A night to remember. (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2012
  • Opdateret: 10 aug. 2012
  • Status: Færdig
Paige Johnson er en 17 årige teenager, som er gode venner med Christian og Caitlin Beadles. Paige bor og går i skole i Atlanta sammen med Christian, Caitlin og hendes andre venner. Men i sommerferien skal en af Christians gamle venner sove hos ham i nogle uger, en som Paige hader over alt på jorden. Men mon en sommerferie kan ændre det?

104Likes
192Kommentarer
13915Visninger
AA

12. Kapitel 12

Justin åbnede sin dør og gik ud, han strækkede sig lidt, da han kom ud. Det var også en lang køretur. Da han havde var færdig, gik han over og åbnede min dør for mig. Med et stort suk trådte jeg ud af bilen, Justin gav mig et hurtigt kys på kinden. Jeg kiggede på ham, han havde et beroligende blik, som gjorde mig lidt gladere.

''Jeg henter vores tasker''. Sagde han smilende.

Jeg nikkede.

Justin virkede faktisk glad for at være her, som om at han glædede sig til at se dem. Jeg smilende lidt over det, hvor var han sød. Jeg kiggede på huset, det så så perfekt ud, men det var lang fra perfekt.

''Kom''. Sagde Justin.

Han kom med vores tasker over skuldrene, han gav mig et stort smil.

''Det skal nok gå''. Han tog fat i min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Sammen gik vi op til døren, hvor vi stod i lidt tid.

''Jeg vil vædde alt hvad jeg har, at det ikke bliver så slemt''. Sagde han med et smil, jeg vendte mig om, så vi stod ansigt til ansigt.

''Du har ret, de er faktisk ikke så slemme''. Sagde jeg smilende.

Han smilede igen, men denne her gang var der et sødt lille grin. Jeg elskede hans grin, det var så....Sødt.

Justin var lige ved at ringe på, da døren åbnede sig langsomt. En dame med lyst hår og blå øjne kom til syne, hun havde de smukkeste hvide tænder.

’’Paige’’. Sagde hun meget glad og gav mig det største kram i verden. Jeg smilede falsk til hende, mens jeg krammede hende. Hun duftede så godt, faktisk var der ikke en fejl ved hende, hun var perfekt. Ja hun var min mor.

’’Hvor er det godt at se dig’’. Sagde hun, da vi havde trukket os fra hinanden.

’’Ja..Øh..I lige måde’’. Sagde jeg lidt usikkert. Det var lidt mærkeligt at se hende, jeg havde ikke set hende i virkelig lang tid.

Hun kiggede på Justin, og hende smil forsvandt lidt.

’’Nå..Du må være den dreng, som min datter er kærester med?’’. Sagde hun lidt nedlagende.

Justin så helt forskrækket ud, da hun forandrede hendes humør fra glad til skuffet.

’’Øhh ja. Jeg er Justin’’. Sagde han og tog hånden frem, så de kunne give hånd.

Hun begyndte at grine stort.

’’Uhhh kom her’’. Sagde hun og gav Justin et stort kram. Mens de krammede kiggede Justin undrende på mig. Jeg grinede bare.

’’Hvor er det dejligt at have jer begge her i weekenden’’. Sagde hun.

Justin og jeg nikkede bare.

’’Det er også dejligt at møde dig, det er et virkelig smukt hus du har’’. Sagde Justin..fedterøv.

Hun grinede af ham.

’’Hvor er du sød’’. Sagde hun glad. ’’Og tak, jeg er også virkelig glad for det’’. Hun kiggede lidt rundt på det meget perfekte hus, som jeg engang boede i. Ja, jeg savnede det meget. Det var også perfekt for mig, det havde alt, og var utrolig stort. Og så var det tæt på mine gamle venner, som jeg ikke havde mere.

’’Kom dog indenfor’’. Sagde hun og gik lidt til side.

Vi gik begge indenfor, og vi kom til en entré, som var lidt stor. Til højre side var der en franskdør til stuen, men døren var aldrig lukket, den var altid åben. Det samme til venstre side, bare at det var ind til køkkenet. Og lige ud, var der en trappe til ovenpå.

’’Så…Hvis du viser Justin op til dit gamle værelse, gå jeg ud og ser til maden’’. Sagde hun og gik over til dørkammen. ’’I kan bare stille jeres sko der’’. Sagde hun og pegede på et hjørne, hvor der var andre sko. Vi tog straks vores sko af og stillede dem over sammen med de andre.

’’Skal vi gå ovenpå?’’. Spurgte jeg ham.

Han nikkede.

Vi gik op af trappen.

’’Det er 100 år siden, at jeg har været på mit værelse’’. Sagde jeg, da vi kom op af trappen og endte på en gang.

Han nikkede bare.

Der var døre langs gangen, værelse, badeværelse og opbevaringsrum var hvad der var bag de mange døre. Mit værelse var det 3 på gangen, vi gik over til det.

’’Det bliver spænende at se, hvordan dit værelse var dengang. Det siger meget om den person du var’’. Sagde han og grinede lidt. Jeg kiggede ondt på ham, han grinede bare videre.

’’Okay’’. Sagde jeg og åbnede døren.

Vi kom ind til et stort almindeligt pigeværelse, det så ud som alle andre pigeværelser. En stor seng, et klædeværelse, et tv, et skrivebord, nogle hylder på væggene og ja, alt det en normal pige havde brug for. Min mor ville ikke give mine ting væk, for hun var sikker på at jeg kom hjem på et tidspunkt.

’’Hold da op, det ser jo…’’. Justin kunne ikke finde ord på det.

’’Normalt ud?’’. Afsluttede jeg han sætning.

Han kiggede på mig og nikkede.

Vi stillede vores tasker på gulvet og satte os i sengen.

’’Det viser ikke så meget om din personlighed, ikke andet at du var normal’’. Sagde han, jeg kiggede dumt på ham. Men han grinede bare.

’’Jamen…Altså..Jeg var jo ligesom alle andre piger…Øh..Jeg var ikke anderledes’’. Sagde jeg, mens jeg kiggede ind i det lyserøde sengetæppe. Jeg lød ikke særlig overbevissende, men han skulle helst ikke vide, at jeg var lang fra normal.

’’Jeg kan godt lide det, men..’’. Sagde han og kiggede rundt på mit værelse.

’’Hvad?’’. Spurgte jeg ham, jeg ville faktisk gerne vide det. Normalt var jeg ligeglad, når folk ikke talte færdigt.

’’Jeg havde bare forstillet mig noget andet, det her er perfekt. Men det passer ikke til dig’’. Sagde han meget ærligt, og han havde ret, det passede overhovedet ikke til mig.

Jeg trak på skuldrene.

’’Jeg kan heller ikke lide det, det er ikke mig. Det er mere min mor’’. Sagde jeg irriteret.

Han kiggede undrende på mig.

’’Hvad mener du?’’. Spurgte han mig.

’’Min mor styrede mig altid, da jeg boede her. Hun bestemte hvordan jeg skulle se ud, hvem jeg var sammen med, ja faktisk alt. I hendes øjne skulle mit liv være perfekt''. Sagde jeg irriteret, en af grundene til at jeg ikke gad flytte hjem igen var hendes perfekte regler.

’’Det er jeg ked af at høre’’. Sagde han.

Jeg nikkede stille.

’’Der er også derfor, at jeg bor hos min far, han lader mig bestemme over mig selv’’. Sagde jeg med et lille smil.

Han nikkede.

Der var stilhed et øjeblik, det kunne jeg ikke lide. For så tænkte Justin sikkert over det, som jeg lige sagde. Det var ikke engang meningen, at han skulle vide det.

’’Skal vi ikke gå nedeunder?’’. Spurgte jeg ham og brød stilheden.

’’Jo det kan vi godt’’. Sagde han.

Vi rejste os begge op fra sengen og gik ud af mit værelse. Da vi kom ud i gangen, kunne jeg tydelig høre at Danny og Michel var nedeunder. De var meget højrøstet begge to, man kunne altid høre når de var i huset.

Vi gik ned af trappen og ind i spisestuen hvor køkkenet også var, min mor stod og var i gang med maden, om faktisk så ud til at være færdig.

’’Hvem er det vi har her’’. Råbte en drengestemme, jeg kiggede til min højre side, og så at Michel kom løbende hen til mig. Han gav mig et stort kram.

’’Hej’’. Sagde jeg bare med et lille smil.

’’Længe siden’’. Sagde han, jeg nikkede bare.

’’Whats up Paige’’. Danny kom hen og gav mig et stort kram, faktisk et mangen til Michel’. Som altid, han gjorde alttid det samme som Michel.

De kiggede begge på Justin, som stod med hovedet nede i sin telefon, da vi var på vej ned af trappen, fik han en sms, som åbenbart var meget vigtig.

’’Nå er man for sej til at sige hej?’’. Spurgte Danny Justin.

Justin kiggede på dem begge, og så smilende han lidt, da de også gjorde det.

’’Jamen hej’’. Sagde han bare. Jeg grinede lidt, for det lød sjovt.

’’Jeg hedder Danny’’. Han rakte sin hånd ud, så de kunne give hånd. Justin gav ham hånden.

’’Jeg hedder Justin’’. Sagde han.

De grinede lidt.

’’Ja som om vi ikke ved det’’. Sagde Michel. Justin trak på skulderne. ’’Jeg hedder Michel’’. Han rakte også hånden ud, Justin gav ham hånden.

De blev ved med at glo på Justin, hvilket fik ham til at blive lidt nervøs.

’’Har i ikke noget som i skal?’’. Spurgte jeg dem.

De kiggede begge på mig.

’’Jo’’. Sagde Danny.

Jeg kiggede undrende på ham.

’’Vi skal op på mit værelse''. Sagde han smilende. Han kiggede på Justin. ''Sammen med Justin''. Med de ord tog han fat i Justins arm og tog ham med ovenpå. Jeg havde lyst til at gå med, men jeg havde på fornemmelsen at de skulle spille X-box eller noget, og det var overhoved ikke mig.

Jeg gik over til min mor som lavede mad.

Hun kiggede smilende på mig, men så blev hun lidt irriteret, mens hun kiggede rundt.

’’Er de gået ovenpå?’’. Spurgte hun mig.

Jeg nikkede.

’’Ej, jeg har lige sagt til dem, at vi skulle spise om lidt’’. Sagde hun sukkende.

’’Skal jeg hente dem?’’. Spurgte jeg hende.

Hun smilede til mig.

’’Ja tak’’.

Jeg løb hurtig op af trappen og over til Danny’ værelse. Jeg bankede ikke på, da jeg aldrig gjorde det, uanset hvem’ værelse det var. Jeg gik bare ind. Som jeg havde forudset, sad de alle i Danny’ seng og gjorde klar til at spille.

’’Hey i må vente med det, vi skal spise’’. Sagde jeg til dem.

Et stort suk kom fra dem alle samme, også Justin!

’’Fint. Så spiller vi bare efter vi har spist’’. Sagde Michel.

Jeg nikkede bare.

De gik alle forbi mig og ud på gangen, jeg tog fat i Justin hånd, og ventede på at de andre gik nedeunder.

’’Er det okay?’’. Spurgte jeg ham, da jeg kunne høre at de var nede i spisestuen.

Jeg hentydede selvfølgelig til, at de bare tog ham med ovenpå for at spille, og at han overhoved ikke kendte dem. Og jeg vidste ikke, at det var okay.

’’Ja ja, de er virkelig søde’’. Sagde han smilende.

Ja det er kun fordi du ikke kender dem. Jeg sukkede lidt.

’’Så har du tænkt dig at være sammen med dem hele aftenen?’’. Spurgte jeg ham med et suk.

Han rystede på hovedet.

’’Selvfølgelig ikke, jeg skal jo være sammen med dig’’. Sagde han smilende.

’’Okay’’.

’’Lad os gå ned og spise sammen med de andre, de venter sikkert’’. Sagde han.

Jeg nikkede bare.

Vi gik hånd i hånd ned af trappen, men så snart vi kom ind i spisestuen slap Justin min hånd? Det bekymrede mig lidt, jeg var bange for at Danny og Michel vil stjæle ham fra mig, ligesom de gjorde med Nick, min tidligere kæreste.

Nick var min kæreste for mange år siden, vi havde været sammen i 3 måneder, da han skulle sove sammen med mig herhjemme. Men vi var overhoved ikke sammen, for Michel og Danny stjal ham fra mig. Jeg håbede ikke, at det samme vil ske igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...