Min nye Nabo er leje morder ( Lee Min Ho)

Min er en helt normal pige som bor i et helt normalt nabolag, men alt det ændre sig da Lee Min Ho flytter ind. Min har altid været kæmpe fan af ham,man da han viser sig at være en helt anden person end Min troede hvad skal hun så gøre, tingene går helt galt og de er begge to nød til at flygte. mens tiden går begynder kærligeheden at spire men vil det holde med Lee Min Ho's store hemmelighed.

21Likes
29Kommentarer
3781Visninger
AA

22. På flugt

 

Manden bagved Min har ikke engang ramt jorden, før jeg står henne ved hende og river hende op og står. Vi er alle rede omringet af mænd, som alle retter en pistol mod os, jeg skubber Min ind bagved mig, mens jeg prøver at finde en flugt vej. Jeg begynder stille at bakke over bagved den stol som Min sad på, da det er det eneste sted i rummet der ikke står nogen. Jeg kan mærke hvordan mændene følger hvert eneste bevægelse. Lige indtil min far løfter hånden og alle mændene sænker deres pistoler. Jeg kigger over på min far og han kigger på mig. ”Lad vær med at dræbe dem, lad dem flygte, så kan de gemme sig resten af livet, desuden nyder jeg en god jagt”. Mens min far snakker kan jeg mærke vreden stige, havde jeg været alene var jeg gået på ham, men nu har jeg jo Min med, jeg bliver nød til at tænke på hende. Jeg kigger diskret ned på hende, der må jo også være grænser for hvor meget hun kan klare, hun er jo ikke født og opvokset i det her miljø.

Min far gør et tegn med hånden og begynder at gå væk fra os, det samme gør mændene, dog bakke de langsomt væk, de kender mig, de ved hvad jeg er i stand til, men i dag må jeg skuffe dem, i dag vil jeg ikke slås, måske en anden dag hvor Min ikke er med. Jeg begynder stille af bakke og det samme gør Min, men samtidig er jeg nødt til at holde øje med hvad der sker bagved, min far er overhovedet ikke en mand af ord.

Da vi når ud af bygningen, kigger jeg hurtigt mod min bil, men jeg tør ikke tage den, der kan være plantet en bombe. Jeg vender blikket hen mod marken der er på den anden side, men den har jeg heller ikke lyst til at løbe hen over, til sidst vender jeg blikket mod den, vej vi selv var kommet kørerne, det er vidst den bedste mulighed. Jeg tager Min’s hånd og giver hende et lille klem før vi begynder at gå.

Vi nåede op til en vej der gik på tværs, jeg stoppede op og kiggede langs vejen på begge sider men ingen steder kunne jeg se noget, men jeg havde ærligt talt heller ingen anelse om hvilken vej vi skulle gå. Jeg tog Min’s hånd og begyndte at gå, den samme vaj som vi kom fra til at starte med, men det er sent og det er begyndt at blive mørkt. Efter et stykke tid, havde jeg det som om vi gik og gik, men kommer ikke nogen steder, jeg kan også mærke det på Min, hun er træt. Tro mig der er ikke noget jeg vil hellere i hele verden end at lade hende sove, men hvor skulle det så lige være, vi står her midt på lang tyndskids mark midt i et land jeg overhovedet ikke kender godt nok til bare at kunne finde rundt uden nogen form for navigation. Jeg sukker dybt og kigger på Min, hun har stadig kun min T-shirt på og her er begyndt at blive koldt. Mens jeg står og kigger på Min kan jeg mærke et lys ramme mig, jeg kigger hen af vejen og kan se en bil komme kørende, jeg skubber Min ned i grøften, mens jeg bliver stående oppe ved vejen, jeg bliver nødt til og finde ud af om det er en der kan give os et lift.

Bilen nærmer sig, og jo tættere på den kommer jo mere sikker bliver jeg, det er ikke en af min fars biler, han ville aldrig have nogen kørende rundt i en skrammel kasse som det, det er imod hans værdighed.  Da bilen næsten er ude foran os, rækker jeg en hånd ud og vinker, hopper gør alt hvad jeg kan for at få ham til at stoppe, og det virker.

Bilen stopper foran mig og dørene bliver åbnet, en mand jeg vil gætte på er i 60’erne stikker hovedet ud, ” Hvad vil du søn?” siger han til mig, men jeg kan se det ikke er mig han kigger på, jeg vender hurtigt rundt og kigger, Min står bagved mig, hun kommer stille op og stiller sig ved siden af mig, ” Hvorfor gemmer pigen sig” spørger manden, jeg kigger igen på ham og smiler ” Det er ikke så sikkert at gå her ude på det her tidspunkt, vi kunne jo ikke vide hvad du var for en” bonden nikker stille ” når hvad kan jeg hjælpe jer med?” ” jeg tænkte på om du ikke kunne give os et lift til den nærmeste by?” ” det kan i tro, bare hop ind” jeg takker bonden mange gange og åbner døren for Min. Vi har ikke kørt særligt længe før Min falder i søvn op ad mig, jeg kigger ned på hende, hun ser så fredfyldt ud, bare det kunne blive ved.       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...