Ice heart


6Likes
7Kommentarer
1416Visninger
AA

3. Havet

Jeg stirrede på hans fremstrakte hånd. Skulle jeg tage den? Eller lade være? Da han så min stirren tog han hånden ned igen og smilede."Mit navn er James Colten. Jeg er anden styrmand"."Mit navn er Cashia Heartless. Og dette er min kammerpige Anna Kathrina"Jeg nikkede høfligt og nød at stå i skyggen fra sejlene."Nu skal jeg vise jer jeres kahyt." Han tog tasken fra mig og begyndte at gå. Væk fra skyggen. Jeg tøvede lidt med fulgte derefter med ham ud i solens pinefulde stråler. Jeg skar tænder da vi krydsede dækket. En en hel flok matroser stirrede på os. De var åbenbart ikke van til kvinder. Jeg sendte dem et skævt smil og de begyndte at kæmpe for at nå hen til os. Anna sendet meg et bekymret blik men jeg gav hende rolig-nu-der-sker-jo-ikke-noget blikket. Hun sank og smilede besværet."Alle måltider bliver serveret i skibets bug. Køkkenchefen er ikke så glad for at al maden skal slæbes dernede fra og herop." Han talte vidre, men for døve øre. Jeg kiggede ud over havet og så at landet allerede nu var lang væk. Mit liv var slut. For anden gang! Når først jeg var gift var løbet kørt. Jeg havde ingen frihed. Anna smilede, lo og snakkede. Ingen spurgte til hendes nåde stille og unormale herskerinde. Måske var jeg ikke smuk længere. Jeg førte diskret en hånd op og fuldte mine læber og øjnes form. Nej, de var lige så smukt buede som sidst jeg så dem. altså, jeg var ikke grim, derimod mente mange at jeg var guddommelig smuk. Men jeg nægtede selv at se det. Jeg var et hæsligt misfoster som ikke fortjente at leve. Smerten i mine muskler tog til. Jeg kiggede op. At dømme efter solens punkt var den cirka ti minutter over tre. Det tidspunkt hvor solen var skarpest og stod højst. James skævede til mig og ventede."Øh, undskyld. Hvad sagde De?" Spurgte jeg."Jeg spurgte om De ville møde kaptajnen eller vente til aftens måltidet så De kunne nå at pakke lidt ud." Han smilede overbærende."Vi venter til aften." Sagde Anna inden jeg nåede at få et ord indført. Hun kiggede op på mig og jeg nikkede. Først nu lagde jeg mærke til hvor meget højere jeg etenligt var i for hold til hende. Jeg stirrede ned på hende. Hun havde det perfekte brune hår, Dejlige grønne øjne og et kønt ansigt. Ikke som mine vilde og katte agtige træk. Store mandelformede øjne og fyldige læber. Hun smilede og vi satte os i bevægelse igen. Han førte os ned under dækket, væk fra den smertefulde sol, og vidre hen af en lang gang. Alt var bygget i mørkt kirsebærtræ og den dunkle korridor var kun oplyst af petroliumslamper som hang med lige præcis så meget mellemrum at de ikke oplyste det hele. Mine skridt rungede hult i på den trænge plads og jeg lagde mærke til at  James måtte bukke hovedet let for at kunne være der."Her skal De frøkner sove." Smilede han og skubbede en dør op. Værelset var ikke ligefrem noget at råbe hurra for. To enkelt senge stod presset op af væggen i vær sin side og i midten stod at stort klædeskab. Et lille toilet bor og en kobberbalje fyldt med vand var de eneste muligheder for at blive bare lidt ren. Vi skulle heldigvis kun overleve en uge her, så var disse rædsler forbi." Jeg kommer når maden bliver serveret." Sagde han høfligt og trak sig derefter tilbage.  Jeg skubbede døren i og lod mig dumpe ned på den ene seng."Hvad gør vi nu?" Spurgte Anna og satte sig ved siden af mig."Jeg kan ikke se andet end at vi forsøger at overleve." Sukkede jeg. Hun sukkede og lagde sit hovede mod min skulder. Igen blev jeg overrasket over hendes evne til at ignore kulden der strømmede fra min hud. Måske var hun blevet immun efter alle de år vi havde levet sammen? Jeg følte en næsten uimodstålig trang til at spørge hende hvordan hun gjorde, men valgte at lade være. Det kunne også være lige meget. Hun rettede sig op, glattede sin lyselilla kjole og rettede på korsettet."Nå, hvem har du i kikkerten?" Spurgte jeg drillende og prikkede hend ei siden."Ikke nogen. Jeg vil bare se ordenlig ud!" Sagde hun med påtaget alvor. Jeg rullede med øjnene og lagde mig tilbage på sengen."Lad os pakke lidt ud." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...