The Hunger Games - Arenaens rædsler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2012
  • Opdateret: 29 nov. 2013
  • Status: Igang
Da 12-årige Edur's enæggede tvillingesøster bliver valgt i det 37-Dødsspil, den dag Edur selv har sværget at tage søsterens plads hvis det nogensinde sker, ser Edur det som en dødsdom. Hun vil bare væk så hurtigt som muligt. Men hvad hjælper det hvis mystiske Spilmestre måske og måske ikke holder en i live kun for at sende den ene rædsel efter den anden efter en?

5Likes
11Kommentarer
1494Visninger
AA

4. Spillets start

 

Da jeg står i det rør, der om et øjeblik vil løfte mig op til Overflødighedshornet, op til slagmarken, til et blodbad, til 23 sonere der vil slå mig ihjel, op til Spillet, lader jeg de sidste dage passere gennem mine tanker. Brudstykker dukker op hist og her, aldrig lange nok til at jeg kan nå at finde hoved og hale i virvaret før minderne er væk igen. Afskeden med min mor og Asor, mit kostume til åbningsfesten, en blød sofa, et vidunderligt måltid, et lille smil fra min medsoner den 18-årige Otac, et knob jeg har bundet, træningsalen, en spilmesters karakteristiske lilla kappe, tallet 6 der både er min karakter og det halve af min alder, Cæsar Flickerman's dybviolette læber, elevatorens lette summen. Brudstykker af minder kun jeg har, minder der måske er ubetydelige, men vil gå tabt for evigt når jeg dør. Måske ikke i dag, det tror, håber jeg ikke. Nej ikke i dag, men snart. Jeg er ikke vinderen af det 37 Dødsspil.

Metalskiven bevæger sig under mine fødder, og min tankestrøm stopper. Mørket lukker sig omkring mig, da jeg begynder at bevæge mig opad. Op mod min død.

Claudius Templesmith’s stemme bekendtgøre at vores minut er startet. Jeg kigger lige frem og ser det. Overflødighedshornet. Det er stort, og skinner i solen. Skinner som guld. Som guld og som mit hår.. og som Asor’s. Men det kan jeg ikke tænke på, det kan jeg ikke, det er for meget. Jeg må orientere mig, finde ud af hvilket terræn jeg skal leve i det næste stykke tid. Der er alt for hvidt, det er svært at se, solen skinner ned på… ned på hvad? Hvad er det der reflekterer solens stråler så jeg bliver blændet. ”Sne” tænker jeg, ”Åh gud, det må ikke være sne, det må ikke være sne” tankerne kværner i mit hoved og jeg kigger ned. Sne. Selvfølgelig. Jeg HADER sne. HADER, HADER, HADER sne. Det er det værste. Sådan noget wannabe-regn. Men der er ikke nogen tvivl. I år skal Spillet foregå på en iskold vindblæst tundra. Jeg ved tiden er ved at være forbi, så jeg kigger gennem sammenknebne øjne, prøver at se om der er noget af værdi i nærheden, noget jeg kan bruge. En taske! Der ligger en taske ca. 200 meter væk fra mig. Jeg ved at for at overleve SKAL jeg have fat i tasken så jeg gør mig klar. Jeg beslutter at få fat i tasken og så løbe mod skoven jeg lige kan se bag Hornet. Også er tiden gået, kanonen lyder, og jeg løber.

Mine fødder er pakket ind i dejlige varme sko, der er gode til at gribbe fat i underlaget, så det er let at løbe hen til tasken, og samle den op. Jeg kan høre at de første Ambisonere må være nået frem til Hornet, for skrig lyder derhenne fra. Jeg svinger tasken over ryggen, og beslutter at hvis jeg kan komme hurtigt igennem er der ingen der vil ligge mærke til lille mig, der tilfældigvis løber lige imellem sonernes kamp og Overflødighedshornet. Jeg tager chancen og sprinter af sted, bøjer mig ned og gør mig så lille som muligt. Jeg har ret, ingen skænker mig en tanke, og på vejen er jeg så heldig at få fat i en lille sæk, der føles mistænkeligt let. Jeg ånder lettet op da jeg er inde i træernes skygge. Jeg kigger mig hurtigt over skulderen. Sneen er plettet af dybrødt blod. Kroppene ligger spredt ud fra Hornet. Blodet siver langsomt ned i sneen, danner groteske roser i alt det hvide. Jeg vender mig om og løber så hurtigt jeg kan, væk, væk, væk fra de døde børn, væk fra kameraerne, de andre sonere, væk fra sneen, blodet, væk fra det 6 meter høje Overflødighedshorn der står og glimter som guld i solen. Væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...