall og Zayn var ikke til at se nogen steder. Jeg så det som en udvej, og skulle til at gå da en person med en klovne mask stod lige foran mig. Jeg kiggede forvirret på personen, men personen drejede mig bare rundt og gik så hen til en anden person med mask. Da det gik op for mig, at det var Zayn og Niall kunne jeg ikke lade være med at smile en smule. De lavede et slags teater for mig, og de andre der stod omkring.. ej okay, det med jeg smilte en smule var løgn. Jeg grinte faktisk - en del, og det var befriende. Det var rart, og det var savnet.

Et kort øjeblik glemte jeg fuldstændig paparazzierne og nød bare at se hvor underlige Zayn og Niall var. Jeg vidste ikke om det var fordi jeg lod mig åbne op og nyde det, eller om det var fordi Niall og Zayn rent faktisk stadig var de personer, som de var for to år siden, men jeg nød det. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og selv da en paparazzi stod med et kamera helt oppe i fjæset på mig, så tog jeg mig ikke af det.

 

”Vi prøver den igen” sagde Niall og tog mig under armen. Jeg sukkede ”Niall, nej” sagde jeg og stoppede op. ”Jo, kom så” sagde Zayn og gav mig et skub i ryggen. De ville have mig til at prøve en sindssyg forlystelse igen. Det var en af de virkelig vilde forlystelser, hvor man endte på hovedet og alt muligt. ”Zaaayn, nej!” sagde jeg og grinte kort. Han svarede ikke men skubbede mig bare hen i køen.

NIALL’S SYNSVINKEL:

Jeg kunne ikke beskrive mit humør lige nu. Jeg ved ikke hvordan det var lykkedes Zayn og jeg at få Rose til at…. Åbne sig så meget, men det havde vi altså. Hun smilte og hun grinte, og denne gang var det noget der sagde mig, at det ikke bare var en facade.

”Du kan holde mig i hånden hvis du bliver alt for bange” sagde Zayn for sjov til hende. ”Skal jeg nok benytte mig af!” sagde hun og satte sig op på hegnet. Jeg mødte Zayn’s blik, og lidt efter lyste han op i et smil. Jeg var sikker på det var et fremskridt for hende – et stort et, og jeg var glad for, at det var mig der var en del af det. Jeg havde savnet hende utrolig meget.

ROSALIES SYNSVINKEL:

Jeg havde skreget hele turen, hvilket Niall og Zayn synes var sjovt at drille mig med. Vi var lige kommet ud af forlystelsen, og straks var der paparazzier og fans henne ved os. Zayn kiggede hurtigt over på mig. Han var sikkert bange for, at jeg ville forsvinde hvis jeg fik muligheden. Men den mulighed havde jeg haft utrolig mange gange i dag, og jeg var her stadig. Jeg havde faktisk hygget mig, men det var nok noget jeg aldrig ville kunne indrømme over for drengene – eller hvert fald ikke lige nu.

”NIALL NIALL!” skreg en pige og kom til at give mig et skub i ryggen. Jeg pegede på en bænk og gjorde det klart overfor Zayn, at jeg blev her. Han kiggede mig i øjnene, og inden han blev ’overfaldt’ af fans nikkede han, som et tegn på han stolede på mig. Jeg rullede kort med øjnene og satte mig ned. Selvom jeg vidste, at det da var en start, så irriterede det mig at de stadig var ’over’ mig hele tiden, men det blev jo kun bedre med tiden! Eller det måtte jeg håbe. Det her var vel en slags tillidsprøve.

Jeg sad og kiggede rundt. Det var og ville altid være en underlig følelse, at se min bror blive overfaldt af en masse skrigene piger. Det var nok noget jeg aldrig ville vænne mig til. Men jeg var stolt – jeg var stolt af ham. Jeg havde aldrig bebrejdet ham for hans arbejde, men derimod altid været utrolig stolt, og det var jeg stadig. Der var selvfølgelig nogen af hans fans jeg ikke var vilde med, men ellers havde jeg intet imod dem.

Jeg lagde det ene ben over det andet, og kiggede over på en mand med et kamera, som var rettet imod mig. Jeg tog hurtigt noget hår hen foran mit ansigt, og kiggede til den anden side, hvor der pludselig stod tre piger. Jeg kiggede op og skulle til at spørger dem om der var noget galt, men den ene pige begyndte at snakke. ”Burde du ikke være løbet eller noget?” jeg måtte have kigget uforstående på hende, hvilket fik hende til at sukke. ”Du er altid så god til at få dem væk fra deres fans og tage deres opmærksomhed, så burde du ikke også gøre det nu, Rosalie Horan?” hun satte den ene arm i siden og kiggede nærmest ned på mig. Jeg kunne mærke jeg blev ret irriteret. Ikke kun pga. hendes holdning, men også den måde hun sagde det på.

Jeg rejste mig op og gik et skridt tættere på hende. Jeg kunne straks mærke min facade faldt på plads. ”Åh, fed attitude” hørte jeg den anden pige hviske, hvilket fik de andre til at grine. ”Eller fed personlighed” sagde den pige, som også havde snakket lige før. Jeg skubbede mit hår om i nakken og kiggede hende stadig i øjnene.”Pas på med at blande min attitude og personlighed sammen” sagde jeg koldt. ”For min personlighed er mig og min attitude afhænger af dig, og du er latterlig at høre på” sagde jeg og blev enig med mig selv om, at det nok var bedst at gå væk fra dem, inden de fik mig til at flippe ud. Jeg kunne ikke klare sådan nogen piger, og de vidste åbenbart altid præcis hvordan de skulle bringe mit p:s i kog. ”Av” sagde hun ironisk og tog om min hånd. ”Lad være med at gå nu, så skal drengene til at bruge sin tid på dig – igen, og vi har ikke fået deres autograf endnu” sagde hun hvilket fik de andre piger til at fnise. Jeg kiggede ned på min arm, som hun holdt. Vreden kom hurtigere end forventet, så jeg måtte tage en dyb indånding for ikke at råbe af hende.

”Og hvis du ikke giver slip, så bliver det værst for dig selv” sagde jeg og kiggede hende i øjnene igen. ”Uhh, jeg bliver helt bange” sagde en snobbet stemme bag hende. Jeg kiggede hurtigt om på en rødhåret pige, som prøvede at holde sit ’snobbede’ jeg på plads. ”Du ved ikke hvor stor en plage du er, gør du vel?” sagde pigen og trak mig over til sig. ”Du ved ikke hvor sk:de træls du? Du ved ikke hvor mange der ønsker dig død, så Niall endelig kan være glad igen?” hendes ord gik lige ind i mig. Jeg kunne mærke mit blod pumpe rundt i min krop. Jeg gik helt hen til hende ”Og du tror at Niall vil være glad hvis jeg døde?” hun nikkede og kiggede en smule usikkert omkring. ”Og du kalder dig selv en directioner?” jeg grinte kort og hånligt ”Det eneste du er, er en pige der drømmer om noget der aldrig vil ske” hun skulle til at sige noget ”Og jeg kan allerede godt love dig en ting” sagde jeg køligt ”Ingen af de drenge vil kunne se andet end falskhed i dig” vrissede jeg surt og trak min arm til mig.

Det var en god ide at komme væk lige nu, ellers ville det være for sent at stoppe mig selv. Jeg tog et skridt væk, men igen tog hun om mig, og før jeg kunne gøre noget, havde hun uventet løftede sin arm og slået mig. 

 

Jeg gjorde som jeg havde lært fra byen af – beskytte sig selv. Jeg skubbede hårdt til pigen, så hun faldt ned på jorden. En masse folk gispede, og paparazzierne tog billeder. Jeg behøvede ikke se det for at vide det. En masse mennesker stillede sig omkring os. Jeg tog min hånd op til min læbe og kunne langsomt smage smagen af blod. Mit hjerte bankede virkelig hårdt mod mit bryst, men ingen tårer ville ud – ikke denne gang.

Pigen rejste sig hurtigt op og gik hen til mig ”Hvad f:nden har du gang i! B:TCH!” skreg hun og skubbede hårdt til mig, så jeg mistede balancen og var lige ved at falde, da et par arme greb om mig. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu var hævn. Hendes ord havde ramt mig hårdere end de burde, og det skulle hun ikke slippe af sted med. Uden at kigge på personen vred jeg mig ud af grebet, og gik med faste skridt hen imod pigen. Jeg høre en råbe mit navn, men alle larmede så jeg opgav at sætte navn på stemmen, hvis jeg overhovedet kendte personen.

”Rosalie!” jeg mærkede et par hænder om mine arme, men mit blik borrede sig ind i pigens blik. Hun gik hen imod mig, hvilket satte en slags panik i gang i mig. Jeg ville vride mig ud af personens greb, men personen strammede grebet. ”Rosalie!” stemmen lød igen i mit hoved, og denne gang vidste jeg det var Zayn. Jeg kiggede forvirret hen på ham. Hvordan kunne jeg have undgået ham? Var jeg virkelig så besat af ’hævnen’ at jeg helt havde glemt Zayn og Niall? Jeg kiggede rundt og så Niall stå og snakke med en vagt, som stod med pigen ved siden af.

”Rosalie” Zayn ruskede i mig og fangede mit blik. ”Hvad skete der?” han kiggede mig dybt i øjnene, og lod sig ikke genere af paparazzierne som så småt var ved at blive ’jaget’ væk af vagter. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle begynde. Jeg åbnede munden, men der kom intet ud af den. Jeg prøvede at tvinge ordene op, men de sad fast. Jeg sukkede kort ”Ikke noget” mumlede jeg så og kiggede væk. ”Rose” Zayn løftede mit hoved op ”Hvad skete der?” han spurgte igen med en lidt hårdere stemme. Ordene ville ikke komme ud over min mund. Det kom ikke dem ved, hvad der lige var sket. Det var ikke noget de skulle blande sig i. Det var mit problem, og ikke deres. ”Kom, vi smutter” sagde Niall og fik Zayn til at kigge væk. Jeg sukkede lettet da han slap sit greb om mig.

Jeg var rasende over de ting hun havde sagt. Jeg vidste hun havde ret, men jeg havde ikke bedt dem om at rende sådan efter mig. Mit irriteret humør var vendt tilbage, og det vidste drengene.

Jeg havde siddet på mit værelse lige siden jeg kom hjem. Jeg havde hørt hvor sur Harry var blevet over det jeg igen havde gjort, og denne gang var Liam også blevet en smule sur. ”Hun kan sku da ikke bare gøre sådan ved vores fans!” havde Harry sagt højt og irriteret. Niall havde prøvet at få dem til at slappe af, og fortalt at det kun var hendes historien af siden, men så havde Liam sagt, at det sikkert var den der var rigtig, eftersom jeg ikke gad, at fortælle min. Jeg sukkede og slog mit hoved mod væggen. Var det så nu det hele skulle starte forfra igen? Var det nu jeg skulle lukke mig inde, og hade dem igen? Jeg rystede på hovedet. På 2 uger var jeg kommet længere end jeg nogensinde var på 2 år. Jeg havde grædt, tudet, og jeg havde ikke drukket i snart 4 dage! Jeg havde grint i dag, og jeg havde smilet – ægte! Det var ægte det hele, og det skulle jeg ikke smide væk nu.. men det kom ikke drengene ved hvad vi skændes om! Og selvom jeg var kommet så langt, så kunne de stadig ikke forlange at vide hvad der skete i mit liv hele tiden.

Jeg var virkelig vred og sur over deres reaktion. De burde vide, at jeg aldrig ville skubbe til en pige hvis hun ikke havde gjort mig noget – men jeg tog vidst helt fejl omkring dem. Jeg stod lige nu inde på mit værelse med alt mit make up grej på bordet. Klokken var nok kun halv seks om morgenen, men jeg havde ikke sovet. Jeg havde været vågen hele natten – igen. Jeg havde ikke lagt mig ind til Harry, da han var sur på mig, og jeg var sur på ham. Så jeg havde altså været vågen hele natten – igen. Men jeg var ikke så træt lige nu. Måske nok overtræt!

Jeg kiggede ned på mit make up og stod længe og kiggede på hvad jeg skulle smøre i mit ansigt. Jeg tændte min musik og skruede højt op for det – nok lidt for højt, men jeg var ligeglad. Jeg sang med mens jeg lagde make up. Det blev et ret flot resultat. Jeg smilte til mig selv igennem spejlet, mens jeg dansede lidt for sjov. Jeg var overtræt, måske det kunne skyldes de Redbull jeg havde drukket? Jeg trak på skulderen idét døren gik op med et brag, men det lød ikke så højt, da mit musik var meget højere.

Jeg vendte mig hurtigt rundt og så ind i Harrys øjne. Han så rasende ud. Nu var klokken heller ikke så meget, og drengene skulle tidlig op og på arbejde, så jeg havde nok ødelagt deres søvn pga. mit høje musik. Jeg kiggede hen på ham, alt stod stille. Jeg kunne ikke læse hans øjne, de var alt for utydelige. Men jeg vidste, at han var sur – rigtig sur, og jeg vidste det ikke kun var pga. musikken. Han gik hen mod min cd-afspiller, slukkede den hurtigere end vinden selv. Jeg turde næsten ikke kigge på ham. Det var længe siden han havde været så sur. Det føltes som om det var flere år siden. Han kiggede på mig igen. Jeg ventede på han ville gøre noget, sige noget…. Bare et eller andet.. Jeg stod som klistret til jorden, mens hans øjne bare kiggede vredt op og ned af mig. 

 

---------------------------------------

Tusind tak fordi I læser! :D I må meget gerne like! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...