Let Me Kill You!

Nathalie bor i distrikt 8. Distriktet, hvor de laver tøj. Da det er tid til at The Hunger Games nummer 129 bliver Nathalie og hendes bedste ven Jeremy trukket som de to deltagere fra distrikt 8 ved høsten. De skal slås mod 11 andre distrikter og man ved aldrig, hvornår det er deres tur til at dø. De har begge lovet at de vil kæmpe til det sidste og de vil kæmpe imod hinanden som de to sidste deltagere i dette års The Hunger Games. Men vil de komme langt nok til at møde hinanden i kamp som de to sidste? Bliver de dræbt af nogle andre? Vil de overleve? Det ved ingen man kan kun gætte.

6Likes
11Kommentarer
1336Visninger
AA

6. Oppe på scenen.

Nathalie P.O.V

Da det var min tur gik jeg op på scenen, hvor jeg blev modtaget af værten. Folk jublede højere end de havde gjort ved nogen af de andre, der havde været på scenen indtil videre. Jeg virkede til at have fanget deres interesse.

"Nå Nathalie. Vi kan jo se du har taget en kjole på, der er lige så fænomenal som den du havde på til paraden. Jeg synes helt klart det var jeres distrikt, der havde det tøj, der beskrev jeres distrikt mest. I fangede vidst også vores alles interesse da i kom kørende i paraden. Fortæl mig Nathalie, hvordan var det da at få al den opmærksomhed?" Jeg kiggede mig en smule rundt, men rettere så blikket mod ham manden.

"Jo det var sjovt nok. Det var i hvert fald sjovt at gå med sådan noget farverigt tøj og så var det fuldkommen anderledes end alle de andres tøj. I forhold til os så de andre kedelige ud." Jeg smilede sødt ud til alle og de lignede var ved at smelte da jeg smilede.

"Det kan vi vidst kun være enige om. Din søster var med sidste år og døde, hvordan tog din familie det? De må vel være fuldkommen skrækslagen for, hvad der kan ske for dig." Jeg sank en klump da han nævnte min søster. Normalt så var de en samtale om min afdøde søster.

"vi tog det alle sammen hårdt. Vi elskede hende af hele vores hjerter og vi havde håbet på at hun ville være vinderen. Hun var jo en af de sidste to deltagere, der var tilbage. Hun havde vel ikke en chance mod en dreng, der var professionel med et sværd, men det var også den eneste grund til at hun døde. Hun var ufattelig med en bue og en pil og han var med et sværd." Værten lignede en, der havde tårer i øjnene. Jeg kunne dog ikke se om de var rigtige eller falske.

"Vi var alle kede af at høre din søster døde. Vi troede alle på at hun ville vinde over dem alle, men sådan gik det jo ikke rigtig. Men vi skal desværre videre til de andre, hvis vi skal nå gennem jer alle. I er jo 24 deltagere i alt." Vi rejste os op og han tog fat i om mit håndled og svang min arm op over hovedet. "Det her er så Nathalie Harth."

De begyndte alle sammen at klappe og jeg skyndte mig ned fra scenen. Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra den scene.

Jeremy gik forbi mig og klappede mig en enkelt gang på skulderen inden han var nødt til at gå der op.

Jeg lagde mærke til at de ikke kom med så personlige spørgsmål som de havde gjort ved mig. Det var heller ikke alle folk, der klappede, hvor det havde været dem alle, der havde klappet ved mig. De måtte vel virkelig kunne lide mig så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...