Min nye Nabo er leje morder ( Lee Min Ho)

Min er en helt normal pige som bor i et helt normalt nabolag, men alt det ændre sig da Lee Min Ho flytter ind. Min har altid været kæmpe fan af ham,man da han viser sig at være en helt anden person end Min troede hvad skal hun så gøre, tingene går helt galt og de er begge to nød til at flygte. mens tiden går begynder kærligeheden at spire men vil det holde med Lee Min Ho's store hemmelighed.

21Likes
29Kommentarer
3784Visninger
AA

21. Min Far

 

Han stopper op foran Min og kigger længe på hende, før han retter sig op og kigger over på mig. ”Det er så tøsen, der har distraheret min bedste mand, den mand eller skulle jeg sige dreng, jeg har trænet gennem så mange år, for at få alle menneskelige følelser til at forsvinde” Han tier stille et øjeblik og kigger over på mig, Jeg siger ikke noget så han fortsætter” og så kommer en lille pige som hende ind i billedet” han går over og stiller sig foran Min, han bukker sig ned mod hende, så hans ansigt er ud for hendes. Jeg kan mærke hvordan vreden i mig stiger. Han skal under ingen omstændigheder være så tæt på hende, hvem ved hvad han er i stand til. Han står et stykke tid og kigger på Min, inden han forsætter, ” Du kender reglerne, det ved jeg du gør, du ved hvilken en der er vigtigst, og af ligevælg bryder du den, du forelsker dig i en lille pige som hende”.   Jeg siger intet stiger bare på ham, med et blik fyldt med had, men det rører ham ikke, jeg ved det. Måske lykkedes det ikke for ham at dræbe alle følelser i mig, men alle hans er væk, det har de været lige så langt tid, jeg har kendt ham, som jo er hele mit liv.

Godt nok har jeg altid kaldt ham far, men det var kun fordi han sagde jeg skulle, hele mit liv har jeg skulle gøre præcis som han sagde, og det var ikke helt normale ting som f.eks. at tage opvasken. I det øjeblik jeg kunne gå, begyndte træningen. Jeg skulle være en følelsesløs dræber maskine, koste hvad det vil, og meget har det kostet. Jeg kan tydeligt huske en gang jeg løb væk, jeg gemte mig hos en kvinde, hun havde altid været der, hun var som en mor for mig. Men da min far fandt ud af hvor jeg var og hvem der gemte mig, mødte han op, uden at se på mig, rettede han sin pistol mod damen og trykkede på aftrækkeren. Lige siden den dag, har jeg hadet ham, vreden inden i mig har ligget i så mange år og bygget op, og i dag er det slut.

Jeg lader stille mine øjne løbe rundt i rummet, for at se hvor mange mennesker der er, hvor der er en mulig flugt vej og hvad jeg kan bruge som et våben. Mine øjne falder tilbage på min far, han står stadig ovre ved Min, og jeg kan se han tænker, det er aldrig et godt tegn. Stille uden at bevæge mig for meget hiver jeg stille min lille lomme kniv frem fra baglommen, og skærer stille rebet over, men da min far kigger over på mig igen stopper jeg. Han kommer over til mig og kigger på mig, ” fordi du er min søn syntes jeg godt vi kan lave en aftale” jeg kigger op på ham, hvad har han tænkt sig. ”hvis du dræber pigen tilgiver jeg alt”.

 Jeg kigger over mod Min, hu kigger på mig, jeg kan se det skræmte udtryk i hendes øjne, pludselig falder mine øjne på noget, hendes håndled, som ligger på hendes skød, hun er ikke bundet fast, indvendigt kan jeg ikke lade være med at smile, de tror ikke hun kan flugte, især ikke uden mig, men de tager fejl, jeg blinker hurtigt til Min inden jeg vender mig mod min far igen. ” jeg skal nok dræbe hende” siger jeg og kigger op på ham, han smiler og gør tegn til at manden ved siden af mig skal løsne rebene, jeg rejser mig stille op og tager den pistol min far rækker til mig, jeg vender mig stille mod Min og holder pistolen ud i strakt arm og tager sigte og trykker.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...