Jeg kan, jeg vil, jeg skal.

Her kan du læse uddrag fra mit liv. Dog er denne 'dagbog' nok ikke den bedste for folk med meget sarte sjæle. Da den kommer til at indeholde at handle om: spiseforstyrrelse, selvmordstanker og meget andet. Dog kommer den også til at indeholde gode ting, eller det håber jeg da.

1Likes
26Kommentarer
1143Visninger
AA

6. Det gik galt.

Jeg er bange for kærligheden. Mere end jeg var før. Virkelig.. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at åbne mig op for en dreng igen. Det gik så grueligt galt som noget kunne.

Han havde følelser for mig, og jeg havde for ham.. Vi skrev sammen og det hele var godt.. Jeg havde rent faktisk åbnet mig op for ham, og han havde taget varmt imod mig og mit fucked up liv.. Han var virkelig noget for sig. Vi cammede tit osv. Han blev tit jaloux, fordi jeg har en del drenge venner, da jeg ikke magter alt muligt pige fnidder. Jeg har forklaret ham det, og han forstod det, så det var ikke længere et problem.. Det var aldersforskellen. 3 år.. Når man er mindre betyder 3 år meget, men når man er over 20 betyder det jo intet længere. Hvorfor? Det er så irriterende, nedern.. Argh, jeg får det så uendeligt dårligt. Hans navn stod på mit lår, fordi jeg så ikke kunne skære i mig selv eller jo, men så ville jeg jo skære i ham.. Hvad nu? Han svigtede mig, og jeg har det dårligt.. Jeg mangler at mærke smerten.. Der er gået over 2 uger, og jeg længtes efter det. Oh god. Vær gang jeg ser eller strejfer mine tydelige ar på armen, så vender følelsen tilbage, og jeg føler mig skidt tilpas. Jeg kan ikke klare at være hjemme.. Eller jo, men jeg skal være sammen med en veninde. Jeg kan ikke længere være alene, da jeg så kommer til det. Ryger tilbage i den gamle rutine. Skole, hjem, toilettet - cutte, lektier, computer, aftensmad, computer, sove. Der var en lang periode hvor jeg boycuttede* alt og alle.. Alle mine daværende venner og veninder. Jeg snakkede med dem i skolen, men det er ligesom ikke nok.. Jeg plejer at være sammen med folk konstant. Det var derfor folk begyndte at snakke, da jeg ikke længere aftalte noget med nogen.. Jeg tog lige hjem og undgik lidt mine rigtig gode venner henne på skolen osv.

Men jeg åbnede mig for ham.. Aldersforskellen gjorde intet, mente jeg.. det mente han også, i starten. Her d. 22. april sluttede det så.. Han skrev: Hej, vi bliver seriøst nødt til kun at være venner. Undskyld, men du er altså for ung, er ked af det, undskyld.

Det var utrolig heldigt, at jeg var sammen min veninde (bedste?) ellers var jeg nok endt på intensiv. Ej, det ved jeg ikke, men jeg.. ja, jeg ville nok ikke være "hel" mere. Hvilket vil sige, at jeg nok ville være fløjet direkte ud efter noget skarpt. Hver gang jeg tænker på det, så får jeg vejrtrækningsproblemer. Jeg siger til mig selv, at jeg er okay og sådan.. At det ikke har taget hårdt på mig, men jeg ved jo det er løgn.. Jeg sidder og græder imens jeg skriver dette. Tårene føles utrolig blide imod min overfølsomme hud ligenu. Det føles som om, de kæretegner mine kinder.

 

(Boycutte)* - Afskære ting.. Ligesom helt droppe en ting. Jeg kan droppe en sport fuldstændig, så jeg boycutter den.

 

Jeg ved, at dette kan være en anelse direkte, og jeg lægger ikke skjul på noget.. Jeg ved godt, at det hele måske er overvældende, men jeg skriver det som det er, da dette er som min dagbog - Online dagbog.. Ja..

 

Skrevet: 23. april - 2012.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...