Save You Tonight - One Direction (2)

Dette er 2'eren...
Der er gået en måned, og Willow er kommet hjem fra hospitalet, dog går hun stadig på krykker. Hvad vil der ske i deres liv nu? Kan de opretholde succesen?

31Likes
91Kommentarer
7741Visninger
AA

9. Beskeden.

Jeg vidste godt jeg ikke burde, men på grund af Nialls reaktion, tog jeg mobilen op, og åbnede beskeden:

#Hej skat<3 Tro mig når jeg siger, at det er helt forfærdeligt at skrive det her. Min mor har ringet til mig. Hun vil have mig hjem til Danmark, jeg skal jo fortsætte min uddannelse. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at få hende til at droppe det, men hun var ikke med på idéen, så jeg har kun en uge tilbage ;(. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre uden dig! Du er mit livs kærlighed, og så bliver jeg bare hevet væk fra dig! Det et så unfair, men på nuværende tidspunkt er der intet jeg kan gøre. Jeg elsker dig! Katja.<3#

Jeg begyndte næsten at tude da jeg havde læst det sidste ord. Altså okay, jeg havde været vant til, at hun ikke var der, lige da jeg flyttede, men nu var det en vane at hun var her, og så skulle hun bare hjem. For slet ikke at tænke på Niall der aldrig havde været så lykkelig i sit liv. Jeg sukkede dybt, og måtte bide mig selv i læben for ikke at græde. Zayn kom hen til mig, og lagde en arm om livet på mig. Han måtte kunne læse det i mine øjne. Læse, at jeg var ked af det. ”Hey, hvad sker der?” hviskede han. Jeg kunne ikke svare ham. I stedet rystede jeg på hovedet, vred mig fri af hans greb, og hoppede hen til trappen, som jeg langsomt, men sikkert kom op ad. Jeg hoppede hen af gangen, hen til Nialls værelse. Døren var selvfølgelig lukket. Jeg bankede stille på. ”Hvem er det?” hviskede Niall, dog lød det lidt snerrende. ”Will,” svarede jeg. Derpå kunne jeg høre, at han rejste sig fra sengen, og gik hen til døren. Så snart han åbnede den, trak han mig ind i et kram. Jeg krammede lidt forskrækket med, men blev så hevet ind i værelset, og døren blev lukket. Niall kiggede på mig med blodsprængte øjne. Jeg satte mig på sengen, og klappede på den, så han kunne sidde ved min side. ”Du har set beskeden, har du ikke?” spurgte han, næsten hviskende. Jeg nikkede. ”Jo, det har jeg,” svarede jeg. Han nikkede. ”Jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre,” mumlede han, og kiggede ned. Jeg vidste ikke hvad jeg lige skulle svare, så i stedet aede jeg ham roligt på ryggen. Han sukkede lidt. ”Vi må da kunne finde på noget!” udbrød jeg. Han kiggede op på mig, med håb i øjnene. ”Hvad med… hvad med…” jeg kunne simpelthen ikke finde på noget. Måske kunne hun gå i skole her i London? Det var da en mulighed, var det ikke? Eller hjemmeundervisning? ”Er der ikke nogle gode universiteter herovre?” spurgte jeg roligt. Personligt havde jeg droppet skolen. Det var sikkert dumt, men jeg gad ikke bekymre mig om det. ”Jo, der er mange?” Niall virkede forvirret. ”Så må vi overbevise Katjas mor om, at de er lige så gode, eller bedre, end de danske,” fortsatte jeg. Han nikkede ivrigt. ”Okay, vil du så med ned igen? Drengene flippet total,” smilede jeg. Han smilede lidt, og rejste sig så.

Da vi kom ned igen, lignede alle drengene spørgsmålstegn. ”Læs beskeden,” mumlede Niall. Drengene nikkede, og fandt mobilen. Det undrede mig at de ikke bare havde taget den tidligere. De læste alle sammen beskeden, og det var tydeligt, at de var chokerede. Derpå gav de Niall et kæmpe kram. Jeg smilede lidt til dem, indtil det gik op for dem, at det også var min veninde. Så fik jeg også et kæmpe kram. De vidste selvfølgelig ikke hvad vi skulle gøre, men da Niall fortalte dem om mit forslag, stemte de op omkring det. Efter det, var alle sådan nogenlunde glade igen. Selvfølgelig var stemningen lidt trykket. Men alligevel hyggede vi os. Vi fik sat en film på, og sad og hyggede os. Jeg lå som altid op af Zayn, for det var der jeg lå bedst, i forhold til mit ben. Han nussede mit hår, og kiggede på filmen. Harry og Louis sad også sammen, og legede med hinandens hår. Det var så nuttet. Liam og Niall delte den anden sofa. Det var hyggeligt at se på. Og det var også hyggeligt. Jeg smilede ved mig selv, og fulgte så atter med i filmen. Jeg spiste stadig ikke noget af alt det slik der stod fremme, for på grund af mit ben, kunne jeg ikke holde mig i form.

Næste morgen vågnede jeg ved lyden af stemmer. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg var faldet i søvn aftenen før, men selvfølgelig lå jeg i Zayns seng. Det var sikkert også ham der havde båret mig op. Jeg rejste mig op af sengen, og gik hen mod klædeskabet. Endnu en gang hev jeg et par af Zayns bukser ud, og tog min egen T-shirt. Det var ved at blive en vane. Derefter humpede jeg ud på badeværelset. Jeg skulle til at gribe min mascara, da den ikke var der. Jeg ledte rundt på badeværelset, inden jeg hoppede ud igen. Så snart jeg kom hen til trappen, råbte jeg udover det hele: ”HVEM HAR TAGET MIN MASCARA?!” jeg var ved at flippe total. Zayn kom grinende hen til mig. De andre sad bare og grinede. ”Jeg synes vi alle skulle se dig uden,” smilede han. Jeg sendte ham dræberblikket. ”Jeg havde ret; du er smuk uden,” han smilede stadig. Jeg sukkede. ”Okay, må jeg få min mascara nu?” spurgte jeg halv irriteret. ”Det bliver lidt svært,” mumlede Zayn. Jeg stirrede forvirret på ham. ”Jeg har ligesom smit den ud,” fortsatte han mumlende. Jeg slog ham på skulderen. ”A’ HVAD HAR DU?” råbte jeg i hovedet på ham. Han smilede undskyldende. Og på grund af hans øjne, kunne jeg ikke lade være med at kramme ham. ”Jeg overlever nok,” mumlede jeg. Han smilede stort, og kyssede mig i håret, inden vi sammen gik nedenunder, til en ny dag.

 

__________________________

 

Undskyld for det korte kapitel. Fortsæt nu endelig med at like, og gøre til favorit (:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...