Min nye Nabo er leje morder ( Lee Min Ho)

Min er en helt normal pige som bor i et helt normalt nabolag, men alt det ændre sig da Lee Min Ho flytter ind. Min har altid været kæmpe fan af ham,man da han viser sig at være en helt anden person end Min troede hvad skal hun så gøre, tingene går helt galt og de er begge to nød til at flygte. mens tiden går begynder kærligeheden at spire men vil det holde med Lee Min Ho's store hemmelighed.

21Likes
29Kommentarer
3783Visninger
AA

6. "Du er sød når du rødmer"

Stadig Min P.O.V

Jeg kiggede på ham ventede stadig på ham skulle svare, men han svarede ikke han stod og kiggede den anden vej. Jeg kunne mærke mit blod koge, selvom jeg vidste det kunne han da godt svare, det var da almindelig høflighed, jeg stampede hårdt i jorden og gik hen mod døren, jeg var næsten nået forbi ham, da han tog fat i min arm og stoppede mig. Han stod stadig med ryggen til og kiggede ind i væggen.

”Er du bange?” han vendte sig om og kiggede på mig, jeg rystede stille på hovedet, ” Hvorfor gør du det, dræber andre?” jeg kiggede op på ham og han kiggede ned på mig, ” hvis det kan gøre dig tryk, er det ikke alle som jeg bliver bedt om at dræbe, som jeg faktisk dræber. Jeg dræber kun dem der fortjener det”, jeg nikkede stille, mens jeg kiggede ind i hans øjne, de var så pæne og fangende. Han smilte til mig og først nu gik det op for mig, at jeg havde stået med åben mund og kigget på ham, Pinligt. Jeg vendte flovt ansigtet væk fra ham, jeg kunne mærke mit hjerte sætte farten op, da han lagde en finger på min kind og vendte mit ansigt mod hans. Hans ansigt var så tæt på mit at jeg kunne mærke hans ånde. Hans ansigt kom langsomt hen mod mit, jeg kunne mærke mine kinder brænde. Da hans læber ramte mine gik mit hjerte nærmest amok og tiden stod stille.

Han trak sig langsomt væk og kiggede på mig mens et smil bredte sig på de læber der lige havde været oven på mine, ” du ser så sød ud når du rødmer” sagde han og trak mig ind i et kram, hvis jeg ikke allerede var tomat rød i hovedet, så var jeg det nu.

Næste morgen vågnede jeg op efter den bedste drøm nogensinde og det bedste var at den havde været virkelig, jeg satte mig langsomt op og kiggede rundt, jeg lå i en kæmpe seng i et meget lyst værelse, underligt det sidste jeg husker var at jeg faldt i søvn på sofaen, nej hvor pinligt, han havde båret mig i seng. Jeg rejste mig op og gik over mod døren, på vej der hen gik jeg forbi et spejl, jeg var gået forbi men bakkede tilbage igen, hvad var det jeg havde på?

Jeg stoppede op og kiggede, det var i hvert fald ikke mit tøj, han havde skiftet mit tøj, endnu være han havde set mig halvt nøgen.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...