Vampyrenes skole

Alex Touler får tilbudt et job som Vogter. Det er en enestående mulighed, og kan man andet end at sige 'ja'? Alex flytter ind i Vogternes hus og bliver hurtight involveret i nogle ubehagelige hemmeligheder. Det er nu op til Alex at få redet sine med vogtere ud af kniben.

15Likes
25Kommentarer
2028Visninger
AA

3. Kapitel II

Gangen var mørk da jeg gik ned mod mit værelse. Det eneste der brød mørket var en smal lyskegle der kom fra min vejleders værelse. Jeg kunne høre ham snakke med en der inde. Det lød ikke særligt interessant, så jeg listede bare videre. Men jeg nåede ikke særlig langt, før jeg hørte mit navn blive nævnt.

” Alex Touler’s evne kan være meget brugbar for jer” sagde min vejleder, mr. Drit ” hans evne er meget unik.” Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at snige mig hen til dørsprækken og lytte med. Men når du hører nogen snakke om dig bag din ryg, så kan du altså ikke lade være. Tro mig.

” Hvad kan han?” spurgte en kvinde stemme.

” Han kan teleportere stort set alt. Lige fra et æble til en elefant, sig selv og andre. Som sagt en meget brugbar evne.”

” Jeg vil meget gerne møde ham. skal vi sige i morgen efter han har været i skole?” spurgte kvinden.

” Ja, det lyder godt. Kom ved tre tiden, der har han fået fri” svarede mr. Drit ” Skal jeg sige at du kommer?”

” Nej, lad det komme som en overraskelse for ham.”

” Det vil jeg væde med at han også får. Ha ha.” grinede mr. Drit.

” Jeg tager dig på ordet. Skal vi sige halvtreds dollars?” spurgte kvinden. Jeg gjorde store øjne. 50 dollar? Enten var hun meget rig og ret så ligeglad med hvad der skete med hendes penge eller også var hun meget sikker på at vinde.

” Top” svarede mr. Drit. Jeg tænkte at det måske var en god ide at liste af nu. Jeg havde hørt nok. Da jeg kom tilbage til mit værelse, efter at have børstet tænder, gik jeg direkte i seng, men jeg kunne ikke falde i søvn. Mit hoved var et stort kaos af tanker. Alt fløj rundt der inde. Hvad mente mr. Drit med at jeg kunne være brugbar for hende damen. Og hvem var hun egentlig. Der var kun en ting jeg var sikker på, mr. Drit ville tabe væddemålet.

Den næste dag mødtes jeg med mine venner på trappen uden for skolen. Jeg var meget træt og anspændt og jeg vidste at mine venner ville finde ud af hvad der foregik før eller siden. 

” Hva’ så Alex? Har du ikke fået sovet i nat?” spurgte Jonas. 

” Næh, det har jeg vel ikke.” svarede jeg. Tim og Jonas så undrende på hinanden. Klokken ringede og vi gik ind. Timerne sneglede sig af sted og jeg blev ved med at spekulere over de samme spørgsmål, der havde fløjet rundt inde i mit hoved siden i går aftes. Da timerne endelig var ovre gik Tim, Jonas og jeg ud for at sætte os på plænen. Jeg blev ved med at kikke på mit ur. Den var kun to minutter i tre. Jeg blev mere og mere urolig hver gang sekundviseren tikkede videre. Endelig! ” Alex Touler, vil du lige komme med mig?” spurgte mr. Drit lige bag mig.

” Øh, ja” jeg var ved at sprække af bare nysgerrighed ” hvad skal vi?”

” Det vil du meget snart finde ud af” svarede mr. Drit hemmelighedsfuldt og så tilbage på mig. Mr. Drit gik meget hurtigt og jeg blev nødt til at løbe for at følge med. Vi kom til hans kontor og gik ind. Inde på kontoret sad en dame, der nok var midt i tyverne og pillede ved et par nips ting. Hun havde langt, glat lyst hår, og lange slanke ben. Kort sagt så lignede hun squ en supermodel.

” Hej Alex. Sid ned” sagde kvinden. Jeg gjorde som hun sagde og satte mig ned.

” Hvorfra ved du hvad jeg hedder?” spurgte jeg af ren refleks og så hende i de isblå øjne.

” Parker her fortalte mig om dig og dine evner” svarede hun. Jeg lod ikke som om jeg blev overrasket. For det eneste jeg var overrasket over var at mr. Drit hed Parker.

” Nå?” spurgte mr. Drit ” blev du overrasket?”

” Næh, egentligt ikke” svarede jeg. Jeg havde egentlig ikke lyst til at fortælle at jeg smuglyttede i går aftes ” det måtte jo komme ud før eller siden, men hvem er du?” mr. Drit så lidt paf ud, det havde han nok ikke regnet med. Adelaide kneb de isblå øjnene en smule sammen.

” Jeg er Adelaide Mitson , jeg er Vogternes, æhh, boss, bestyrer, kald det hvad du vil” svarede hun. Dét kom som en overraskelse for mig. Hvorfor havde Vogternes boss snakket med mr. Drit om at jeg var brugbar for dem? Der var stadig meget jeg ikke havde fået svar på.

” Hvad har det med mig at gøre?” spurgte jeg nysgerrigt.

” Vi mener at din evne kan være meget brugbar for os” svarede Adelaide ” har du lyst til at blive en Vogter?” Jeg stod bare og så på hende med åben mund og hængerøv. Stod hun ikke lige der og tilbød mig en plads blandt Vogterne? Jo, det tror jeg at hun gjorde.

” Hvad? Mig? Mig som en Vogter?” måbede jeg.

” Ja” svarede Adelaide ” vi har været så uheldige at en af de andre Vogtere er gået bort.”

”Vil du så ha’ at jeg skal tage hans plads?” spurgte jeg dumt. ” Ja, men kun hvis du vil. Vi kan også bare finde en anden.

” Er du gal? Selvfølgelig vil jeg da gerne være en vogter!” nærmest råbte jeg. Nu faldt det hele på plads. Selvfølgelig. Min evne kunne bruges i Vogternes tjeneste.

” Super” smilede Adelaide og rejste sig. Hun gik over mod mig. Jeg rejste mig også. Hun rakte mig et visit kort.

” Du kommer bare når du har tid. Vi ses igen, Alex Touler” sagde hun med et skjult smil og et glimt i øjet, som om hun lige havde vundet i lotto.

” Må jeg lige spørge om noget?” 

” Ja?” svarede Adelaide og vendte sig om mod mig.

” Må jeg gerne fortælle det til mine venner?”

” Ja, selvfølgelig må du da det” svarede Adelaide, smilede til mig og gik. Så stod jeg alene med mr. Drit i lokalet.

” Tillykke” sagde han efter et minuts tid. Jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg syntes han lød stolt.  

” Tak” sagde jeg. jeg havde stadig ikke helt fattet hvad der lige var sket. Jeg så på visitkortet

 

Adelaide Mitson

Chrysler Building

405 Lexington Avenue

 New York, 10174, USA

(917) 565 7890

 

Da jeg så op igen var mr. Drit også gået (hvilket for resten er en vampyr ting. Ikke en lyd når vi bevæger os). Jeg stod og overvejede situationen og styrtede så af sted. Jeg fandt mine venner på plænen hvor jeg havde forladt dem. De kunne se, at jeg snart eksplodere, hvis de ikke snart gjorde noget.

” Hey! Hvad sker der?” spurgte Tim.

” I tør ikke gætte på hvad der lige skete på mr. Drits kontor” sagde jeg.

” Du fik eftersidning?” gættede Jonas.

” Nej” jeg rystede voldsomt på hovedet ” jeg har aldrig fået eftersidning af mr. Drit før og det sker heller aldrig nogen sinde.” 

” Hvad skete der? Giv os et tip eller to” tiggede Tim.

” Okay. I får to ledetråde; Vogterne og mig” sagde jeg. Tim og Jonas sad i et stykke tid og tænkte sig om. Så blinkede pæren. Jonas så på mig med nogen lunde det samme ansigtsudtryk, som jeg havde haft, da Adelaide havde givet mig tilbuddet. Tim havde ikke fattet det endnu, så jeg gik hen til ham og så ham i øjnene. Lynhurtigt knyttede jeg næven og hamrede den ned i hans tykke hoved.

” Av!” hylede han. Jeg trådte tilbage og lod slaget synke ind. Der gik endnu et par sekunder før han også havde fatte det. 

” AHAHAHAHAHAHAHA” skraldgrinede han ” Dig? Som Vogter! Sig du tar’ gas på mig!” Jeg sagde ikke noget. Jeg så bare alvorligt på ham. Det åndssvage smil forsvandt, som dug for solen.

” Det er ikke for sjov?” spurgte han.

” Niks” svarede jeg. Jeg fortalte dem det hele. Jonas’ øjne begyndte at bevæge sig langsomt ind mod næsen og munden krøllede sig en anelse samen. Jeg må være ærlig og sige at det er en pænt dårlig beskrivelse af det udtryk Jonas altid får, når han virkelig tænker sig om.

” Jeg stoler ikke rigtig på hende Adelaide. Jeg har hørt dårlige ting om hende” sagde Jonas, som for resten også er en sladder tante ” hvad med dig, Alex? Stoler du på hende?”

” Jeg ved det ikke, men det finder jeg ud af om lidt” svarede jeg.

” Nå, men så skilles vores veje her?” spurgte Tim.

” Er du gal? Selvfølgelig ikke! Vi kan jo stadig skrive til hinanden” jeg himlede med øjnene.

”Når ja. Og snakke sammen på webcam” jublede han.

” Uanset hvad der sker, så vil vi altid være bedste venner” sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...