Jeg kan, jeg vil, jeg skal.

Her kan du læse uddrag fra mit liv. Dog er denne 'dagbog' nok ikke den bedste for folk med meget sarte sjæle. Da den kommer til at indeholde at handle om: spiseforstyrrelse, selvmordstanker og meget andet. Dog kommer den også til at indeholde gode ting, eller det håber jeg da.

1Likes
26Kommentarer
1150Visninger
AA

3. Smerte.

Alle fortjener lykke.. Den sætning har jeg hørt så utrolig mange gange, men jeg føler aldrig, at den bliver fuldent, hvis man kan sige sådan. Jeg synes ikke, at sætningen nogensinde bliver sand. Fortjener alle lykke? Hvad med mordere? Synes i, at de fortjener lykke og glæde? Det synes jeg ærligt talt ikke. Sådan er jeg. Jeg synes ikke, at de fortjener glæde og lykke efter, at de har bragt så meget sorg til nogle. Fortjener jeg lykke? Gør jeg det? Fortjener jeg glæde? Sådan føler jeg ikke. Jeg føler ikke, at jeg fortjener at finde glæden og lykken her i livet. Lige for tiden føler jeg et tomrum, som intet kan udfylde. Intet..

Det tomrum burde være fyldt med glæde, lykke og optimisme, men istedet er det tomt. Tomheden bliver langsomt til tristhed, sorg, negativitet og den her sære form for intethed. Hvad skyldes den? Det er et spørgsmål, som jeg nok aldrig får svar på...

 

Facaden.. Hvad er en facade? En facade er en form for maske, som vi tager på, når vi ikke ønsker at folk skal se, hvordan vi har det. Min facade er konstant på arbejde.. Ikke engang når jeg er alene, tør jeg sænke paraderne. Jeg tør ikke se, hvordan jeg selv har det. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene.. Hvorfor, vil i måske spørge. Der er så mange grunde til, at jeg ikke kan se mig selv i øjnene osv. Hvilke grunde? Alt for mange. Den vigtigste grund af alle: Jeg er mig.

Det har taget mig lang tid at fatte, at jeg er mig, og det kan jeg ikke ændre på. Jeg kan holde min facade oppe og spille skuespil, men jeg kan aldrig helt ændre mig. Derfor må jeg på et tidspunkt se mig selv i øjnene og tage kampen op imod mig selv. Hvornår? Det kan jeg ikke svare på. Spørgsmålet burde ved nærmere eftertanke lyde: Hvornår er jeg stærk nok? Det kan jeg ikke sige endnu, men det skal nok komme. Det skal det.

 

Her d. 1. april fortalte jeg om cutningen. Det var ikke en aprilsnar, for lige at få det på det rene. Som sagt fandt jeg endelig noget som gav den psykiske smerte kamp til stregen. Nemlig, den fysiske. Dog holder den fysiske smerte hurtigere op end den psykiske. Nu sidder jeg her og kigger på mine to rifter, da det tredje er dækket af et plaster. Er det det værd? Det ved jeg ikke.. Det må tiden vise. Alt jeg kan sige er, at det holder mig væk fra, de ting der er værre. Hvad er værre end cutning? Der er mange ting, såsom døden, brændsår osv. Jeg har tit overvejet selvmord, men jeg er aldrig gået så langt. Eller jo.. Kort efter min venindes død, var jeg ved at begå selvmord. Jeg sad i mit vindue og gjorde klar til at springe, men min far kom ind og sagde, at jeg skulle lukke vinduet. Han opdagede aldrig, hvad det var der var foregået, men han reddede mit liv.

 

Angående min venindes død.. Det har været en hård kamp for mig, og jeg har været ved at gå helt ned, rent psykisk, de sidste par år. I undre jer sikkert over, hvad der egentlig skete, og jeg vil nu prøve at forklare det nogenlunde..

Min veninde, vi kalder hende Sophie, blev dræbt. Hun blev dræbt af sin egen far. Sophies mor døde, da hun var en lille pige, og det har været rigtig hårdt for Sophie at vokse op uden hendes mor. Siden da har Sophies hverdag ikke været helt normal. Hun har lidt under hendes mors død, lige indtil hun selv døde. Hun var rent ud sagt været sindssyg. Hendes far og hendes familie har flere gange prøvet på at få hende indlagt, men hospitaler osv. mente ikke, at hun var syg nok. Det er der jeg tænker: hvornår er man syg nok? Når man er død? Åbenbart..

En dag gik det helt galt for Sophie, da hun havde fundet en lommekniv eller lignende frem, og hun truede hendes familie. Hun truede hendes søskende, og hun var rent faktisk til fare for alle sammen. Ingen vidste, hvad hun kunne finde på at gøre, hvis man gjorde eller sagde noget forkert. Sophies far besluttede, at han ville gøre hende bevidstløs, da han ikke ønskede, at hun skulle gøre skade på sin egen familie/resten af hans familie. Han fandt så noget værktøj, og han ville bruge det til at gøre hende bevidstløs. Dog mistede han forstanden et øjeblik, og det gik grueligt galt. Da han kom til sig selv, lå hans datter død på gulvet. Han havde slået hende i hovedet med værktøjet alt for mange gange, og Sophie var nu død. Faren er nu idømt 11 års fængsel for manddrab.

 

Jeg sidder ligenu med kuldegysninger over hele kroppen.. Ingen tvivl om at dette har været utrolig svært at skrive ned, men det føles godt. Og dårligt.

 

Jeg vil se, om jeg kan skrive mere imorgen, da jeg ikke vil gøre dette alt alt for langt.

Ps: Hvis i har nogen form for spørgsmål eller betænksomheder, så skal i bare spørge. Dog svarer jeg som sagt ikke på spørgsmål omrking min identitet.

 

Skrevet: 6. april - 2012.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...