Dragen

Bogen er en "jeg-fortæller-bog" som handler om pigen Isabella, som finder et drageæg, og møder så dragen Sylvester QQS Drage bedre kendt som Sylver. De to får noget af et eventyr, på vejen hjem til Dalia som er der hvor Sylver bor. Sammen møder de både fantastiske væsner, et stort eventyr, ondskab og venskab, da de kommet til et kæmpe bjerg hvor en kæmpestor, ond drage, har skubbet Sylver (som faktisk er prinsen af Dalia) 's forældre af tronen. Isabella må nu være modig, og tage ind til byen for at finde en som kan hjælpe hende og Sylvester til at overvinde kæmpedragen...

10Likes
29Kommentarer
1798Visninger
AA

3. Dalia

 

Sylver var den første der vågnede da vi landede i Dalia der var et vidunderligt sted med 1000 smukke blomster. Der var så smukt at man bare blev nød til at være der. Der var nemlig meget bedre end der hjemme på Jorden. Jeg blev vækket af et plums og et kæmpe ”aaaaauv”. Jeg skyndte mig at komme på benene og så at det var Sylver, der havde opdaget et pindsvin. ”Pindsvinet stak mig”. Jeg kunne godt se det, han havde en masse pigge i hånden.

”Såså Sylver, lad mig trække dem ud”. Jeg trak piggene ud og han kunne igen gå.

”Lad os så finde dine forældre” sagde jeg og vi begyndte at gå igennem de grønne marker med hundrede af blomster og smukke træer, vi var på vej mod bjergene. På vejen mødte vi mange dyr som vi hilste på og nogen gange blev vi nød til at stoppe og spørge om vej. Vi gik ret længe og vi blev ret sultne, så vi stoppede og spiste af de kønne, søde bær på buskene. ”Isabella, er der langt igen?” spurgte Sylver. ”Det ved jeg ikke, men det tror jeg desværre der er” svarede jeg stille. Men der tog jeg fejl, for om lidt ville vi være ved bjergene. Vi fortsatte unden at vide hvilke farer der lurede os.

 

Da vi kom lidt længere hen af stien, som snoede sig som en slange -ligesom derhjemme- kom vi til en stor skov, som vi gik ind i. Men der var noget galt med den skov. Alting så på en måde forkert ud. Jeg havde det forkert da jeg stod derinde. Lidt ligesom når jeg tager mit tøj omvendt på. Altså, jeg havde jo selvfølgelig ikke mit tøj omvendt på, det føltes bare sådan, Jeg kunne ikke helt finde ud af hvad det var. Jeg så på Sylver, men han så ikke ud til at have det forkert.

"Sylver, kan du slet ikke mærke det?" Spurgte jeg ham.

"Mærke hvad, Isabella?" Sylver så spørgende på mig.

"Du kan ikke mærke noget" Sukkede jeg. "Det er bare, alt føles på en måde... Forkert."

"Du har jo aldrig været i Dalias skove, Isabella" Sagde Sylver. "Det kan både være lugtende, træerne og lydene. Alt her er bare anderledes end på jorden hvor du bor." 

"Det kan godt være" Sagde jeg, men jeg tror ikke det var så meget det. Jeg havde det som om at der var et eller andet i luften, som ikke var dufte eller lyde. Det føltes... Ondt, dårligt. Men det sagde jeg ikke til Sylver.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...